Læsetid: 3 min.

Hørt det før?

8. marts 2002

PÅ INFORMATION har vi tradition for heftig debat om 8. marts, kvindernes internationale kampdag. Visse år har debatten trukket sine markante spor i avisen, længe efter at festen var slut, men i år slumpede vi til at tage den på forskud med en langstrakt meningsudveksling på vores interne mail: Skulle vi overhovedet gøre noget ud af 8. marts? Skal man ikke skrive om kvinders vilkår hver dag og ikke kun én gang om året? (Som om vi kun gjorde det). Skal kønskampen handle om kvinder med lav løn, om nedslidning og vold i hjemmet – eller om de privilegerede kvinders identitetsproblemer?
Og er der i det hele taget brug for en kvindekamp i dag? Ganske vist holder kvinder sig stadig tilbage på en række områder, men må de ikke selv tage ansvaret for det? Danske kvinder er jo nogle af verdens mest frigjorte – er der barrierer tilbage for dem, er det deres egen skyld, ikke noget man kan bebrejde mændene.
Her overfor stod det synspunkt, at netop disse argumenter viste, at der i de seneste ti-tyve år var sket en skævvridning af bevidstheden tilbage på traditionelle mandlige målestokke for ansvar, magt, autoritet og prestige – et synspunkt, der underbygges af, at samtlige de nævnte indvendinger sidst fik den store tur i debat(aljen), da den nye kvindebevægelse blev dannet i begyndelsen af 1970’erne.

TIL EN VIS GRAD var vores debat en diskussion mellem generationerne. I det omfang avisens yngre mænd ikke bare fandt diskussionen komplet antikveret og ligegyldig, kunne de i hvert fald ikke få øje på nogen forhindringer for kvinder og da slet ikke skabt af mænd. For dem var kvindekampen fortid.
Skønt der ikke i samme grad kunne spores en generationsmodsætning mellem kvinderne indbyrdes, så vækker det faktum, at argumenterne for og imod jævnthen blev hentet i den enkeltes moral og holdninger, mistanke om, at der i dag ikke længere eksisterer nogen kollektiv kvindebevidsthed; ikke nogen bevidsthed om kønnets betydning for kvinders og mænds individuelle skæbne.
Man kan få den tanke, at det er hver generations lod at begynde med at opfinde verden på ny – og slutte med at have hørt det hele før! Da denne signatur var ung feminist, var det forfatteren Elsa Gress, der nidkært påtog sig at belære de ungdommeligt hovmodige rødstrømper om sit uindhentelige forspring udi feminisme.
Den historiske hukommelse er kort. Et forunderligt resultat af den verdenshistoriske frihed, danske kvinder i dag nyder, er eksempelvis, at indvandrerkvinders tørklæde nærmest betragtes som et ultimativt tegn på kvindeundertrykkelse. Skønt ældre kvinder udmærket kan huske de normer og begrænsninger på hvad man ’kunne’, der herskede i Danmark før 1960’erne, og som ikke adskilte sig kvalitativt fra dem, der i dag importeres fra den anatolske højslette. – Og også kan huske, at det trods alt var muligt at leve livet med et tørklæde om hovedet.

KONKLUSIONEN på redaktionens debatter blev at bringe en række portrætter af kvinder i forskellige aldre. En række historiske hukommelser af forskellig længde, snapshots af, hvordan man som kvinde i 2002 opfatter sin situation, når man er henholdsvis teenager, i 20’erne, 30’erne, 40’erne og har rundet de 60 henholdsvis 70.
De fleste er ikke kvinder, som på nogen måde har haft det specielt hårdt i tilværelsen. Det er en række individuelle portrætter, der hverken er udvalgt som typiske eller fordi de portrætterede har specielt feministiske synspunkter. For ethvert liv er individuelt – men ingen kan på den anden side undgå, at det tidsrum, hun lever i, afspejler sig i hendes skæbne.
Og så viser det sig sandelig, at de kvinder, der er født inden for de seneste 40-50 år, har en klar bevidsthed om ulighederne mellem kvinder og mænd. Er de ældre, har tiden og historiens gang sat spørgsmålet i anden række – indtil man eksempelvis bliver enke. Men de unge og yngre kvinder møder med åbne øjne de barrierer, der ligger i den traditionelle kvinderolle. De ser, de er der, men oplever dem ikke som uoverstigelige, endsige som noget der påvirker deres personlige valg. Og deri består måske netop landvindingen: At deres frihed som kvinder er så stor, at deres køn ikke står i vejen for deres personlige valg.

ks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her