Læsetid: 4 min.

’Honoraret rækker ikke til at være kritisk’

25. januar 2006

"Hvor idiotisk kan man være? Kunstværkerne er ikke i farver. Men Brian er i farver. Og udvalgsmedlemmerne. Og Kaj og Andrea."
I minutterne inden mødestart gennembladrer det talrigt fremmødte publikum den forhåndsomdelte tryksag og giver den spontan kritik.

Endnu en røst spørger: "Hvorfor er kunstværkerne ikke i farver?"
Kunsthistorikeren Bente Scavenius vender sig om fra sin plads på første række og forklarer:
"De er ikke i farver, for det måtte vi ikke. Farverne på kunstværkerne blev ikke gode nok, og så var det bedre at præsentere dem i sort-hvid."

Når Bente Scavenius føler sig kaldet til at svare, skyldes det, at hun er et af de fem medlemmer af Kulturministeriets Kanonudvalg for Billedkunst. Dagens begivenhed er præsentationen af den samlede danske kulturkanon, sådan som den nu er blevet skruet sammen af syv fagudvalg med i alt 35 medlemmer.

Kanoniseringen af arvegodset spænder vidt – fra den guldbelagte broncestatue Solvognen fra 1300 år før Kristi fødsel og frem til de nævnte tv-personligheder Kaj og Andrea og til Dansevise, den danske Melodi Grand Prix-vinder fra 1963, med tekst af Sejr Volmer Sørensen, musik af Otto Francker og fremført af Grethe og Jørgen Ingmann.

Den pukkåde Brian

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) ser til lejligheden ud, som om han er stået pukkåd ud af sengen. Han er iført velvilligt ansigtsudtryk, diskret jakkesæt og pink slips med blå firkanter. Han springer adræt op på podiet med udvalgsformændene og banker næve og slår på skulder.

Mikkelsen bedyrer i sin velkomsttale, at han har glædet sig til denne dag, lige siden tanken om en dansk kulturkanon blev lanceret.

Om resultatet siger han:
"Det er ikke en museumsgenstand, men udtryk for kulturens kunstneriske stræben og præstationer. 12 uomgængelige værker inden for hver deres genre. Et dannelsesprojekt for hele Danmark."

Podiet er indrettet som studiet i et tv-talkshow. På bagvæggen er ophængt seks bannere påtrykt ordene: "Kulturkanon. Kulturkanon." Ovenover svæver Kulturministeriets logo.
Medieskikkelsen Jens Gaardboe er hyret som ordstyrer.
"Jeg vil være føjelig og pseudokritisk i min indgang," bebuder Gaardboe og tilføjer: "Honoraret rækker heller ikke til at være kritisk."

Om kanonudvalgsformændenes placering på podiet siger Gaardboe:
"De sidder her og ligner Den Øverste Sovjet."
Om overkanonformand Jørn Lund bruger Gaardboe betegnelsen "formændenes formænd".
Jørn Lund sidder og skutter sig ansvarsklemt, og da han selv får ordet, omtaler han sig ironisk som "kongernes konge".

Jørn Lund takker Brian Mikkelsen for hans tale.
"Den var bedre end den på det konservative landsmøde," siger Lund med en henvisning til, at Mikkelsen i et forsøg på at spænde kanonen for sin partipolitiske vogn har været tæt ved at køre den i grøften.

Uomgængelig

Hvilken status har den udvalgte kanon, vil Gaardboe gerne vide:
"Er 'uomgængelig' det rette ord?"

Jørn Lund kvier sig:
"Man kan jo også gå udenom. 'Uomgængelig' er et ord, ministeren har brugt nogle gange. Og som vi har ladet indgå, fordi vi er så flinke."
"Valgene på arkitekturens område vil give ballade?" fisker Gaardboe hos arkitekturkanonformand Lone Wiggers. Hun svarer:
"Det er, fordi alle kan være med. Alle har en mening om arkitektur. Vores valg har ikke været uomgængelige, men arkitektur, som man kan formidle."

Lone Wiggers foreslår, at arkitekturen får en 'marguerite-rute' som naturens, "en kanonrute gennem Danmark".
Teaterchef Flemming Enevold forklarer om sit udvalgs vanskeligheder:
"Vi havde fået balletten med, og den skulle i hvert fald have tre af de 12. Samtidig gælder om teaterforestillinger: Hvordan skal man dokumentere dem? Når forestillingen er slut, er den slut."

Litteraturformand Finn Hauberg Mortensen indrømmer om sit udvalgs arbejde:
"Vi har været tøsedrenge ved at lave en antologi på 24 lyriske tekster. Det essayistiske, det ræsonnerende, har vi ikke haft plads til."

Beskidt kanon

Ved en stribe pindehuggende udspørgninger er Gaardboe ved at kapre podiet som sit eget talkshow. Han besvarer også spørgsmål fra salen. Udvalgsformændene må kæmpe for at komme til orde.

Designudvalgsformand Merete Ahnfeldt-Mollerup forklarer om sit engagement:
"Jeg gik ind som modvægt mod Hein Heinsens forestilling om noget ophøjet. Jeg syntes, at vi, der er vant til at have snavs på hænderne, skulle lave en beskidt kanon. Og det, tror jeg, er lykkedes os meget godt," siger hun med en latter.

Den vil billedkunstkanonformand Hein Heinsen ikke have siddende på sig:
"Det er klart, hvorfor I måtte vælge Verner Pantons stol. Det er mere af den dårlige smag."
Om sit udvalgs kanongenvordigheder forklarer filminstruktør Susanne Bier:
"Film bliver hurtigt forældede. Ved gensynet er de ikke nær så gode, som man husker dem. Vi har derfor valgt, at vores film skal have vist en vis overlevelsesdygtighed."

Mens Bier taler, sidder Gaardboe og masserer sig på venstre lår med venstre hånds knoer. Gaardboe spørger ud blandt formændene: "Skal man som kunstner være glad for at være på listen?"

Hein Heinsen svarer:
"Det har mit udvalg ikke noget problem med. Vi har valgt, at vores skulle være døde."
Merete Ahnfeldt-Mollerup oplyser om sit designudvalgs arbejde:
"Vi har haft ret megen interesse fra industrien. Den ville vide, om den var med i kanonen, så den kunne skrue op for produktionen."

Martin Breum fra DR2 spørger fra salen: "Hvorfor har Danmark brug for en kanon?"
Gaardboe tøver med at tillade spørgsmålet, "fordi det har været diskuteret indgående før, og ikke er dagens emne", men Hein Heinsen svarer:
"Det er det mest storslåede, man kan tale om. Vi ser i fællesskab på et kunstværk, som er uudgrundeligt."

En gymnasieklasse fra Aurehøj Gymnasium er inviteret til præsentationen. Eleverne har hidtil været staffage i forestillingen. De bliver først inddraget, da Susanne Bier insisterer på, at også de skal komme til orde.

Mathias Bang fra 2. Y får mikrofonen og siger:
"Jeg forstår ikke, hvad skal bruge kulturkanonen til – i det hele taget. Hvorfor skal vi have det pålagt?"
Hans klassekammerat Vincent Appel skynder sig at få ordet og sige:
"Vi er også nogle, der er for."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu