Læsetid: 6 min.

Hollywood, hvad nu?

Amerikanske film bliver i stigende antal optaget uden for Hollywood, og samtidig har tv-branchen gjort sit indtog i den navnkundige filmby
28. oktober 2005

For 100 år siden pakkede den spirende amerikanske filmindustri sit udstyr sammen og flyttede fra New York i øst mod det solrige Californien i vest. Det varme klima, de lyse dage og de afvekslende landskaber gav filmfolkene mulighed for at optage både inden- og udendørs, hele året rundt og mange forskellige slags film, der foregik i mange forskellige slags miljøer.

På den måde opstod Hollywood, der ikke blot er et sted, men et begreb, en sindstilstand, som kan opleves i enhver biograf verden over.

Men Hollywood er som filmby ikke i lige så god form i dag, som den var for blot 15-20 år siden. Selv om Hollywood stadig er stedet, hvor filmene udtænkes og finansieres, så er filmfolkene nemlig begyndt at flytte igen, denne gang mod øst, nord og syd. Det er blevet for dyrt at lave film i Hollywood, mens det i mange andre, amerikanske stater end Californien og i andre lande end USA er muligt at opnå økonomiske fordele i form af decideret støtte, billig arbejdskraft og skattefordele. Og det betyder meget for både små og store filmproducenter i en tid, hvor filmene ellers bare er blevet dyrere og dyrere.

Det er efterhånden en kendt sag, at den new zealandske instruktør Peter Jackson insisterede på at optage sin Ringenes Herre-trilogi i New Zealand. Fordi det var nemt for ham, og fordi det ville halvere produktionsomkostningerne til den i forvejen dyre trilogi. Lige nu er Jackson ved at lægge sidste hånd på King Kong, der ligeledes er optaget i New Zealand, som kan tilbyde eksotiske omgivelser og - hovedsageligt takket være Jackson - en velfungerende filminfrastruktur.

Billigt og nemt

Hollywoods filmfolk har altid været villige til at rejse langt for at finde de rette locations til deres film. John Huston optog Afrikas dronning i Afrika, George Lucas ørkenscenerne i Star Wars-filmene i Tunesien, mens Francis Ford Coppola tog til Filippinerne for at lave sin Vietnam-film, Dommedag nu. Men til forskel fra tidligere rejses der nu også ud for at lave film, der foregår hjemme i USA.

Australien, England og ikke mindst Canada har længe været et yndet udflugtsmål pga. lempelige skatteregler og tilskudsmuligheder. Mange amerikanske film, der foregår i amerikanske storbyer, er optaget i blandt andet Montréal og Toronto. Og David Cronenbergs nye, amerikansk-producerede film, A History of Violence, der har dansk premiere om 14 dage og foregår i en lille, amerikansk soveby, er optaget i den canadiske instruktørs hjemprovins, Quebec.

Anthony Minghellas Cold Mountain, der foregår i North Carolina under dem amerikanske borgerkrig, var en af de første til at blive skudt i Østeuropa, nærmere bestemt Rumænien, hvor man både kan finde bjergområder, egnede filmstudier og ikke mindst superbillig arbejdskraft. Et andet attraktivt land på de kanter er i øvrigt Bulgarien.

I en artikel i L.A. Times forklarede producenten bag Cold Mountain, at filmen formentlig ikke var blevet til noget, hvis ikke man havde kunnet lave den i Rumænien. I hvert fald sparede han mindst 20 mio. dollars på den måde.

For et par år siden var Tjekkiet og ikke mindst Prag målet for mange store, internationale filmproduktioner - Det hemmelighedsfulde selskab, From Hell - og der bliver stadig optaget film som Roman Polanskis Oliver Twist i hovedstaden, der kan tilbyde studier og stemningsfulde locations. Men efterhånden som Tjekkiets økonomi er blevet bedre og landet optaget i EU, er omkostningerne steget - også i takt med at de lokale filmarbejderes ekspertise og dermed lønkrav er vokset.

Derfor er den amerikanske filmindustri konstant på udkig efter nye, billige steder at optage.

Bestikkelse og velvilje

I det forarmede Rumænien kan producenterne få adskillige gange mere for pengene end i USA eller den øvrige vestlige verden. Og samtidig er de behageligt fri for de emsige fagforeninger, der i USA gør det umuligt for etablerede filmselskaber at omgås regler for f.eks. sikkerhed og overarbejde. Den slags tænker man ikke på i Rumænien, hvor prisen på arbejdskraft af en amerikansk producent vurderes til at være 20 procent af prisen i USA.

Til L.A. Times siger Andrei Boncea, der er direktør for det rumænske selskab MediaPro Pictures, at det i Rumænien ikke er ulovligt at betale en person 1,5 dollar - godt 10 kroner - i timen. Spørgsmålet er så, skriver avisen, om Hollywood groft udnytter arbejdskraften, eller om de er med til at sætte gang i den lokale økonomi.

Det er svært at svare på, for der er ingen tvivl om, at den amerikanske invasion i landet betyder meget for de menne-sker, der nu pludselig har arbejde og på trods af de i vestlige øjne latterligt lave lønninger tjener mere, end de ellers ville have gjort. Men samtidig tænker Hollywood som oftest kun på penge.

Det kan dog alt sammen få en ende, når Rumænien i 2007 træder ind i EU. Så er landet sandsynligvis ikke længere så attraktivt at filme i, og Hollywood må ud og lede efter et nyt sted at spare penge. Asiatiske lande som Kina, Thailand og Indien nævnes som oplagte muligheder, mens det nordafrikanske kongedømme Marokko er et af de lande, som Hollywood allerede benytter sig flittigt af.

Her finder man tilpas praktiske vilkår at producere film under - takket være lige dele bestikkelse og en filmglad konge. Det koster f.eks. ingen penge at bygge kulisser, og som regel behøver filmholdet ikke at rydde op efter sig - kulisserne bliver enten genbrugt eller vist frem til filminteresserede turister.

"Der er ingen regler," siger en amerikansk producent til L.A. Times.

"Bare så længe, man har tilladelse til at optage i landet, kan man gøre hvad som helst."

Tellywood

Hjemme i Californien himler industri og fagforeninger op om alle de arbejdspladser, som staten mister på grund af denne produktionsflugt. Guvernør Arnold Schwarzenegger bakker personligt op om et forslag, der skal give filmindustrien skattefordele, men det synes dog ikke at tiltale statens øvrige republikanske politikere. De mener ikke, at man kan favorisere én industri frem for andre.

Faktum er dog, at næsten alle andre amerikanske stater tilbyder filmbranchen en eller anden form for økonomisk incitament til at optage lige netop i deres stat. Indtil orkanen Katrina og den katastrofale flodbølge var Louisiana et af de mest eftertragtede steder at optage, og mange producenter taler efterhånden om det absurde i, at man i Hollywood har et komplet produktionsapparat, man af økonomiske årsager ikke længere har råd til at bruge.

Men mens der bliver produceret færre og færre film i selve Hollywood - kun 39 procent af det samlede antal spillefilm i 2004, og det er ifølge L.A. Times faldet støt siden 1996 - så er tv-industrien i vid udstrækning rykket ind i de ledige faciliteter. Det kreative og seertalsmæssige boom i reality-tv og timelange dramaserier, branchen har oplevet i de senere år, forplanter sig til Hollywood, hvor der efterhånden er flere folk ansat inden for tv end film.

29 af Warner Bros.' 34 scener bruges til tv-optagelser, og ca. 75 procent af alle primetime tv-serier optages i Hollywood, hvor man er tæt på stjernerne og de vigtige manuskriptforfattere, som kan tilkaldes og lave omskrivninger. Garvede filmarbejdere foretrækker at tage hyre på de knap så velbetalte tv-produktioner, fordi de så kan få lov til at blive i nærheden af familien i stedet for at skulle rejse til den anden side af kloden for at få arbejde.

Det legendariske filmstudie Cinecittá i Rom, hvor blandt andet Fellini optog sine film, havde i mange år været i tv-branchens vold, da amerikanske filmproduktioner som Gangs of New York og Eksorcisten - begyndelsen for få år siden var med til at bringe filmen tilbage.

Nu er Hollywood ved at forvandle sig til Tellywood, og man kan kun gisne om, hvad det kommer til at betyde for dens fremtid som filmby - og som begreb.

20051027-214203-pic-327722.jpg´Ringenes Herre´ blev optaget
i New Zealand - ikke kun for
de gode locations skyld
Foto: SF-Film

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her