Læsetid: 3 min.

Hong Kongs skygge

30. juni 1997

"Jeg er overbevist om, at kineserne i Hong Kong kan styre området godt. Den manglende tiltro til det kinesiske folks evne til at lede Hong Kong er en mentalitet, der tilhører kolonitiden." Deng Xiaoping

OVENSTÅENDE citat er værd at huske denne dag og nat, hvor den britiske kronkoloni Hong Kong fra midnatstimen bliver til en Særlig Administrativ Region i Folkerepublikken Kina.
Den nu afdøde kinesiske leder Deng Xiaoping udtalte ordene i forbindelse med forhandlingerne med den daværende britiske premierminister Margaret Thatcher om Hong Kongs tilbagevenden til Kina.
Forhandlingerne endte i 1984 i en aftale, kaldet Fælleserklæringen, der garanterer Hong Kong en høj grad af autonomi og et uændret socialt og økonomisk system de næste 50 år.
Formuleret som "et land, to systemer".
Deng Xiaopings ord om Hong Kong-kinesernes evne til selv at styre området, var uden tvivl møntet på de daværende britiske koloniherrer.
Men i denne Hong Kongs skæbnetime, hvor både dets indbyggere og en hel verden grubler over, hvad der mon vil ske med Hong Kong under Kinas overherredømme, kan man også vælge at se udtalelsen som udtryk for Dengs tiltro til, at Hong Kongs indbyggere virkelig selv kan styre stedet.
Det vil sige: Uden indblanding, kontrol og restriktioner fra Beijing.

FÆLLESERKLÆRINGEN og den efterfølgende grundlov fra 1990 garanterer Hong Kong SAR selvstyre og dermed - i hvert fald i teorien - frihed fra indblanding.
Beijing får ifølge de to dokumenter kun råderet over udenrigspolitik og forsvar.
Ansvaret for det økonomiske, juridiske og indenrigspolitiske område ligger i hænderne på Hong Kong SAR's nye ledelse med skibsreder Tung Chee Hwa i spidsen.
På papiret hersker der således ikke megen tvivl om magtdelingen, men i virkelighedens verden hænger tvivlen alligevel som en tung skygge over nattens og morgendagens festivitas.
Spørgsmålet er, når alt andet er skrabet væk, det sidste fyrværkeri brændt af og den sidste festtale forstummet - om Kina og dets ledere i Beijing vil holde ord?
Vil et autoritært parti som Kinas Kommunistiske Parti, der på det politiske område finder det nødvendigt at styre selve fastlandet og dets 1,2 milliarder indbyggere med jernhånd, virkelig være i stand til at tolerere utidige demonstrationer, hvor folk hyler "Ned med Li Peng" (den kinesiske ministerpræsident), eller at Hong Kong-borgerne hvert år den 4. juni tænder tusindvis af lys til minde om de kinesere, der blev dræbt af selvsamme ledelse i Beijing i 1989?
Kan det tolereres i Hong Kong, når det er handlinger, der på den anden side af grænsen straffes med hårde fængselsdomme?

PÅ PAPIRET burde svaret være ja, men det kræver en stålfast tro på de kinesiske lederes gode vilje - og måske især dømmekraft - at svare lige så sikkert og uden antydning af tvivl i virkelighedens verden.
Hong Kongs erhvervs- og finansfolk er, som timerne har nærmet sig midnat, blevet mere og mere ivrige i deres forsøg på at forsikre om, at Hong Kong kun går lysere tider i møde.
De regner naturligt nok med, at økonomien vil fortsætte med at blomstre, og ser Hong Kong SAR som en naturlig forlængelse af den økonomiske integration, der har fundet sted med Kina de sidste 17 år.
Men mon ikke også købmændene i stille stunder tillader sig at tvivle og måske endda gruble over, hvad fremtiden vil bringe under Kina?
Ligesom Hong Kongs forholdsvis lille, men særdeles aktive gruppe af demokratiforkæmpere, der til gengæld ikke er i tvivl om, at overgangen til kinesisk overherredømme vil betyde indskrænkninger i befolkningens frihed.
De ser allevegne tegn på selvcensur, en snigende finlandisering, som de frygter kun vil blive værre.

FOR DE KINESISKE ledere i Beijing står uhyre meget på spil.
Ikke alene den fortsatte økonomiske vækst, som Hong Kong har fungeret som lokomotiv for især i det sydlige Kina, men også mindst lige så vigtigt omverdenens tiltro til, at man kan stole på deres ord.
Begge dele er en forudsætning for Kinas fortsatte integration med resten af verden.
Derfor er denne verdens øjne rettet mod Hong Kong lige nu, og derfor er det vigtigt, at det internationale samfund bliver ved med at rette blikket opmærksomt mod området, også efter midnat.
Det bliver dagene, månederne og årene, der følger, der vil vise, om Deng Xiaoping havde ret i, at Hong Kong-kineserne selv kan styre stedet - eller om ledelsen i Beijing stadig hænger fast i en mentalitet, der dybest set tilhører kolonitiden.
I den forstand er midnat ikke kun Hong Kongs skæbnetime, men også hele Kinas.

veb (Vera Bundgaard)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her