Læsetid: 6 min.

Holdninger i børnehøjde

Cirkelines 'far', animator og tegnefilmsinstruktør Jannik Hastrup, behandler gerne politisk kontroversielle emner i sine børnefilm. Gennem de sidste 40 år har han lagt sig ud med både en spansk diktator, en amerikansk præsident - og senest med den danske indvandrerpolitik i en tegning i Information sidste weekend
13. februar 2006

Man skal ikke male skønmalerier for børn, men vise dem virkeligheden. Den holdning har gjort Jannik Hastrups børnefilm kendte og respekterede blandt både børn og voksne. Men den har også flere gange vakt forargelse blandt dem, som ikke mener, at tegnefilms-figurer og kontroversielle politiske emner hører sammen.

Det fik Jannik Hastrup endnu engang at mærke, da han sidste lørdag lod Cirkeline kommentere den aktuelle Muhammed-sag med en tegning i Information, hvor det hvide kors i dannebrog gradvist muterer og bliver til et hagekors. Samme dag, som tegningen af Cirkeline blev bragt tikkede en lind strøm af kommentarer og reaktioner ind på avisens hjemmeside.

"Jeg er blevet meget stødt over den tegning med Cirkeline og Ingolf og nazitegnet, jeg mener jeg bør have en undskyldning," lød et af indlæggene.

- Er du ikke bange for at skræmme dit publikum væk ved at bruge Cirkeline-figuren til at udtrykke dine politiske synspunkter?

"Jeg kan ikke lade være. Jeg har altid ladet mine holdninger skinne igennem det, jeg laver. Det ville være værre, hvis jeg lod hende reklamere for havregryn og cornflakes. Men hun må gerne have holdninger," siger Jannik Hastrup.

Han omtaler konsekvent Cirkeline i 3. person ental. Det kan være svært at skelne mellem virkelighed og fiktion, når man som han i en menneskealder har levet af at leve sig ind i imaginære universer. Dertil kommer, at Cirkeline - også helt bogstaveligt - efterhånden har fået sit eget liv. Ifølge Danmarks Statistiks seneste optælling fra januar i år er der således 138 kvinder herhjemme, der lyder navnet Cirkeline. Et kuriosum. Men også et vidnesbyrd om, at danskerne i den grad har taget den lille snusfornuftige pige med det uglede hår og cirkelrunde hoved til sig. "Vi må have gjort et eller andet rigtigt. Filmene har haft et langt liv, så de må have en kvalitet. Men jeg kan ikke sige, hvad det er - andet end at jeg altid har forsøgt at lave dem i en solidaritet med børnene. Jeg har altid forsøgt at have en dør åben til min egen barndom."

Katten Mogens

Cirkeline ville dog aldrig være kommet til verden, hvis ikke det havde været for Jannik Hastrups tidligere kone, Hanne Hastrup, der som teenager opfandt Cirkeline, da hun kedede sig i en undervisningstime på kunsthåndværkerskolen. Siden har Cirkelines liv været alt andet end kedeligt. De første film blev lavet i 1965 og i løbet af de næste seks år skrev, tegnede og instruerede Jannik og Hanne Hastrup i alt 19 Cirkelinefilm til DR's B&U-afdeling.

I 1971 fik eventyret en brat afslutning, da Flugten fra Amerika blev taget af programmet med den begrundelse, at den var "uegnet for børn".

I det censurerede afsnit rejser Cirkeline, Frederik og Ingolf over Atlanten til Nixons USA, hvor de ud over at blive konfronteret med raceurolighederne og det sociale armod også får hilst på Mickey Mouse, der viser sig kun at være en tom, hul skal. Den fremstilling var for meget for DR's chefer, der i forvejen havde svært ved at sluge den politiske dagsorden i Cirkeline-filmene. Et tidligere afsnit havde omhandlet en ferie til Spanien, hvor Cirkeline møder den ondskabsfulde kat Franco - opkaldt efter Spaniens daværende diktator - som både bar sorte støvler og heilede. Man kunne ikke fornærme et venligtsindet lands statsoverhoved på den måde, indvendte B&U-chef Mogens Vemmer, som insisterede på, at katten fik et andet navn. Efter lidt tovtrækkeri valgte Jannik Hastrup at bøje sig for kravet og kaldte i stedet katten for - Mogens.

Men med USA-filmen blev samarbejdet ophævet og Cirkeline lagt til ro i sin tændstikæske. 35 år efter fastholder Jannik Hastrup stadig den samme kompromisløse tilgang til sine film.

Far til fire

"Jeg synes, man skal vise børn virkeligheden, som den er. Det kan de sagtens tåle, hvis man gør det på en ordentlig måde. Hvis man udelukkende laver lalleglade happy-historier, så får børnene jo en forkert opfattelse af, hvordan verden hænger sammen," siger han.

"Du vil kunne finde en form for politik i enhver film. Far til fire-filmene står også for en politik. Men hvis du udelukkende laver historier om de små lykkelige kernefamilier, så forvrænger du billedet. Derfor har jeg f.eks. altid mange enlige mødre med i mine film," siger han.

- Men kan man ikke argumentere for, at børn skal have lov til at være børn så længe de kan?

"Det synes jeg også, de skal. Hvis du ser på mine film, er de jo i virkeligheden ret uskyldige. Det er katten efter musen - katten hedder så tilfældigvis Franco - men det er jo ikke noget i forhold til den vold, som børn f.eks. oplever i computerspil, eller når de ser TV-Avisen. Du kan sagtens vende politiske problemstillinger i børnefilm uden at tage barndommen fra børnene," siger Jannik Hastrup.

Klump og Haddock

Han advarer samtidig imod den politiske korrekthed, som han mener dominerer børne-tv i dag og som passiviserer børnene med dumheder.

"Hvorfor må kaptajnen i Rasmus Klump ikke længere ryge pibe og kaptajn Haddock i Tintin ikke bruge bandeord? De folk, der bestemmer det, vil nok børnene det bedste, men de kommer til at tage livet af enhver," siger Jannik Hastrup, der mener at standarden i dansk børne-tv i dag er at sammenligne med at tømme en skraldespand med dumheder ud over børnene.

"Den 'filmskole', som var omkring B&U i 1970'erne, handlede om at lave film til børn i øjenhøjde. Men i dag er der alt for mange gamle mænd der laver noget, der enten ikke tager børn alvorligt eller også bare er et forsøg på at score kassen," siger han.

Det sidste har aldrig været Jannik Hastrups motivation. Paradoksalt nok har Cirkeline-filmenes popularitet alligevel betydet, at han ikke længere behøver at bekymre sig om sin egen privatøkonomi.

"Man kan sige, at Cirkeline er blevet min økonomiske sikkerhed. Det er hendes skyld, at jeg sidder i det her hus i dag," siger Jannik Hastrup med reference til sin bopæl i de københavnske kartoffelrækker.

Stakkels Benny

I sidste uge fik Jannik Hastrup endelig papir på sit bidrag til den hjemlige kulturarv, da Brian Mikkelsens kanonudvalg offentliggjorde sin liste over alle tiders Bedste Danske Film - med Bennys Badekar. En anerkendelse, som han dog ikke kan bruge til noget.

"Stakkels Benny, at han sådan skal smækkes i hovedet på folk. Jeg er meget imod den omklamring fra Brian Mikkelsens side. Den nationale kanon er et desperat forsøg på at beskytte det danske imod globaliseringen. Det er dybt forkert. Det minder mig om tyskernes forherligelse af arisk kunst i 30'erne og 40'erne," siger han.

Vietnam-huset

Jannik Hastrups holdninger har da heller aldrig været forbeholdt tegneserie-universet. Også i den virkelige verden presser holdningerne sig på i form af en stærk social og politisk indignation.

I 60'erne blev hans hus i Nordsjælland døbt 'Vietnamhuset', efter at han med store typer skrev 'USA out of Vietnam' i rød maling henover husmuren. Og i dag er han bl.a. aktiv i Støttekredsen For Flygtninge i Fare. Vi kan nemlig ikke være vores udlændingepolitik bekendt.

"De mennesker, som kommer hertil, er jo ikke ude på at lukrere på noget. Hvis det var tilfældet, havde de nok ikke valgt Danmark, hvor der er ni måneders vinter og en menneskelig kulde, der siger spar to til alt."

" Jeg er forarget over at vi som et af verdens rigeste lande ikke kan åbne op og sige velkommen, for når vi kommer til udlandet så møder vi ikke andet end gæstfrihed," siger Jannik Hastrup."

Andres børn og egne

Til sommer fylder han 65, men arbejdet i tegnestuen på Suomisvej i København vil ikke blive indstillet foreløbig,

"Jeg vil blive ved med at lave tegnefilm til jeg bliver senil, men så må I også love at stoppe mig," siger han.

Det er det engagement og den arbejdsiver, Cirkeline-filmene er udsprunget af. I øjeblikket forbereder han endnu en tegnefilm om cykelmyggen Egon og dansemyggen Dagmar - i samarbejde med Flemming Quist-Møller, som han tidligere har skabt den nu kanoniserede Bennys Badekar med.

Men succesen med tegnefilmene har også haft en bagside. I perioder har han nemlig haft så travlt med at underholde andres børn, at han ikke har haft tid til sine egne.

"Jeg har ikke nødvendigvis været en god far. Jeg har haft lidt for travlt med mit arbejde. Paradoksalt nok har processen med at lave børnefilm jo ikke noget med børn at gøre. Det kræver hårdt arbejde og stor koncentration."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu