Læsetid: 3 min.

Hold gryden i kog

20. december 2006

Der er sket mere med Johannes Poulsen (nu radikal miljøordfører), end jeg troede, da han skiftede adresse fra SF til RV. Det var ikke bare socialismen, han sagde farvel til, men også den fleksibilitet og kompromisvilje, jeg kendte ham for. Nu er han på den med 'utvetydige betingelser' og ultimative fordringer. Midt i 1980'erne var vi faktisk tæt på et S-SF-flertal, og det lykkedes mig at få afvist alle krav i SF om, at vi forud for valget i 1987 skulle stille 'utvetydige betingelser' til Anker Jørgensen. - blandt andet med støtte fra JP, der vendte sig mod en så verdensfjern politik!

Nå, vi har alle lov til at skifte mening. Men derfor skal den sunde fornuft da ikke suspenderes. JP ved, at det for tiden kun er SF, RV og EL, der vil ophæve skattestoppet (hvis elendige virkninger, han og jeg er helt enige om). Hvorfor skriver han så følgende: "S, SF, RV og Ø er enige om, at VKO-flertallet skal væk. Blandt andet fordi de ikke vil afskaffe skattestoppet?" - Den første og den sidste sætning hænger ikke sammen, for S vil jo heller ikke afskaffe skattestoppet; det er altså ikke af den grund, S vil af med VKO. Det problem 'løser' JP med sit ultimatum: Det skal S, ellers peger vi ikke på dem, selvom vi får flertal tilsammen siger han.

Hvad nu, hvis S står fast? Af prestigegrunde og/eller ud fra et skøn over vælgerholdningerne. Så får vi igen en borgerlig regering, takket være JP og hans radikale venner. Med nagelfast garanti for skattestoppets bevarelse. Nå ja, kan JP sige, det er også hipper som happer, om chefen hedder Fogh eller Thorning. Men mener han også, at det er lige meget, om den faktiske chef hedder Pia Kjærsgaard?

De radikale spiller et farligt hasardspil med denne ultimative politik. Regeringsforhandlinger indledes med, at folketingsgrupperne melder til Amalienborg, hvem de peger på som statsminister. På det grundlag udpeger dronningen en forhandlingsleder, dvs. den person der med størst sandsynlighed kan finde frem til en statsminister og en regering, som ikke har et folketingsflertal imod sig (hyppigst bliver det forhandlingslederen selv). Lad os forudsætte, at valget. giver et lille flertal for S, SF, RVog EL. VKO - nu et stort mindretal - peger på Fogh Rasmussen, S, SF og EL peger S-formanden. Men så er der altså RV, som skal med for at man kan tale om flertal Hvis ikke S vil ophæve skattestop m.m., peger RV hverken på Fogh eller Thorning, Så bliver Fogh forhandlingsleder. Og er han først det, skal han nok også blive statsminister.

Selvfølgelig skal vi stille krav til en kommende regering, der ikke er baseret på VKO Men vi må stille kravene sådan, at de ikke hindrer skabelse af den

En ny regering skal tage hul på en ny dagsorden, men det tager tid, før den er foldet helt ud. Skattestop og 24-ugers-regel - asociale og umenneskelige ordninger - må først bringes i miskredit i befolkningen, i den offentlige bevidsthed, og det bliver en afgørende opgave for RV, EL og SF - og forhåbentlig betydelige dele af S - at få det gjort. Skiftet i den offentlige bevidsthed må komme før lovgivningsmagtens skridt. Men jeg er helt sikker på, at Socialdemokratiet, alle dets svagheder til trods, vil observere ændringer i bevidstheden på det område, før de borgerlige (og uendelig længe før populisterne i DF) og derfor vil være at få i tale. Hvis altså de tre andre partier gør deres arbejde ordentligt og holder gryden i kog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her