Læsetid: 6 min.

Hollands socialister kræver folkeafstemning - igen

Når den nye EU-traktat ligger klar, kræver Hollands succesfulde Socialistische Partij (SP), at Hollands vælgere igen får lov til at afgøre, om EU skal have en ny traktat. Det maoistisk inspirerede SP er både aktivistisk og topstyret og stormede frem ved det seneste parlamentsvalg. Nu bider partiet ifølge meningsmålingerne det gamle socialdemokratiske Arbejderparti i haserne
29. maj 2007

"Hvis der kommer en afstemning, kæmper vi for et nej. Hvis der ikke kommer en afstemning, så kæmper vi for at få en."

Sådan siger Laurens Ivens, byrådsmedlem for Socialistpartiet i Amsterdam, lige efter han har været til et koordinerende møde i det lokale aktionscenter.

Hollands Socialistparti krævede for to år siden et nej til forfatningstraktaten, og som bekendt fik de ved folkeafstemningen deres nee.

Nu prøver Socialistpartiet at forpurre den borgerligt ledede center-regerings planer om at undgå en ny, pinlig afstemning. Og planen er ikke umulig.

Siden afstemningen i 2005 er Socialistpartiet stormet frem, både ved valg og i meningsmålinger. Med en tredobling af partiets mandater ved efterårets valg, er Socialistpartiet i dag Hollands tredjestørste parti med opbakning fra 17 procent af vælgerne, kun overgået af kristendemokratiske CDA og det socialdemokratiske Arbejderparti.

Det klare alternativ

"Afstemningen i 2005 om forfatningstraktaten gav Socialistpartiet chancen for at gøre et betydeligt indhug i Arbejderpartiets vælgerskare," siger professor Ruud Koole, som er ekspert i hollandsk politik ved universitetet i Leiden til Information.

Han fortæller, at Socialistpartiet ved efterårets nationalvalg angreb et usikkert, uforberedt Socialdemokrati, der var rykket længere ind mod midten.

"Det er vælgere, der vil have et alternativ til neoliberale politikere, der stemmer på os," mener Socialistpartiets parlamentsmedlem Sharon Gesthuizen. Hun hæfter EU sammen med kapitalen og markedskræfter.

"En af de værste ting, der er sket de sidste år er privatiseringerne," siger Sharon Gesthuizen, der for tiden er på gaden næsten dagligt for at kæmpe imod, at Hollands nationale postselskab bliver privatiseret, akkurat som hospitalerne, transportselskaber og andre sektorer er blevet det.

De Røde Jehovaer

Socialistpartiet har en lang tradition for aktivisme. I Amsterdams centrum sidder onsdag aften en af byens otte kernegrupper, der koordinerer Socialistpartiets aktiviteter. De 15 mennesker sidder ved et bord, der er overstrøet med dokumenter, kalendere, og underskrifter, som de har samlet ind mod Irak-krigen.

Vi er i et af aktionscentrene hos et parti, der startede i 1972 som et maoistisk parti. Medlemmerne hjalp folk med stort som småt, blandt andet med telefonrådgivning og sundhedstjek i deres egne gratis lægecentre.

Socialistpartiet kom først i parlamentet i 1994, efter at de andre socialistiske partier gik sammen i partiet Det Grønne Venstre.

I dag er de maoistiske ideer skubbet til side, men medlemmerne vil stadig være over det hele. For 10 år siden blev partiet i en tv-dokumentar kaldt "De Røde Jehovaer", fordi de dengang gik fra dør til dør, for at snakke med vælgerne.

"Vi troede, at de Grønne ville samle den gamle venstrefløj, men i dag er det et parti kun for intellektuelle," fortæller en lokal græsrod, Ewout Van Der Hoog, der hellere ser, at socialister når bredt ud.

Afstemning nærmer sig

Om hollænderne skal ud og stemme om en ny traktat, afgøres dog ikke af Socialistpartiet.

Regeringen venter på, at dronningens statsråd vurderer, om regeringen bør udskrive en afstemning, men i sidste ende er beslutningen op til de folkevalgte.

"CDA (kristendemokraterne, red.) vil ikke have en afstemning, da vi ikke mener, at en afstemning er i overensstemmelse med vores repræsentative demokrati," siger Henk Jan Ormel, der er Kristendemokraternes europaordfører og formand for parlamentets udenrigsudvalg.

Hollands regering går som den nye franske præsident, Nicolas Sarkozy, og dennes regering efter en kraftigt udvandet traktat. Hollands kristendemokratiske statsminister, Jan Peter Balkenende, vil have fjernet alt, der lugter af forfatning, og derved undgå en ny afstemning. Ideen om en EU-præsident, -udenrigsminister, -flag og -nationalsang skal droppes.

Henk Jan Ormel understreger dog, at CDA er realistisk og godt ved, at alle ændringer måske ikke kan gennemføres.

Men selvom regeringen officielt er imod en afstemning, er den alligevel rykket et skridt nærmere. Arbejderpartiet, der sidder i regering med CDA, mener nu, at der helt sikkert skal være en afstemning, hvis der bliver tale om en decideret forfatnings-traktat.

At Socialistpartiet ifølge meningsmålingerne nu bider Arbejderpartiet i haserne skyldes dog ikke kun Socialistpartiets negative holdning til EU.

Lidt mere moderat

"Selv kristendemokrater, jeg kender, har stemt på Socialistpartiet," fortæller Gijs Weenink, der er tidligere kristendemokratisk byrådsmedlem i Amsterdam og direktør for bureauet Debat Akademiet. Han fortæller, at Socialistpartiets populære leder bærer en stor del af partiets succes:

"Jan Marijnissen er meget karismatisk og fornuftig at lytte til, så folk tænker altid, at det er gode ideer, han kommer med," beretter Weenink.

Professor Koole bekræfter, at Socialistpartiet har formået at spænde vidt.

"Selv religiøse vælgere stemte på dem, og på grund af en innovativ kampagne, hvor de brugte nye medier, var de også attraktive for unge vælgere."

Både arbejderklasse, middelklasse og intellektuelle stemte på Socialistpartiet. Derudover fik mange, der ikke har stemt ved tidligere valg, hevet sig op af sofaen.

Partiet har desuden modereret sit politiske program i takt med, at populariteten er vokset. Retorikken er stadig radikal socialistisk, men nu er NATO og kongefamilien ikke længere absolutte fjender.

"Det handler også om at lytte til befolkningen. Når det ikke er en stor del af befolkningens ønske at nedlægge kongehuset, hvorfor så gøre en masse ud af det i parlamentet?," spørger Sharon Gesthuizen retorisk.

I dag er Socialistpartiet ifølge de seneste meningsmålinger på vej til at blive større end Arbejderpartiet. Nogle meningsmålinger har endda givet det et anseeligt forspring på syv procent.

En sådan vækst er mulig, vurderer professor Koole, men han vurderer, at Arbejderpartiet vil forsøge at vinde vælgere tilbage ved at lægge vægt på de socialdemokratiske værdier og de fremskridt, de som regeringsparti har gjort.

Samtidig vurderer Koole, at Socialistpartiet vil være tvunget til at gå i regering, hvis det vokser yderligere. Efter valget i november forhandlede Kristendemokraterne, Arbejderpartiet og Socialistpartiet i måneder, før det stod fast, at der var for stor forskel partierne imellem, til at de kunne gå i regering sammen. Hvis Socialistpartiet går ind i en fremtidig regering, vil det også kunne sløre partiets klare profil.

"Så vil de få beskidte hænder ligesom alle andre partier, der skal gå på kompromis," understreger professor Koole.

Arven efter Pim Fortyun

Indvandring er skadelig for hollandske arbejdere, fordi de nye borgere presser lønnen, mener Socialistpartiet. Partiet har overtaget rollen som Hollands værn mod globaliseringens bagside. En rolle som den populistiske politiker Pim Fortyun havde, før han blev myrdet af en dyreværnsaktivist.

"Vi vil ikke have, at folk i Holland skal være ofre for indvandring af arbejdere fra Østeuropa, men der er også mange andre problematiske aspekter," siger Socialistpartiets Sharon Gesthuizen.

Hun mener, at østarbejdere desuden bliver behandlet dårligt i Holland, og at der er brug for arbejderne i deres hjemlande.

Politisk redaktør ved dagbladet Het Parool, Addie Schulte, vurderer, at Socialistpartiet med sin retorik bejler til samme gruppe af bekymrede vælgere, som Pim Fortuyn gjorde, før han blev myrdet.

"Det vil i høj grad være de samme folk, som stemmer på Socialistpartiet, som stemte og Pim Fortyun," siger Addie Schulte.

Han hæfter sig ved, at Jan Marijnissen aldrig rigtig gik til angreb på Pim Fortuyn, og at Socialistpartiet derfor bagefter udgjorde et tiltalende alternativ for Pim Fortuyns gamle vælgere.

Et specielt træk ved Socialistpartiet er, at partiet som tidligere maoistisk parti har en streng, topstyret opbygning, hvor der kræves meget af de folkevalgte. Partiet har stille og roligt udviklet sig ved at lade de aktive medlemmer arbejde videre i nye byer.

"Hvis man vil starte et parti, så er det den rette måde at gøre det på," siger Gijs Weenink, som selv kender til partiarbejdet som aktiv kristendemokrat.

Han mener, de andre partier er misundelige på Socialistpartiets stærke organisation, der er synlig og aktiv på gaden og på nettet.

En anden specialitet er, at Jan Marijnissen kræver af alle partiets folkevalgte, at de giver en andel af deres løn til partikassen, fordi de ikke skal tjene mere end almindelige arbejdere - nøjagtigt som det hedengangne danske parti Venstresocialisterne gjorde det over for deres folkevalgte politikere.

Parlamentsmedlemmer kan kun beholde 17.000 kroner om måneden, mens andre folkevalgte fra byråd, regioner og provinser må beholde lidt mindre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu