Læsetid: 6 min.

Da Hollywood lå i Valby

På Det Danske Filminstitut sidder museumsinspektør Thomas C. Christensen og gør de bedste danske stumfilm tilgængelige på dvd
6. januar 2006

Danske Stumfilmklassikere er titlen på en serie af dvd-udgivelser fra Det Danske Filminstitut, der har fundet frem til og om nødvendigt restaureret de vigtigste stumfilm produceret i Danmark for 80-100 år siden. Det er museumsinspektør Thomas C. Christensen, der, ud over at deltage i Filmmuseets bevarings- og restaureringsindsats, står for det omfattende arbejde. Indtil videre har man kunnet købe dvd'er med stumfilm af Dreyer og Benjamin Christensen og med stjerner som Asta Nielsen og Valdemar Psilander i hovedrollerne.

Lige nu sidder Thomas C. Christensen og arbejder på to science fiction-film produceret af Nordisk Film, Himmelskibet (Holger Madsen, 1918) og Verdens undergang (August Blom, 1916).

"De skal restaureres fra bunden af," siger han.

"Og det bliver også til 35 mm, fordi de skal køre på stumfilmfestivalen i Pordenone i år. Et eller andet sted har filmfestivaler været det primære publikum til de her filmrestaureringer. Nu udsender vi dem også på dvd, således at de ikke kun er tilgængelige de relativt få gange, de bliver vist i biografsammenhæng, men at forskere og andre interesserede også kan købe dem."

"De to science fiction-film kommer på én skive, og siden skal jeg i gang med Atlantis (August Blom, 1913), der er en af de største fra Nordisk Film. Denne serie, Danske Stumfilmklassikere, omfatter ca. 10 dvd'er med de vigtigste danske stumfilm. Det er vores kanon, eller den knæsatte, generelle kundskab omkring, hvad der er de centrale stumfilmværker i Danmark."

Forsvundne værker

- Er der nogle klassikere, som er gået tabt?

"Dem, der er tabt, kender vi jo ikke. Der er én, som er delvist tabt, og det er Dreyers Der var engang (1922). Der har vi på dvd'en rekonstrueret den del af filmen, som er tabt, så man kan næsten opleve den, som den var. Der er ikke nogen af de film, som Dreyer instruerede, der er væk. Der er mange af de film, som han var manuskriptforfatter på, som er væk. Det er vist kun tre, måske fire ud af 20 film, som har overlevet."

"Men vi har ikke forsvundne mesterværker - det skulle lige være den første Den hvide slavehandel. Den udgave, der har overlevet, er Nordisk Films Den hvide slavehandel (1910), der er et plagiat af Fotoramas Den hvide slavehandel (1910), og vi har kun et meget, meget kort fragment af den oprindelige version. Det er måske den mest eftersøgte eller savnede film. Vi ved jo, hvad der er væk, fordi vi ved, hvad der er produceret, og hvad vi selv ligger inde med. Der dukker mellem to og fem spillefilm op om året, forstået på den måde at vi spørger de rigtige arkiver om de rigtige titler - lige nu har jeg et Asta Nielsen-projekt, hvor jeg også har mulighed for at tage ud og besøge filmarkiver, og der har vi da fundet et par korte titler i Paris, som vi ellers anså for at være gået tabt. Filmene ligger og venter på at blive identificeret rundt om i verdens filmarkiver. Venter på, at der kommer sådan én som mig og spørger: Har I noget, som måske kunne være dansk originalnitrat? Og så roder jeg i det, og der plejer at dukke lidt op hver gang. Det er den spændende del af arbejdet."

Udenlandsk marked

- Men der har ikke været grund til at skrive stumfilmhistorien om.

"Indtil videre har der ikke været noget, som har rystet dansk stumfilm i sin grundvold. Det, der måske bliver skrevet om, og bliver skrevet om, fordi vi nu udgiver filmene på dvd, er, at de rent faktisk bliver tilgængelige, og folk kan bestille dem hjem. Der er meget få danske filmforskere, der arbejder med stumfilm. Men en stor del af markedet for de her dvd'er er i udlandet, og det er især amerikanere og til dels englændere og tyskere, der er interesseret i dansk stumfilm. For dem har det været svært at se et større korpus af filmene - måske har de set et par af Benjamin Christensens film, måske Præsidenten (1919) og Blade af Satans bog (1921) af Dreyer, men det er så dét, og bredden og de mere kommercielle dramaer har de ikke haft adgang til, med mindre de lige har været på en festival, hvor de blev vist. Dvd'erne sætter dem i stand til at bedrive seriøs forskning baseret på selve filmene og ikke kun på litterære kilder."

- Og for almindeligt filminteresserede er der en mulighed for at stifte bekendtskab med filmhistorien.

"Ja, for at se de her film, som er fantastiske film i deres egen ret. Det store problem er som sagt, at der er ikke et marked, som kan bære sådan nogle udgivelser. Det er et tabsgivende foretagende. Men det er samtidig et identitetsbevarende tiltag og ikke noget, der skal forrentes over en femårig periode. Der er tale om kulturbevaring og kulturformidling. Når vi nu bevarer filmene på 35 mm i et 100-årigt perspektiv, så bevarer vi dem også for, at befolkningen kan have glæde af dem. På den måde er det en gave for os, at der findes et dvd-medium, så vi kan stille filmene let til rådighed. Tidligere har det skullet ske med en visning i Cinemateket, og det er jo et større foretagende."

Synliggørelse

- Dvd-mediet giver jer simpelthen en større mulighed for at vise, hvad I laver.

"Det er en synliggørelse af vores virke. Der var engang er nok den film, hvor man tydeligst kan se, hvilken ekspertise vi besidder i forhold til at kunne formidle. Mange af filmene ligger, som de overlever, ikke i særlig oplevelsesorienteret stand. Mht. de to science fiction-film, Himmelskibet og Verdens undergang, har vi originalnegativerne, men der er ikke mellemtekster i, og de skal nok også sættes tilbage i rigtig rækkefølge. På basis af de gamle tekstlister går jeg så ind og laver nye, danske tekster og engelske oversættelser - på Himmelskibet ligger der faktisk også en engelsk tekstliste - og så kan filmene opleves, som det var meningen, at de skulle opleves. Vi lægger også musik på. På den måde er det både en formidling af filmen som værk og af det arbejde, vi laver som kulturinstitution."

- Med den internationale succes, som dansk film nyder for tiden, er det vel også lidt interessant at se tilbage på en tid, stumfilmtiden, hvor dansk film faktisk var en international magtfaktor.

"Man kan sige, at tingene bærer hinanden. Det gør det lettere at sælge dansk stumfilm til udlandet, fordi der netop også er gang i de nye produktioner. Jeg hører det fra mine udenlandske kolleger, 'hvordan gør I det? Fantastiske stumfilm, verdens bedste, og så er I stadig på landkortet i dag.' Stumfilmsperioden er både en kunstnerisk og en økonomisk gavebod at arbejde med. Det er altså godt, når de sprænger huse i luften og laver kæmpe stuntnumre, og jeg ved ikke, hvad de ikke har forsøgt."

"Hollywood lå i Valby på det tidspunkt. Ole Olsen og Nordisk Film ejede jo en 50 biografteatre i Europa og sad dermed på distributionen af deres film, og det er i distributionen, at pengene bliver lavet, så de havde faktisk en sikker afsætning af deres filmproduktion og en sikker tilbageførsel af deres midler. Det er det samme system, som de amerikanske filmstudier sætter op i 20'erne og 30'erne, og som bliver forbudt i 1948. Det har Ole Olsen allerede forstået i 1910-12."

De omtalte film kan alle købes i Cinematekets boghandel i København eller på www.dfi.dk/boghandel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu