Læsetid: 3 min.

Holgers Country Club

7. oktober 2000

»Europas vigtigste udfordring er at vågne op til en ny virkelighed: Europa udvikler sig i både dybden og bredden på én og samme tid.«
Storbritanniens premierminister, Tony Blair
under en tale på Warszawas børs i går

KLUB-STRATEGI er slagordet for SF’s nye vision for fremtidens Europa. Efter danskernes euro-nej håber partiet, at det europæiske samarbejde vil udvikle sig i en retning, hvor det ikke længere er et spørgsmål om enten/eller, ja eller nej til Europa. Medlemslandene skal fremover kunne danne små klubber, der samarbejde på kryds og tværs om særlige problemer, som alle EU-lande ikke kan blive enige om at løse i fællesskab. På paradoksal vis synes klub-strategien allerede at virke: Mens statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) betragter SF’s udmeldning som en håndsrækning til et konstruktivt kompromis, er det radikale regeringsparti gået fuldstændigt i hårdknude. SF er således ved at danne en eksklusiv klub med Socialdemokratiet, hvor de radikale absolut ikke ønsker at være med.
Økonomiminister Marianne Jelved (R), der ellers besynger kravet om øget fleksibilitet i alle kongerigets andre anliggender, vil slet ikke høre tale om et mere fleksibelt samarbejde i Europa. Regeringen står imidlertid med en joker i hånden: Hvis regeringen kunne overbevise de andre ja-partier om at genforhandle mandatet til Nice-konferencen og indføje de yderst moderate ændringsforslag fra SF og Kristeligt Folkeparti, ville den nærmeste nej-opposition være bundet op på den kommende EU-traktat.

NEJ-PARTIERNE har foreløbigt kun stillet krav om to konkrete ændringer: Regeringen skal for det første efterleve løftet om, at nye flertalsafgørelser ikke må undergrave den danske velfærdsmodel. Dét har statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) allerede bekræftet. For det andet opfordres regeringen til at »gå ind i en konstruktiv debat om et mere fleksibelt EU-samarbejde.« Med blik på debatten i resten af Europa, burde dét også være et krav, som regeringen med stor fordel kunne gå på kompromis med: SF og Kristeligt Folkeparti ville være tvunget til at støtte Nice-traktaten. Folkesocialisternes klub-strategi rummer samtidig så mange uklarheder, at regeringen kan nøjes med at bruge kravet om »konstruktiv debat« som et afsæt til den planlagte diskussion om øget fleksibilitet i EU-samarbejdet, som den danske statsminister under alle omstændigheder skal forholde sig til i næste weekend, når EU’s regeringsledere mødes til topmøde i den franske badeby Biarritz. Frankrigs præsident, Jacques Chirac, lagde i ovnen til en hed debat, da han under festlighederne ved 10-års jubilæet for Tysklands genforening for blot tre dage siden, sagde: »Vi har erklæret en fælles vilje til at bevare muligheden for, at de mest besluttede lande fortsætter fremad i en udvidet europæisk union.«

WARSZAWAS BØRS var i går skueplads for den britiske premierminister Tony Blair forsøg på at iscenesætte en helt anden dagsorden for Europa. Efter danskernes nej til euroen, er den britiske regering klar over, at Storbritannien næppe vil tilslutte sig euroen i en overskuelig fremtid. Blair har derfor erkendt, at Storbritannien vil blive isoleret, hvis Frankrig og Tyskland får lov til at bestemme, hvordan EU-samarbejdet bør udvikle sig fremover. Storbritannien forsøger derfor at komme de tysk-franske planer i forkøbet.
Den britiske regering vil acceptere, at nogle kernelande forstærker deres samarbejde, hvis tre betingelser bliver opfyldt: For det første skal EU have et kompetencekatalog, der klart definerer opgavefordelingen mellem de nationale parlamenter og Bruxelles. For det andet skal Europa-parlamentet have et andetkammer, der skal overvåge, om det nye kompetencekatalog overholdes.
Og for det tredje skal EU’s udvidelse accelleres og have en konkret deadline for, hvornår de nye medlemslande kan blive optaget. Bortset fra idéen om et andetkammer rummer forslaget en så klar afstandtagen til de tysk-franske ambitioner, at den danske regering burde tage imod forslaget med kyshånd - og dermed opfylde SF’s krav om en »konstruktiv debat om et fleksibelt EU.«
Europa kan lægge afstand til USA ved at udvikle en fleksibel samarbejdsform, der minder mere om informationsalderens netværksvirksomheder end industrialderens tunge hierarkier. Selvom Holgers Country Club måske ikke er den letteste vej at gå, hvis EU-landene skal forpligtige hinanden på at løse kontinentets grænseoverskridende problemer, rummer diskussionen om et mere fleksibelt samarbejde mange perspektiver.
Regeringen vil derfor hjælpe sig selv ved at komme SF i møde og melde klart ud, hvordan EU-samarbejdet kan udvikle sig på anden måde en fagbevægelsen.

lam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu