Læsetid: 4 min.

Hvis Holland stemmer nej

EU er blevet grundigt upopulær blandt mange hollændere, skønt Holland traditionelt har været en kernenation i det europæiske samarbejde. Parlamentet vil muligvis sidde et 'nee' ved den vejledende folkeafstemning overhørigt og ratificere forfatningstraktaten alligevel
17. maj 2005

Mens der er stor interesse for den franske folkeafstemning om forfatningen den 29. maj, er der praktisk taget ingen i Danmark, der følger Hollands afstemning den 1. juni. Naturligvis vil et hollandsk nej ikke i sig selv kunne vælte traktaten. Men det vil få afsmittende virkninger i en række af de andre lande, der også skal til stemmeurnerne, herunder Storbritannien og Danmark.
Og det vil sende rystelser gennem EU, hvis et af de lande, der i sin tid var med til at grundlægge det europæiske samarbejde, stemmer nej - et mellemstort land, der har spillet en nøglerolle i samarbejdets historie, og som har leveret mange markante personer til centrale poster i samarbejdet.
Værre end den manglende interesse i udlandet er det, at der heller ikke i Holland er noget synderligt engagement i afstemningen. Det blev næsten ikke refereret i presse eller tv, da man i sin tid fastsatte afstemningsdatoen.

Hollænderne apatiske

Og mange aner ikke, at den er udskrevet endsige, hvad forfatningen går ud på. Flere ledende politikere har udtalt, at de vil være tilfredse med en stemmeprocent som ved Europa-parlamentsvalget, dvs. på 40 procent. Mange forudser en valgdeltagelse på snarere 30 procent. Det vil i givet fald sige, at f. eks. 17 procent af befolkningen vil kunne vælte forfatningen.
I det omfang debatten om forfatningen overhovedet er ved at komme i gang, er det især nej-siden, der sætter dagsordenen, nemlig modstanderne i det lille socialistparti SP og et par mindre partier på højrefløjen.
Hele 67 procent af Hollands befolkning har ikke taget stilling til, om de vil stemme ja eller nej til forfatningen. I Danmark er det tilsvarende tal trods alt 'kun' knap 40 procent.
Den manglende interesse for projektet hænger sammen med flere forhold: Holland er i modsætning til det almindelige indtryk i virkeligheden et topstyret land og ligner i så henseende mere Frankrig end f. eks. de nordiske lande. Befolkningen er vant til, at det er politikerne i Haag, der træffer afgørelserne.
F or det andet er der ingen tradition for at spørge befolkningen i EU-spørgsmål. Mens Danmark nu har haft syv EU-afstemninger, er det første gang, at hollænderne skal stemme om EU.
Og endelig er der stort set ingen information eller debat om EU i Holland. Sandheden er nok, at hollænderne tager EU for givet og hviler på laurbærrene; de mange års loyale indsats til fordel for det europæiske samarbejde.

Betaler for meget til EU

ere Hvorfor den stigende skepsis, eller i hvert fald manglende engagement i den europæiske Union?
Mange hollændere føler, at de betaler alt for meget til EU. Som dansker bliver man ofte konfronteret med påstande om, at hver hollænder i gennemsnit betaler fem gange så meget som en dansker. Den slags er naturligvis vanskeligt at gøre op.
Men sandt er det, at Holland er en af de helt store nettobidragydere til samarbejdet. Det er en udbredt opfattelse, at udvidelsen af Unionen med de østeuropæiske lande har været dyr, ikke mindst for Holland.

Ændret syn på fremmede

Der er heller ikke tvivl om, at Holland har ændret sig i de senere år, jævnfør Pim Fortuyns succesfulde partidannelse; en udvikling der er blevet forstærket efter mordet på Van Gogh.
Der er en ny og mere aggressiv indstilling til 'de fremmede'. Et af nej-sidens argumenter er, at hvis Holland stemmer nej, så vil man selv kunne bestemme over udlændingepolitikken. Som vi også har set i den danske debat, misbruges Tyrkiet-spørgsmålet, og det præsentere som om at et ja til traktaten også vil være et ja til Tyrkiet. Her spiller det givetvis en rolle, at der er 3-400.000 tyrkere i Holland. I baggrunden spøger euroen. Efter dens indførelse for godt tre år siden har befolkningen oplevet det, som om at den har betydet store prisstigninger. Selv om det er et fortegnet billede - det er det mere synlige forbrugf. eks. på cafeer og restauranter, der koster mere - er det ikke desto mindre en udbredt oplevelse.
Som i Danmark hvor EU-modstanderne hiver den gamle krikke af stald om, at folkepensionen forsvinder, frem ved hver folkeafstemning, er der også i den hollandske debat eksempler på, at aldeles irrelevante emner præger debatten.
F.eks. har nej-sigerne lanceret det rygte, at den liberale hollandske narkolovgivning vil bliver afskaffet, hvis hollænderne stemmer ja til forfatningen. Den hollandske Europa-minister, Atzo Nicolai, har siden været ude i medierne og beroliget den opskræmte befolkning med en forsikring om, at hollænderne kan tage det helt roligt: Narkolovgivningen er og vil forblive at være et nationalt anliggende.
Endelig er der efterhånden også nu i Holland, ganske som herhjemme, et indtryk af, at EU-samarbejdet går ud over Hollands suverænitet. Som et omkvæd lyder det i dag i Rotterdam, Utrecht og Amsterdam: "Bryssel bestemmer for meget."
Det kan ikke udelukkes, at Holland ratificerer forfatningen, selv om afstemningen resulterer i et nej. For det første er afstemningen kun vejledende. For det andet var regeringen imod overhovedet at afholde den. Det var parlamentet, der pressede den igennem. Og hvis det kun er en lille del af de stemmeberettigede, der står bag et hollandsk nej, vil regeringen antagelig lægge pres på parlamentet for alligevel at ratificere forfatningen. Det vil formentlig gøre indtryk på især de mange liberale og socialdemokratiske parlamentsmedlemmer, der var med til at presse beslutningen om en folkeafstemning igennem.

Resultatet kan blive en politisk krise i Holland. Og under alle omstændigheder vil et hollandsk nej - på en langt mere grundlæggende vis end et dansk eller et irsk nej - skabe tvivl om hele det europæiske projekt. Derfor er der god grund til, at vi i de kommende uger aktivt følger den hollandske kampagne forud for afstemningen.

Erik Boel er landsformand forEuropabevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu