oRødding Nogle vil kalde det håbløst: at blive forstander på en højskole, som er gældsat til skorstenen; hvor aktiviteterne er få; og der kun er én fastansat lærer tilbage. Alligevel har 43-årige Nis Gellert valgt at skifte udsigten fra Udenrigsministeriet i København ud med den fra forstanderboligen i sønderjyske Rødding. I løbet af de næste par måneder, vil det vise sig, om han kommer til at lukke og slukke på Danmarks første og ældste højskole, eller om han med sit nye koncept for en verdenshøjskole kan fylde bygningerne med unge.
Måske er Nis Gellert allerede blevet 'smittet' af at være i de historiske omgivelser på højskolen fra 1844. I hvert fald begynder Gellert med en henvisning til fortiden, når han skal fortælle om det projekt, der skal tiltrække elever og sikre skolens eksistens.
"Da ideen om en højskole blev undfanget i 1800-tallet, var det i en situation, hvor staten var gået bankerot i 1813, vi havde mistet Norge, og vi var hårdt presset af den tyske nationalstatsimperialisme. På den indre front spirede tanker om demokrati og personlig frihed frem. Der var med andre ord enorme ydre og indre udfordringer, som vi skulle gabe over. I dag står vi også midt i en brydningstid udfordret af bl.a. globalisering og klimaforandringer," siger Gellert.
Han ønsker at omskabe Rødding til en globaliseringshøjskole, hvor især unge bliver klædt på til at kunne navigere i det kaos, som er verden af i dag.
"Alle ved godt, at det er noget skidt med CO2-forureningen, som får polerne til at smelte. Men den moralsk løftede pegefinger virker ikke. Vi vil i stedet gerne åbne den enkelte elevs øjne for, hvad det er for nogle kræfter, der eksempelvis får nogle til at dope sig selv med store forbrugsgoder. Vores store projekt er at skabe en rød tråd mellem det globale og den enkeltes liv."
Forstanderen er overbevist om, at mange unge gerne vil på højskole for at få mere mening med tilværelsen.
"Jeg kan vælge som 43-årig at erklære mig ligeglad med global opvarmning, for i min levetid i Danmark vil den højst sandsynlig være et plus og give mig en behageligere pensionisttilværelse. Men dybest set tror jeg, at vi alle fra naturens side har brug for at leve på en måde, som sikrer livet for børn, børnebørn og oldebørn. Når så mange mennesker i dag går ned psykisk, tror jeg, at det hænger sammen med en følelse af afmagt og mangel på perspektiv. På vores højskole skal vi give eleverne håb."
På de 16 ugers verdenshøjskole, som begynder i det nye år, vil Gellert forsøge at brande Rødding som stærk på to hovedområder: Globalisering og personlig afklaring.
"Mange udtaler sig negativt om Koranen. Men hvor mange har rent faktisk læst i den? Vi vil læse nogle afsnit som en del af emnet religionsstrid. Vi vil i dybden med de store ting, som tager kvælertag på kloden for eksempel religiøse konflikter og forurening."
Hule ministersvar
Gellert mener, at Rødding og de 77 andre højskoler har en eksistensberettigelse, fordi de kan anspore folk til at komme med nogle gode modtanker og frigjorte ideer. Med baggrund i sine 14 år i Udenrigsministeriet siger han:
"Ministre afkræves altid svar og løsninger på alverdens problemer. Selv om der ofte ikke umiddelbart er gode svar, så foregiver ministrene at have styr på alt, fordi usikkerhed vil blive misbrugt af pressen og politiske modstandere. På højskolerne får deltagerne tid til refleksion, og selv om det lyder sådan lidt 70'er rundbordspædagog-agtigt, så tror jeg, at der fra højskolerne kan komme nogle gode svar på tidens udfordringer. I 1800-tallet blev vejen for andelsbevægelsen og organisations-Danmark, som vi er glade for i dag, banet på højskolerne."
Tog uden strøm
Højskolerne har netop fået tilladelse til at satse på undervisning, som kan give faglige kompetencer. Men den boldbane vil Gellert - i modsætning til forstanderkollegaen på Askov - ikke ind på.
"Det vil hævne sig, hvis højskolerne for alvor satser på at give folk faglige kompetencer. Det er andre institutioner langt bedre til. Vi skal give folk livsmod. Er optimisme ikke en af de bedste kompetencer, en medarbejder kan have?"
Netop fremtidstro har Gellert på Rødding Højskoles vegne. Det på trods af, at skolen i flere år har haft underskud og nu står i gæld til halsen. For at sikre driften længere end til nogle få, korte kurser her i efteråret prøver Gellert og bestyrelsen nu på at samle omkring en million kroner ind.
"Højskolen skylder en ordentlig klump penge, og vi har brug for en gældssanering for at komme videre. Man kan sige det på den måde, at toget står på perronen, men vi har ikke strøm i køreledningerne. Heldigvis er vi dog ikke så langt ude, at elever risikerer at miste indbetalte penge."
Om risikoen for at blive den forstander, der må lukke og slukke i Rødding, siger Gellert:
"Jeg er optimistisk. Vi får løbende bidrag til garantifonden, og jeg har selv givet tilsagn om 100.000 kr. til den. Hvis det mod forventning alligevel går galt, så er jeg sikker på, at jeg vil være glad for at have givet mig selv hundrede procent i en god sags tjeneste."
oASKOV Blot 20 kilometers kørsel fra Rødding sidder en anden nytiltrådt forstander - Hans Rosenquist - på Askov Højskole, en anden af veteranerne i det danske højskolelandskab. Selvom der er lidt for god plads mellem de spisende i højskolens spisesal har han ikke helt så heftige okonomiske problemer at kæmpe med som sin kollega i Rødding. Og han ser da også lidt anderledes på højskolernes problemer.
På baggrund af årtiers arbejde med at instruere og undervise unge skuespillere tegner Hans Rosenquist et billede af de unge, hans skole skal være et tilbud til: Unge mennesker i dag er under et stort pres fra forældre, arbejdsgivere og politikere om hele tiden at præstere. Og hvis de ikke kan klare forventningspresset, så føler mange af dem, at det er deres egen skyld. Det har skabt en hel generation af mennesker, som bliver mere og mere ensomme, fordi de i værste amerikanske stil tror, at enhver er sin egen lykkes smed. Netop ensomheden blandt unge gør, at en gammel højskole som Askov fra 1865, ifølge Rosenquist har en eksistensberettigelse i dag.
"Vi har økonomisk vækst i Danmark, men ikke social vækst forstået på den måde, at fællesskaber bliver værdsat og brugt. På højskolerne kan vi give eleverne både faglige og sociale fællesskaber, så de forstår, at deres personlige fortællinger er en del af en større fortælling. Hvis jeg skal svinge mig rigtigt op, vil jeg endda sige, at vi alle er en del af en verdensfortælling," siger Rosenquist.
Efter mange års ledererfaring i teaterverdenen ved Rosenquist meget om, hvor svært det kan være at omsætte store ord til succesrig virkelighed. Den viden får han god brug for på højskolen ved Vejen, for Askov "løber lige rundt, men heller ikke mere end det." For tiden er der ca. 30 - 40 elever på længere kurser, og de fylder knap en fjerdedel af pladsen i skolens store spisesal.
"Ud over at have højskolen er vi så heldige at være en stor institution med en efterskole og en kæmpe kursusvirksomhed, så økonomisk er der ikke nogen katastrofestemning her. Men vi skal gerne op over 100 højskoleelever på længere kurser i det nye år," siger Rosenquist.
Forbudt at lalle
Rosenquists opskrift på en tiltrækkende og nutidig højskole er faglighed. Han vil selv stå i spidsen for en ny dramalinje suppleret af tre udenlandske lærere. Herudover kan eleverne fra 1. januar vælge f.eks. journalistik eller film som linjefag.
"Lal er forbudt her. Vi må for alt i verden ikke spilde elevernes tid. Nogle af dem er gået død i deres uddannelser, og derfor bliver højskoleopholdet meget vigtigt for dem. Så skal vi da ikke bare klovne rundt med dem, men i stedet komme dem i møde med spændende udfordringer og noget ømhed samt nærvær."
Han er overbevist om, at netop et stærkt fagligt miljø, vil styrke interessen for at deltage i højskolens sociale liv og skærpe interessen for det mere alment dannende.
"Fra undervisning af hundredvis af unge ved jeg, at når først der er skabt et stærkt fagligt rum, så kan man putte alt muligt ind i hovedet på dem. Eksempelvis vil de færreste elever på skuespillerskoler melde sig til undervisning i filosofi. Når filosofi i stedet integreres i undervisningen, og de opdager, hvordan de kan bruge Sartre i deres skuespil, så bliver de pludselig meget lydhøre."
Karakter-højskolen
Med en ny højskolelov er det blevet muligt for højskolerne at tilbyde formelt kompetencegivende uddannelser. Det er et brud med skolernes mangeårige tradition for at være karakterfri områder, og mange forstandere mener, at det markante brud med lystbetonet deltagelse i undervisning kan bidrage til højskolernes deroute. Rosenquist ser anderledes på sagen, og Askov bliver den første højskole, der fra nytår kan tilbyde traditionelle højskolefag kombineret med eksaminer på HF- eller grundskoleniveau. Det skal ske i samarbejde med Voksenuddannelsescenter Vejen.
"Vi håber, at unge vil tage imod vores tilbud om traditionel højskoleophold kombineret med muligheden for lektiehjælp og menneskelig støtte. Det er møntet på de unge, som jeg nødigt vil kalde skoletrætte, men hellere skeptiske og søgende sjæle. Den slags mennesker, som tit er mere interessante, end alle de følgagtige og målrettede," siger Rosenquist.
Langt hovedparten af elever på højskoler i dag er enten unge eller ældre. Rosenquist håber, at Askov i længden kan bryde den skæve elevsammensætning.
"Jeg vil meget gerne have nogle flere elever, som er mellem 35 og 55 år. Vi skal have skabt et mere levende miljø, hvor også dem - jeg kalder middelklassen - synes, at der er noget at hente. En af lokkemidlerne bliver undervisere og foredragsholdere, som netop de har lyst til at møde."
Må ikke blive museum
Selv om Rosenquist lægger stor vægt på at være en fornyelsens mand på den gamle kulturhøjborg, så vil han dog holde fast i de grundtvigske traditioner om livsoplysning. Og han henviser gerne til, at han har læst alle de bøger, Askovs forstander fra 1953 til '68, Knud Hansen, har skrevet.
Selv om Rosenquist er 57 år, understreger han, at det på ingen måde er en retrætestilling for ham.
"Jeg regner med at blive ved, mindst til jeg er 75 år," siger han smågrinende med sin fynske accent.
Hans forstander-forgænger Henning Dochweiler holdt ikke så længe. I sommer forlod han jobbet dybt frustreret efter at have skældt voldsomt ud på regeringens politik over for højskolerne. Rosenquist siger:
"Jeg plejer ikke at løbe skrigende bort fra udfordrende job. Jeg vil i hvert fald lægge al min arbejdskraft i at forny stedet, så det ikke bliver et museum. Jeg vil hellere gå ned med fanen højt end klage min nød."
20061005-212816-pic-449651271.jpgFor den nytiltrådte forstander på Rødding Højskole handler det om lave en skole, hvor de unge lærer at navigere i kaos - præcis som højskolebevægelsen tog udgangspunkt i et samfund under voldsom forandring Foto: Rødding Højskole
