Læsetid: 8 min.

Homoseksuelle lægges for had i Afrika

Homoseksualitet strider imod afrikanske traditioner - 'det er en form for adfærdsforstyrrelse, som de hvide kolonialister bragte med sig', er opfattelsen i mange afrikanske lande. Sydafrika, der netop har legaliseret præsteviede homoseksuelle ægteskaber - bryder dog mønsteret
25. november 2006

Dybt inde i Sahara udspiller sig hvert år en af verdens mest ekstraordinære stammeceremonier, når Wadabi-stammens unge mænd udsmykker sig selv med ansigtsmaling, perler og deslige for at bejle til deres tilkommende koner.

Når ceremonien, der varer natten igennem, er slut, kåres den mest feminint udmajede af dem og belønnes med retten til at suverænt at vælge imellem de tilstedeværende jomfruer. Dette bemærkelsesværdige skue i Niger betragtes som en af Afrikas højest skattede heteroseksuelle ritualer, men næsten alle andre steder på det afrikanske kontinent er en sådan flirt med seksuelle grænser strengt tabuiseret.

Da det sydafrikanske parlament i sidste uge stemte ja til at legalisere samme køns-ægteskaber, glædede Mongezi Chirwa fra Alexandra ved Johannesburg sig over udsigten til at blive blandt de første sydafrikanske bøsser, der får chancen for at blive smedet i hymens lænker med deres mandekæreste. Hans erklæring fulgte umiddelbart efter, at Lindiwe Radebe, 25, og Bathini Dambuza, 22, to kvinder som Soweto, som har været forlovet i et år, i et tv-talkshow fortalte om deres ægteskabsplaner.

Den debat, der siden er fulgt i Sydafrika, har ikke så meget handlet om de gamle påstande om, at homoseksualitet er "en unaturlig vederstyggelighed", indført i Afrika af hvide kolonisatorer. Ej heller har nogen fremdraget den berygtede udtalelse fra Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, om, at bøsser og lesbiske "er værre end hunde og svin".

Hvem skal betale medgift

Traditionens vogtere som f.eks. Chirwas bedstemor eller den spirituelle healerske Nokuzola Mndende indvender derimod, at det store problem med den nye sydafrikanske lov, der træder i kraft den 1. december, er, at den vil gøre det vanskeligt for afrikanske familier at tilpasse deres traditionelle ritualer til deres nye homoseksuelle slægtninge, bøsser som lesbiske.

Mndende, som er leder af det såkaldte Icamagu-institut, siger: "Der er jo hele spørgsmålet om lobolo (medgift). Normalt betaler man manden det - men hvem skal betale, når begge parter er mænd?" Hun tilføjer, at når en mand erklærer, at han agter at gifte sig med en kvinde, skal begge familier mødes og en unozakuzaku - et familieråd - nedsættes for at drøfte, hvad brudgommens lobolo skal være. "Hvem skal nu være unozakuzaku," spørger hun.

Mndende er skuffet over, at Sydafrikas sort ledede regering - forslaget blev vedtaget med 230 stemmer imod 41 - "ser det som sin opgave, at undergrave vores gamle traditioner".

Men ifølge Mozegi Guma fra Kommissionen til Fremme og Beskyttelse af Kulturelle, Religiøse og Sproglige Fællesskabers Rettigheder, er traditionelle skikke i Sydafrika elastiske praksisser, som let kan tilpasses en ny tids udfordringer.

"F.eks. blev lobolo i gamle dage opgjort i stykker kvæg - i dag accepteres pengesummer, checks og kvitteringer af alle," siger han.

Ikke desto mindre er Afrika et af de mest homofobe steder i verden, og selv i Sydafrika, hvor nogle Cape Towns bøssebarer udgør en sjælden undtagelse, er det ikke tilrådeligt for to mænd at blive set hånd i hånd på gaden. En anden markant undtagelse er Johannesburgs Gay Pride-optog, som har fundet sted hver september i de sidste 16 år. Zimbabwes årlige Jacaranda Ball var en tilsvarende begivenhed, indtil dragdronningerne blev for angste for at vove sig udendørs.

De afrikanske ærkebiskopper, frem for alt Nigerias Peter Akinola, som har 17 millioner anglikanere i sin menighed, har udløst et regulært skisma i den anglikanske verdenskirke med deres protester over, at den erklærede bøsse Gene Robinson i 2003 blev indsat som ny biskop i New Hampshire, USA. De anglikanske kirker i Kenya, Tanzania og Uganda har fulgt trop ved at afvise alle donationer fra Den Amerikanske Episkopale Kirke.

Mord og heksejagt

Kritikere af den nye sydafrikanske ægteskabslov finder da også, at denne ikke er vidtgående nok, fordi den stiller præster og religiøse øvrigheder frit, hvis disse "af samvittighedsgrunde" ikke ønsker at vie homoseksuelle par. De homofobe klerikale kræfter er blevet støttet af politikere som Ugandas præsident Yoweri Museveni, som sidste år lod indskrive et forbud i forfatningen imod ægteskaber mellem personer af samme køn. En radiostation, der havde inviteret tre aktivister til at kommentere forbudet i et debatprogram, blev straffet med en bøde på 9.000 kr.

I Nigeria, som stadig håndhæver de strenge antihomoseksuelle love fra kolonitiden, herunder fem års fængselsstraf for homoseksuelt samleje, vedtog Det Forbundsstatslige Eksekutivråd i januar et lovforslag, der skal føre til et forbud mod homoseksuelle ægteskaber, og i oktober 2004 blev den sierraleonske lesbiske aktivist, Fannyann Eddy, overfaldet i sit kontor, voldtaget, lemlæstet og fik brækket halsen - hun døde kort efter. Den formodede gerningsmand blev arresteret, men undslap snart fra politiets varetægt.

I Cameroun soner 11 mænd for tiden fængselsstraffe for deres formodede seksuelle orientering, efter at ni af dem blev kendt skyldige i 'sodomi'. I en anden retssag fik fire kvinder mistænkt for lesbianisme betingede domme på seks måneders fængsel. Samtidig har camerounske medier indledt en heksejagt, hvor offentlige figurer som den fransk-camerounske ekstennisstjerne Yannick Noah, 45, sangeren Manu Dibango og to regeringsministre skammes ud som homoseksuelle. Hvad Noahs talrige kvindelige erobringer i den franske glamour-verden siger til påstanden, melder historien ikke noget om.

Bogødelæggelser og bank

I Harare i Zimbabwe afvikledes på bogmessen i august i år de sædvanlige rituelle ødelæggelser af standen for bøsse- og lesbisk litteratur. Præsident Mugabe er tilsyneladende overbevist om, at gay gangsters, hvoraf nogle endda er medlemmer af den britiske regering, konspirerer om at bringe hans styre til fald.

I Ghana blev fire mænd i 2004 idømt fængselsstraffe på to år for "unaturlig omgang". Bøsser og lesbiske i det vestafrikanske land udtaler sig stadig kun om deres trængsler imod forsikringer om anonymitet. En mand fortæller: "Folk forestiller sig, at bøsser er ligesom pædofile eller forbrydere. Man hånes konstant. En af mine venner fik for nylig at vide, at han var ond og ikke ville komme i Himmelen. Pinsekirken udfører exorcistiske ritualer på folk, der betragtes som homoseksuelle. Selv blev jeg tævet for et par år siden. Jeg havde mødt den her fyr på stranden og gik med til, at vi skulle ses igen på markedet. Men her blev jeg modtaget af en stor flok mænd og kvinder, der beskyldte mig for at have forført deres ven til sex. De bankede mig og tog alt, hvad jeg havde. De sagde, at bøsser var de onde mennesker, som havde fået Gud til at ødelægge Sodoma og Gomorra. De sagde, at de ville banke homoseksualitetens onde ånd ud af mig."

En arv fra kolonialismen

De homofobe afrikanere ynder at retfærdiggøre deres handlinger med den påstand, at homoseksualiteten er noget, de hvide kolonialister hidbragte til Afrika. Den tidligere kenyanske præsident Daniel Arap Moi sagde således i 1999: "Homoseksualitet strider imod afrikanske traditioner og Biblens lære - jeg vil ikke tøve med at advare mine kenyanske landsmænd imod denne svøbe." Og Namibias ekspræsident Sam Nujoma sagde ligeud: "Homoseksuelle må fordømmes og udstødes fra vores samfund. Homoseksualitet er en adfærdsforstyrrelse, som er fremmed for afrikansk kultur."

Men aktivister for homoseksuelles rettigheder insisterer på, at homoseksualitet og grænseoverskridende leg med kønsroller er lige så urgammel som Afrika selv. De hævder, at det tværtimod var kolonialisterne, der indførte homofobien i form af moralsk snæversynet lovgivning, der tilsigtede at udrydde 'vilde skikke' såsom ømhedstilkendegivelser mellem mænd. Aktivisterne henviser til Garawal - de årlige ekstravagante ægteskabsceremonier i Wadabi-stammen - som det lysende modeksempel. Og historikere mener da også at have påvist, at homoseksualitet - som i Zimbabwes shona-sprog har et navn: ngochani - tidligere var udbredt og accepteret. Mænd, som ønskede at påtage sig traditionelle kvinderoller, og som kunne finde andre mænd som partnere blev ikke set ned på eller anset for no-gen trussel. Forhold mellem personer af samme køn var højest tabuiseret i tilfælde af ekstrem fattigdom og hungersnød, når der var desperat behov for at avle flere børn.

Effektiv lobbyist

At Sydafrika i sidste uge blev det første land i Afrika til at legalisere samme køns-ægteskaber, skyldes dog næppe, at man her har en bedre forståelse end andre af Afrikas antropologiske historie. Det er i vidt omfang, fordi landet har en så velorganiseret bøsse- og lesbiskbevægelse, deriblandt indflydelsesrige webaviser som www.mask.org.za, der er blevet talerør for alle engelsktalende afrikanere og en effektiv lobbyist. Det var takket være en principsag, som disse aktivister havde indbragt for Sydafrikas Forfatningsdomstol, at denne i sin kendelse besluttede, at Sydafrikas regering havde en frist til 1. december i år til at lovliggøre ægteskaber mellem personer af samme køn.

Trods sin lobbyindflydelse, ville Sydafrikas bøsse- og lesbiskbevægelse dog næppe have kunnet fejre denne succes, hvis det ikke havde været for en mand ved navn Simon Nkoli, som regeringspartiet ANC står i stor gæld til.

Nkoli, som var 41 år, da han døde af aids i 1998, var en drivende kraft i at forene sorte og hvide homoseksuelle og initiativtager til den første Gay Pride-parade i 1990. Men nok så afgørende var han også en veteran inden for anti-apartheid-kampagnen og sad fire i år fængsel sammen med ledende ANC-figurer som Popo Molefe, Frank Chikane og den nuværende forsvarsminister Mosiuoa 'Terror' Lekota. Nkoli var utvivlsomt en afgørende faktor i at overtale den nuværende generation af beslutningstagere, som var hans daværende fængselskammerater, til at inkludere bøsser og lesbiske i den drøm, de havde om et Sydafrika befriet for alle former for diskrimination.

Skuespilforfatteren Robert Colman, som har skrevet om Nkolis liv, fortæller, at den homoseksuelle antiracist gjorde et stærkt indtryk på sine medfanger. "Det var en skandale i fængslet, hvor en fængselsvagt havde opsnappet et håndskrevet notat, som blev udlagt som en invitation til sex med en af de kriminelle fanger. De politiske fanger havde et æreskodeks om ikke at mænge sig med de øvrige fanger, fordi de ikke anså sig selv for kriminelle. Notatet måtte nødvendigvis diskuteres blandt de 22 politiske fanger. Den homofobiske reaktion fra flere af disse fik så Simon Nkoli til at træde frem og indrømme, at han var bøsse. Dette skridt stillede de andre fanger over for noget af et dilemma, og nogle af dem frygtede, at staten nu ville udnytte hans seksualitet til at afpresse ham oplysninger eller få ham til at vidne imod dem. Ikke desto mindre fik episoden direkte betydning for de lighedsprincipper, der blev fastslået i Sydafrikas forfatning."

Et brud med fortiden

I sidste uge umiddelbart før afstemningen i Sydafrikas parlament udtalte indenrigsminister Nosiviwe Mapisa-Nqakula, at Civil Unions Bill, den nye ægteskabslov, markerer endnu et skridt i landets brud med sin brutale fortid og konsolideringen af et demokrati, hvor "ingen sydafrikaner skal udsættes for diskrimination på grundlag af sin farve, tro, kultur eller køn".

Og Lekota, Nkolis gamle cellekammerat, sagde i sin tale til parlamentarikerne: "Mænd og kvinder af homoseksuel og lesbisk orientering sluttede sig til de demokratiske kræfter i vores kamp for frigørelse. I demokratiets klare solskinslys må ægteskaber og partnerskaber mellem personer af samme køn derfor stilles lige med heteroseksuelle giftermål."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu