Læsetid: 4 min.

Højskoler skal holde kæft og være smukke

Højskolefolk skal holde op med at klynke over egen krise. I stedet bør de bruge den fantastiske frihed til at vende verden på hovedet, mener tidligere forstander på Vallekilde Højskole, Troels Mylenberg. Han ville gerne ansætte Dansk Folkepartis Søren Espersen som lærer
1. maj 2006

- Hvad slog dig, da du i 2003 begyndte som forstander på Vallekilde Højskole?

"At jeg havde valgt rigtigt. Der gik hurtigt så meget hjerteblod i jobbet, at jeg aldrig tror, at jeg slipper højskoleverdenen igen. Der var så mange gode oplevelser med kursister og elever."

"Velkomsten til branchen var interessant. Da jeg var med til det første møde for forstandere, blev jeg belært om at omtale højskolerne med værdighed. Før min tiltrædelse havde jeg i et interview kaldt højskolerne støvet, og det var åbenbart helligbrøde. Min oplevelse af det møde var som at træde ind i et kirkerum og møde et præsteskab."

"I et interview havde jeg sagt, at man kunne lave score-kurser på højskolen som et modsvar til singlekulturen. I mange forstanderes øjne kunne jeg lige så godt have foreslået at lave en landsbykirke om til bordel."

- Nu har du fået højskolelivet lidt på afstand. Hvad tror du, højskolerne skal gøre for at komme væk fra den nuværende krisestemning?

"Hvis jeg bestemte, skulle forstandere og lærere holde op med at tale om højskole. De seneste fem år har de jo stort set ikke talt om andet i medierne. Det svarer til, at politikere i årevis kun havde talt om deres egne arbejdsvilkår. Det ville ingen jo finde sig i."

"Højskolefolk bør blande sig mere i samfundsdebatten. Det burde jo være sådan, at når journalister har brug for fyndige og tænksomme udtalelser, så falder det dem ind at ringe til højskoler."

Gå til grænsen

- Hvis du fik 10 millioner kroner til at etablere en ny højskole, hvad ville du så gøre?

"Skolen skulle have en klar profil. Eksempelvis som stedet, hvor man kunne lære om Danmarks historie. Hvis man vil overleve på markedet, er man nødt til at være blandt de bedste på et bestemt område."

"Jeg ville for alt i verden ikke forsøge at kopiere eksisterende uddannelser eller lave kurser med lidt tilvalg til VUC (voksenuddannelses-centre, red.). Højskolerne har det kæmpe privilegium, at de stort set selv kan bestemme, hvad der skal foregå. Den frihed er kun noget værd, når den bliver brugt helt ud til grænserne."

- Hvordan ville du bruge friheden?

"Jeg ville gøre en dyd ud af at gøre højskoleophold uforudselige. Vende op og ned på ugeprogrammet eller eksempelvis slukke for strømmen i tre døgn, som de gjorde på en højskole. Det blev ikke bare brugt til noget folkeskoleagtigt med at lave mad over bål, men også til temaarbejde om afhængighed."

"Jeg ville ansætte lærere med ekstremt forskellige baggrunde, så eleverne mødte alle mulige typer. Eksempelvis ville jeg gerne ansætte Søren Espersen (MF'er for Dansk Folkeparti, red.), fordi jeg tror, at han ville have noget at byde på, som man normalt ikke ville få fra en højskolelærer."

"Jeg ville gøre meget ud af sikre lærernes trivsel. Det personlige engagement er afgørende for en højskole, og derfor bør man aldrig udbyde et kursus, som man ikke selv ville deltage i. Højskoler dør ikke af dårlig økonomi. De dør af kedelige kurser og mangel på gode ideer."

- Hvad ville du ellers prioritere?

"Min oplevelse af unge højskoleelever er, at de er meget vidende og kender de politiske systemer. Men de er meget lidt aktivistiske. En selvstændig opgave er at få dem til at komme med egne bud på samfundsudviklingen, og der er interesse for det. Det er jo derfor Krogerup Højskole kører med fulde huse nu."

- Højskolerne bryster sig af at fremme mellemfolkelig forståelse og fællesskab. Skal de stå fast på det?

"Jeg får røde knopper af de ord. Hver eneste dag på højskolerne sidder der elever på bænkene og nikkerne nakkerne af led i enighed. Det skal vi væk fra, for skolerne er et fabelagtigt sted for frugtbare skænderier. Vi skal have mindre Mellemfolkeligt Samvirke og mere mellemfolkelig udfordring."

Glem Haarder

- Flere højskoleforstandere har beklaget sig over forslaget til ny højskolelov fra undervisningsminister Bertel Haarder. Hvad mener du?

"Lige siden Højskoleudvalget blev nedsat i 2003, har det ligget klart, at der ikke ville komme flere penge til højskolerne ud af det. Alligevel har forstandere, lærere og bestyrelser abonneret på ønsketænkning om det. Derfor fremstår deres kritik nu som barnligt klynk."

"Man kan jo ikke forvente, at Haarder kommer og redder højskolerne. Især ikke når han så åbenlyst mangler indsigt i, hvad der foregår i dag, og udviser total mangel på respekt for det. Højskolerne kan lige så godt glemme alt om Haarder."

"Skolerne må erkende, at mange af samfundets spidser ikke ser den åbenlyse værdi i det, der foregår. Skolerne er jo eksempelvis fabelagtig gode til at give eleverne den omstillingsparathed, som er det moderne menneskes dannelse, og som alle erhvervsledere efterspørger. I dag gælder det jo ikke om at vide, hvilken gaffel man skal bruge til hvad, men om at kunne agere i skiftende miljøer."

Informations serie Højskolen på hælene kan læses på tema.information.dk/hoejskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her