Læsetid: 8 min.

Hollandsk på Hald

Men også norsk, svensk, tysk, færøsk og selvfølgelig dansk. Egentlig er det meget praktisk, at oversættere fra flere forskellige lande sidder i samme bygning. Så kan de jo bare spørge hinanden, når de er i tvivl
27. juli 2005

Her skrev Christian Jungersen på sin roman Undtagelsen, og Kristian Ditlev Jensen skrev Det bliver sagt i et hug. Debutanten Dy Plambeck skrev på digtsamlingen Buresøfortællinger, og Sulaima Hind Ave Maria. Dorrit Willumsens roman Bruden fra Gent blev oversat til De Gentse bruid på hollandsk, og en bog af Tor Nørretranders kom til at hedde Het bewustzijn als bedrieger. Een mythe ontrafeld.

Vi er på Hald Hovedgaard uden for Viborg, og i indgangen står Hans Chr. Fink, som om han er blevet godsejer og nu tager imod gæster. Det er han ikke, og han tager heller ikke imod, men er på vej ud af huset for at hente en kammerat.

Hans Chr. Fink er en førende oversætter af tysk litteratur til dansk, og Hald Hovedgaard er i dag et litterært center.

Engang imellem bliver nemlig et gods ledigt i Danmark, fordi de adelige uddør eller ikke har råd til at beholde det - eller det bliver fredet og købt af staten.

I nogle tilfælde omdannes det til enten kursusejendom eller refugium for kunstnere og forskere, der så kan få ro til en arbejdsopgave i herskabelige omgivelser, de færreste ellers kommer i nærheden af. Sådan gik det med Hald Hovedgaard, hvis aner går helt tilbage til 1300-tallet, hvor marsk Albertsen Eberstein - ikke at forveksle med Albert Einstein - ejede det.

Kort efter blev det overtaget af Niels Bugge, der stod i spidsen for adelenes oprør mod kong Valdemar Atterdag og skammeligt blev myrdet. Altså en historietung sag, denne hovedgård.

Oversætter Parlando

Hans Chr. Fink har fået ophold i smedehuset, hvor hestene blev skoet i gamle dage. Esse og ambolt er dog forlængst væk.

- Hvad arbejder du på, mens du er på Hald?

"Jeg er i gang med min fjerde oversættelse af Bodo Kirchhoff," fortæller han. "Det er Parlando, som jeg faktisk har været i gang med før, men så var forfatteren så 'fræk', at han lige skrev en af de her hurtige, polemiske romaner, som på dansk kom til at hedde Knaldroman, og som jeg så først skulle oversætte. En meget morsom bog, der foregår i det litterære miljø. Reich-Ranicki, en af de store "paver" i tysk litteraturkritik, bliver ved et uheld myrdet i den bog."

"Jeg tror nok, den kom, fordi Martin Walser havde skrevet en nøgleroman, hvor samme Reich-Ranicki blev myrdet- så det var en lille stime. Lidt i samme stil, som Anders Bodelsen skrev Strauss."

"Men nu gælder det Parlando, et forrygende faderopgør i enhver henseende. Den er også morsom, og den blev hans folkelige gennembrud i Tyskland."

Hans Chr. Fink fortæller, at der er noget Frankfurterdialekt, som han er nødt til at snakke med nogen om. "Men der er en tysk oversætter på Hald for tiden. Hun oversætter fra dansk til tysk - for tiden Juliane Preisler - og hende kan jeg spørge, når jeg er i tvivl om noget. Jeg oversætter i øvrigt også fra hollandsk, og for tiden er her også en hollandsk oversætter. Det er ham, der sidder og spiller på klaver lige nu," slutter Hans Chr. Fink - mere og mere på vej ud ad døren. Fra et lokalerne giver et klassisk klaverstykke harmoni til hele stedets atmosfære.

Blichers kakkelovn

Det Internationale Studentercenter disponerede i en årrække over Hald. Men som centerleder Peter Q. Rennes skriver i bogen Nu kan Hald være mere end nok, så måtte studenterfolket lukke og slukke, da det ikke længere var nok at have rebstiger i tårnværelserne i tilfælde af brand. Man havde ikke midlerne til at fortsætte, hvorfor Arena-forlæggeren K.E. Hermann slog til og sammen med forfatteren Peter Seeberg fik vundet herregården for litteraturen.

Vi passerer Kjeld Heltofts maleri fra 1993 af Seeberg, da Astrid Skovse lidt efter viser rundt. Hun læser nordisk sprog og litteratur på Århus Universitet. Er fra egnen, er kommet her meget som barn, siden som voluntør og nu ansat i sommerferien, mens centerlederen er på ferie.

Vi kommer ind i Riddersalen, hvor der står en fin, gammel kakkelovn. Den har hun en historie om:

"Blicher har skrevet Jøderne på Hald, som er en novelle. Hovedpersonen har gemt sig i en fangekælder under Hald for at redde sin fars ære. Faderen er stukket af til Holland, grundet nogle pengeforviklinger. Af en eller anden grund har sønnen holdt sig skjult, men på et tidspunkt kravler han så op via nogle skjulte gange ind til denne kakkelovn. Men deraf kan man se, at Blicher nok har rodet et og andet sammen og digtet videre på, for den er lige lille nok til at rumme en person."

I et andet lokale fortæller Astrid Skovse:

"Her er lige blevet malet hvidt, fordi Peter Laugesen skal komme og lave en udstilling. Han har skrevet på nogle lærreder, som skal hænges op."

Hun tilføjer:

"Det er meget sjovt for mig at følge den proces, folk er i her, fordi jeg læser litteratur til daglig, og det er jo på et meget abstrakt plan. Og så at opleve den store vilje til at have et miljø omkring litteraturen. Hald har også fra starten været drevet af store personligheder, som har villet noget med det."

Købmandshaikuer

Vores guide fortæller også om mange andre aktiviteter: Arkivet for Ny Litteratur har til huse her. Der kommer forskerhold i grupper, som arbejder med f. eks. litteraturvidenskab og biblioteksforsk-ning, og lige nu forberedes Store Bogdag den 13. august med bl.a. Benny Andersen som gæst. Per-Olov Enquist ventes også på besøg, og man har haft litterære folkekøkkener.

"Men man må ikke blande kurser sammen med refugieophold."

- Hvorfor ikke?

"Fødevaredirektoratet! Hvis der bliver lavet mad i det store køkken, så må der ikke også være privatpersoner i det. Så er man er nødt til at holde det strikt adskilt."

Stedet er ejet af staten via Skov- og Naturstyrelsen, der yder penge til renovering. Der er åbent for syv-otte forfattere fire gange om året. Smedehuset og kapellet har åbent hele året.

- Har forfatterne det også sjovt sammen?

"Ja, vi var ude at spise i aftes. Og så skriver de haikuer om den lokale købmand. Han er åbenbart blevet kultobjekt.

- Hvorfor?

"Han har nogle helt bestemte udtryk, som er meget haiku-velegnede, men jeg kender ham ikke selv."

Vi er dog lidt usikre på, om vi må bringe haikuerne i avisen på grund af copyright-problematikken.

- Men man må vel godt citere?

"Ja, men det kan være svært med et haiku. Altså at ikke tage det hele."

Historisk stof

Hvem er ellers på Hald lige nu? Vi har samlet en håndfuld aktuelle gæster omkring et bord. De skønlitterære vil helst ikke sige noget. Nicola Dixen, der arbejder med noveller, forklarer hvorfor: "Hvad kan jeg fortælle? Jeg er midt i en proces, der ikke sådan lige er til at gennemskue, men det at være her er enormt inspirerende. Man har en fornemmelse af endeløs tid."

Men så er der Birgitte Jørkov, som er forfatter og historiker, og som gerne vil fortælle, at hun skriver på en historisk kriminalroman, som foregår i 1400-tallet.

Erik Overgaard skriver på noget lokalhistorisk. Hans seneste bog var en blanding af fakta og fiktion, nærmest en slægtsroman.

"Jeg har arbejdet med lokalhistorie, siden jeg var 75 år. I 1992 udgav jeg min første bog. Siden har jeg udgivet en hver år."

- Hvad har du arbejdet med tidligere i dit liv?

"Jeg har været bondemand."

- Fortæller du din egen historie?

"Som regel. Men ellers er det jo egnshistore. Delvis min fædrende landsby, hvor min oldefars gård lå. Jeg kan lige indskyde, at jeg fandt en annonce i den stedlige avis fra 1876, at hundrede karle søges til at forhandle uldvarer på Sjælland og omliggende øer."

Så er der næsten-navnebroderen Erik Overgaard Pedersen, der underviser i litteratur i Norge, men som her er ved at oversætte en roman fra gammel engelsk.

(Erik Overgaard: "Vi er ikke i familie. Han syntes ikke, det var nok, så han ville have noget mere med.")

Færingen Arnbjørn Dalsgaard, der er bibliotekar på det nationale bibliotek i Thorshavn, skriver noveller, som han håber på få udgivet til efteråret. Vi benytter anledningen til at spørge, hvor han står i konflikten omkring dronning Margrethes udtalelser for nylig, der blev anklaget for at være for politiske.

"Udenfor," svarer han lakonisk.

Den lukkede bog

Kornelis de Vries - eller bare Kor - har forladt klaveret. Han taler perfekt dansk og er på Hald for sjette gang og bor denne gang med sin hund Lotte i det tidligere kapel.

"Jeg arbejder aktuelt med Jette Kaarsbøls store roman, Den lukkede bog, som jeg læser korrektur på her, og som jeg forhåbentlig bliver færdig med, mens jeg er her. Da jeg startede min oversætterkarriere, var det mest forlagene, der henvendte sig til mig, men nu er det også blevet sådan, at jeg tipper forlagene om de ting, der sker i den danske litterære verden og de titler, der kunne være interessante for et hollandsk publikum."

Kornelis de Vries har oversat mange bøger bl.a. også Leif Davidsens sidste thriller Fjenden i spejlet, som lige er udkommet i Holland. Også Ejersbo, Nørretranders og Gretelise Holm.

- Er der tilsvarende kommet mange hollandske forfattere på dansk?

Kornelis de Vries: "Nej det tror jeg ikke."

Jeg spørger de andre bordet rundt, hvilke hollandske forfattere, de kender. Der bliver lidt stille.

"Man kender mere de hollandske malere," lyder det, men forfattere? Der er da Cees Nooteboom Og Connie Palmens, kommer det tøvende.

Port og godsejer

- Har du, Kornelis, eksempler på ord eller begreber, du har haft svært ved at oversætte?

"Ja, det er noget af det, der er fantastisk for mig, at når jeg sidder og knokler med min tekst, så er der altid nogle ord eller udtryk, som volder mig problemer, og så er det jo godt, at der er danske forfattere til stede, som kan hjælpe mig. Så laver jeg en li-ste - og det kan være en meget lang liste - med ting, som jeg lige skal have tjekket og ting, som jeg slet ikke forstår, hvad er. Mine kolleger her bliver ofte forbavsede over, at jeg kan have så mange spørgsmål til en tekst om noget, som de slet ikke har tænkt over kunne være svært at oversætte."

"Et ord, jeg har haft svært ved, er f.eks. ordet 'port,' som har flere nuancer på hollandsk, og ikke mindst 'godsejer', for så kommer man også ind i nogle samfundsmæssige forhold, som har været anderledes i Danmark end i Holland. Så er det også godt at have en historiker i nærheden."

Er der også spøgelser på herregården Hald? Joda, det er der i al fald straks konsensus om. En hvid dame. Og det ville da også ligne Peter Seeberg dårligt, hvis han ikke havde installeret et spøgelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu