Læsetid: 3 min.

Holger med nøglen

2. oktober 2000

PH har for længst skrevet visen om, hvor forskelligt et nej kan være. Selv til det samme. Som forresten et ja også kan være det – og har været det. Uanset folkeafstemningers gavnlige betydning levner de, som den i torsdags, kun mulighed for et ja eller nej (eller blankt), og opfanger derfor hverken forskellene på nej’erne indbyrdes eller ja’erne indbyrdes. I en periode under valgkampen måtte man undres – for ikke at sige forarges – over, at nej-sigerne indbyrdes gjorde så lidt ud af at understrege de (forhåbentlig) himmelråbende forskelle på deres nej’er. Men at der er forskel fremgik omsider af TV 2 Nyhederne lørdag aften:
Den radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen advarede nej-siden mod at ændre i Danmarks EU-politik op til forhandlingerne i Nice. »Vi skal ikke lægge alt muligt på Nice-traktaten, så man ikke kan blive færdig. For så får vi ansvaret for den forsinkede udvidelse mod øst. Og det var ikke just det, der fremgik af euro-diskussionen,« sagde han. Hvem bakkede her den ja-sigende udenrigsminister op? Det gjorde såmænd den nej-sigende formand for SF Holger K. Nielsen! Han begrundede sin opbakning med netop: »Østudvidelsen må ikke forsinkes.«
Forhåbentlig er Holger K. Nielsen vel vidende om, at han dermed lægger afgørende afstand til alle de andre nej-partier og -bevægelser.

YDERST sigende er f.eks. JuniBevægelsens pressemeddelelse: »Den danske befolknings nej til euroen har ændret situationen, og regeringen kan ikke fortsætte Nice-forhandlingerne med de øvrige EU-lande, som om intet var hændt. I disse forhandlinger er der et stærkt pres for at fjerne landenes vetoret i en række spørgsmål for at få en mere effektiv union, dvs. politisk overbygning på mønten. JuniBevægelsen anser befolkningens mandat for at være soleklart:
Ikke mere union. Derfor må regeringen stå fast på vetoretten på alle vigtige politiske områder. Herunder skatte-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.«
Holger K. Nielsens også nej-sigende formand for SF’s folketingsgruppe, Jes Lunde, er i hvert fald ikke i tvivl om den betydningsfulde forskel på sit SF-nej og alle de andre ikke-SF’ske nej’er. Til Information sagde han i lørdags bl.a.: »Jeg deler ikke den kritikløse jubel over nejet, der sagtens kan få nogle forkerte virkninger.« Han pegede på, at SF bør tage initiativ til, at dynamikken i den danske EU-profil bliver genskabt ved at forlange mere damp på EU-toget på de områder, der er SF’s mærkesager. »For eksempel udvidelsen, der skal have mere tempo, miljøpolitikken og skattepolitikken, hvor vi skal presse på for at få indført minimumsnormer for eksempelvis selskabsskatten. Vi skal sige helt klart, at EU er en nødvendig konstruktion, og at vi på en række områder ønsker mere union!«

HÅRDT OG BRUTALT står slaget nu står om følgende passus i regeringens forhandlingsmandat frem til Nice-traktatens indgåelse:
»EU skal kunne fungere effektivt også efter udvidelsen. Øget anvendelse af flertalsafgørelser er derfor på dagsordenen for regeringskonferencen. Den danske regering er rede til at drøfte, hvor der kan gøres yderligere brug af kvalificeret flertal. Danmark er som i Amsterdam parat til at acceptere overgang til flertalsafgørelser på flere områder, end der dengang blev enighed om. Regeringen fremlagde et konkret forslag herom vedr. visse miljøafgifter. Den danske regering vil fortsat arbejde herfor.«
Som det fremgår af Informations interview på side 4 i dag med belgieren Jean-Luc Dehaene og tyskeren Jo Leinen, er Danmark allerede ved at blive tildelt pladsen som B-medlem af EU. Det stemmer måske med Holger K. Nielsens ønsker om et fleksibelt EU med flere rum. Men ikke med hans ønske om, at Danmark skal sætte turbo på østudvidelsen. Hvis dette medlemsskab af B-rummet da er ensbetydende med JuniBevægelsens krav til Nice-forhandlingerne. I så fald bliver han tværtimod hovedansvarlig for østudvidelsens forsinkelse.
Holger K. Nielsen har dobbeltnøglen til på én gang at fastholde nej’et og samtidig afværge, at Danmark forsinker østudvidelsen. Eller nødvendigvis må smides helt ud, hvis det bruger sin vetoret til at forhindre udvidelsen af de flertalsafgørelser, som mange euro-landene finder fornødne af hensyn til udvidelsen. Den kan simpelt hen ikke fungere med 25 til 30 forskellige lande med hver deres vetoret på alle de nuværende områder.
Eller smider Holger K. Nielsen bare nøglen væk? el

Ejvind Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu