Læsetid: 4 min.

Høstkomsammen i den gamle monopolade

Magtfulde Gyldendal indvarsler den litterære sæson med sin traditionsrige reception
26. august 2005

Dirrende debutanter, garvede ordgydere, polerede polemikere, magistre af mangfoldige observanser. Alle stimler de mod adressen Klareboderne 3, forlaget Gyldendals hovedsæde. Herfra er indbudt til reception for at præsentere bogprogrammet 2005.

I porten anråber forfatteren Inge Eriksen den ærværdigt hvidskæggede samfundskritiker Preben Wilhjelm med ordene:

"Jamen, dér har vi jo Vorherre."

Wilhjelm ser betuttet ud.

Inge Eriksen følger op:

"Du forsømte chancen til at sige: 'Hvem er så Gudinden?'" Hvorpå hun skraldergriner.

Den ikke-længere-så-kritiske-og-i-hvert-fald-i-en-anden-retning-kritiske Ralf Pittelkow er ankommet iført lang sort frakke og paraply. Sidstnævnte har Pittelkow dog ikke nytte af, da den sortladne himmel over Gyldendals gård endnu holder sig tør. Forlagets skønlitterære direktør Johannes Riis går rundt og smiler forbindtligt. Det har han grund til. Gyldendal har netop udsendt en regnskabsberetning, der rummer ordene:

"Med et resultat før skat på 25,2 millioner kr. har koncernen opnået sit bedste halvårsresultat nogensinde."

Beretningen forklarer videre:

"Den væsentligste årsag til forbedringen er, at bruttoavancen er steget med 19.9 millioner kr. Koncernen venter nu en årsomsætning på 675 til 685 millioner kr."

Reddet af Potter

Alle redaktionelle områder kan melde om fremgang. Dog ikke børne- og ungdomsredaktionen, der dog alligevel "for året som helhed forventer et forbedret resultat som følge af udgivelsen af sjette bind i serien om Harry Potter i oktober måned".

I gården røber Politikens udlandsredaktør, Michael Jarlner, tidligere chefredaktør på Information, at han sammen med en anden tidligere chefredaktør på Information, Anders Jerichow, står som forfattere til bogen Grænser for Gud - en fokusering på religionens indflydelse i den danske debat.

"Den er afleveret, men ikke trykt endnu. Vi forlanger en grundlovsændring. Mere afslører jeg ikke nu," erklærer Jarlner.

Bag ham bevæger forfatteren Henrik Nordbrandt - senest oplevet af Informations læsere som ophavsmand til en undsigelse af Gud - sig magert rundt i et alvorsfuldt præsteligt antræk. Til gengæld er næstformanden for Gyldendals bestyrelse, biskoppen over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, huldt iklædt lys sommerlig frakke.

Ved buffet'en er der allerede 13 minutter efter receptionens begyndelse forstoppelse. Hvidvinen er fra Alsace, en Muscat Reserve, Hunawihr.

Gyldendals administrerende direktør, Stig Andersen, har ydmygt taget opstilling blandt de opskænkende på bordets inderside.

Ud over de sammenstuvede hoveder gjalder et:

"Tillykke med bogen, Klaus. Hold kæft, hvor er den god."

"Tak, tak", lyder det beskedent fra producenten.

Sendt til Washington

Skuespilleren Morten Grunwald siger til Stig Andersen om sin erindringsbog Kort tid - Blå mærker og gyldne øjeblikke:

"Nej, den er kun i førstekorrekturen."

Grunwalds ghostwriter, Samuel Rachlin, tilføjer:

"Jeg har ikke fået den. De må have sendt den til Washington."

Nok pjank og småsnak. Nu tager den litterære direktør Riis ordet med manuskript i hånd og mikrofon for mund:

"Der var engang - det er ved at være en fire-fem år siden, da der rasede et stort spektakel i Danmark. Det var Den Store Krig om bibliotekspengene. Det var en kamp, der ikke udmærkede sig så meget ved nuancer og gratie som ved indædthed og store armbevægelser. Det gik hårdt for sig; slaget bølgede frem og tilbage; men det endte vel nærmest, som det var begyndt; der sænkede sig en forholdsvis ro over lejren; og så kunne man jo tro, at den hellige grav var velforvaret."

Men det er den ifølge Riis slet ikke. Bibliotekspengene strømmer stadigt sparsommere over forfattere, oversættere og forlæggere:

Årsagerne: "Bibliotekerne lukker flittigt filialer landet over."

"Bibliotekerne kasserer i stor stil bøger og køber ikke tilstrækkeligt med nye til at opveje det, der smides ud."

Og - nok så væsentligt:

"Bibliotekerne har omdefineret deres opgave, bibliotekaruddannelsen er blevet lagt om, og bogindkøbene nedprioriteret til fordel for nye medier og stadigt nye anskaffelser af stadigt opdateret it-udstyr."

For megen sats på it

For ti-femten år siden kunne det være fornuftigt nok, mener Riis, men nu har folk jo selv fået pc og opkobling:

"Ikke desto mindre fortsætter bibliotekerne, som om intet var hændt. Deres førsteprioritet er stadigvæk information og elektronik og aktiviteter, der ikke har noget med litteratur at gøre."

Og det er ilde, finder Riis, for litteraturen er en vej for mennesker til at finde sig selv:

"Verden er ikke kun bestemt af de gældende politiske forhold; politikken har sit domæne, men den bestemmer langt fra alting: Solen skinner, det regner og blæser, træerne vokser, bølgerne ruller, og der findes en kulturarv, en kulturel og kunstnerisk virkelighed, som vi hver især skylder at være med til at holde ved lige og udvikle yderligere."

Da Riis siger ordene "Solen skinner", ruller en godmodig latter over forsamlingen, som under hans tale har måttet søge dækning mod et heftigt himmelsk øs.

Information spørger bagefter Johannes Riis:

- Er du ikke selv bekymret over det monopol, som Gyldendal faktisk har over dansk litterært liv?

Riis svarer:

"Jeg er jo liberal, så jeg kan godt lide konkurrence- Må jeg ikke nøjes med at sige det? Jeg tror, at konkurrence er sundt. Og det vil det være - for alle parter."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu