Læsetid: 4 min.

Hornsleths kunst forarger

Kristian von Hornsleth kalder det et ligeligt bytteforhold, når han køber en fattig afrikaners navn for en gris. Organisationer som Folkekirkens Nødhjælp kalder det grov udnyttelse af mennesker
25. august 2006

Før Janet Namono. Nu Janet Hornsleth Namono. 307 mennesker i en ugandisk landsby har allerede fået tilføjet kunstneren Kristian von Hornsleths efternavn til deres eget, og som betaling har de hver især fået en gris eller en ged.

I udgangspunktet et bytteforhold, hvor begge parter får noget for det, de giver. Men ifølge flere danske organisationer, heriblandt Folke-kirkens Nødhjælp, er der ikke tale om hverken kunst eller et udtryk for frie markedskræfter.

"Folk, der er fattige i Den Tredje Verden, kan ikke vælge at sige nej, og Kristian von Hornsleth er langtfra den første, der misbruger det. Vi kender det fra folk, der bliver presset til at sælge deres krop, og folk, der bliver pålagt en bestemt religion for en bestemt ydelse. Det er alle folk, der er i en situation, hvor fattigdommen tvinger dem til at se bort fra det, der hedder personlig værdighed," siger Rasmus Helveg Petersen, politisk koordinator i Folke-kirkens Nødhjælp.

Det afgørende for Bente Topsøe-Jensen, fungerende generalsekretær i Mellem-folkeligt Samvirke, er, om landsbyboerne er med på, hvad de er en del af.

"Jeg bryder mig ikke om, at man bruger mennesker som lærred, uden at de er klar over, hvad der bliver malet på dem," siger hun.

Kristian von Hornsleth besøgte første gang lands-byen Buteyongera i Uganda i marts 2006. Han etablerede et samarbejde med en lokal ingeniør, og sammen holdt de et møde med byens ældreråd. Hornsleth havde længe forberedt det provokerende værk, og da landsbyboerne sagde ja tak til at bytte et navn for en gris, gik det slag i slag. I juni måned blev indbyggerne i landsbyen fotograferet, og den omstændige proces med at få udstedt nye identitetskort var sat i gang.

Billederne af landsby-boerne vil blive foreviget på store fotografier og skal indgå i udstillingen We want to help you, but we want to own you.

Sådan ser altså første del af Hornsleths værk ud, men hans plan er, at landsbyen skal udvides, og at flere afrikanere skal tage hans navn, og det er ifølge Rasmus Helveg Petersen yderst problematisk.

"Hvis det, han vil sige, er, at de her mennesker ikke har noget valg, så har han gjort det meget klart. Men det holder op med at være sjovt, hvis han ikke fortæller dem hver især, at nu er det her færdigt: 'Behold I bare geden eller grisen og gør med navnet, hvad I vil'. Men det har han jo ikke tænkt sig. På den måde kommer han selv til at udføre den problematik, som han ønsker at fremstille. Det er en leg med disse mennesker og deres værdighed, og det er at gøre dem til værgeløse statister i noget, de ikke kan overskue," siger han.

Den hvide mands byrde

Kunstværket skal ifølge Hornsleth vise, hvor let det er at købe sig til, hvad man har lyst til. Og navne alene stiller ikke kunstneren tilfreds.

Hornsleth har søgt tilladelse hos myndighederne til at omdøbe hele landsbyen til The Hornsleth Village.

Filosof og foredrags-holder Arno Victor Nielsen mener, at Hornsleth er en stor manipulator.

"Han går ind og rusker i en masse fordomme og vækker dem til live. Jeg mener ikke, han har krænket landsby-boerne på nogen måde, selvom det selvfølgelig lugter lidt af prostitution."

Vi bærer ifølge Arno Victor Nielsen alle rundt på the white mans burden, og i virkeligheden er det vores egen dårlige samvittighed, vi reagerer på.

"Det er selvfølgelig dybt forargeligt, men konceptet er jo kunst, og til kunstværket hører også alle de her reaktioner. Vores samtale og denne artikel er jo en del af Hornsleths kunstværk," siger han.

Narcissistisk

Det er ikke første gang, at Hornsleth bruger sit eget navn som omdrejningspunkt for sin kunst. Han underskriver sine værker Horn$leth, og det lille 'von' købte han, da han synes, hans borgerlige navn blev for kedeligt.

Selviscenesættelsen og den narcissistiske brug af navnet Hornsleth er ifølge Jacob Wamberg , der er professor på Århus Universitet ved Afdeling for kunsthistorie, særligt problematisk i forhold til dette kunstværk. Han mener, at værket udvisker landsbyboernes egen identitet.

"Det er en grov overtagelse af andres identitet. Han udnytter deres sociale position ved at presse sit navn ned over dem for at brande sig selv," siger Wamberg.

Indtil videre hedder afrikanerne i den lille landsby Hornsleth til mellemnavn, men på længere sigt skal det erstatte deres efternavn, og det er her, Bente Topsøe-Jensen fra Mellemfolkeligt Samvirke synes, at grænsen er nået. Hun har selv arbejdet i Mozambique, hvor det ikke var unaturligt, at folk tog mystiske tilnavne til sig, som direkte oversat betød 'blomsterbed' eller 'straf', men de beholdt altid deres slægtsnavn.

"Grænsen går der, hvor han betaler dem for fuldstændig at ændre deres identitet, siger hun."

Kunst og virkelighed

Hornsleths værk blev til virkelighed, da han ændrede en hel landsbys identitet, og det betyder ifølge Jacob Wamberg, at danskernes opmærksomhed er blevet skærpet, samtidig med at det har fået folk til at vågne op.

"Vi er sløve over for andre opråb, men jeg mener nu også, at kunstnere nogle gange overvurderer deres egne evner til at ændre noget i virkeligheden."

Professoren tror, at Hornsleths værk har en temmelig begrænset effekt.

"Det kan godt være, at folk med en interesse i æstetik bliver opmærksomme på nye ting - det kan kun tiden vise," siger han.

Rasmus Helveg fra Folkekirkens Nødhjælp mener, at værket rent udviklingsfagligt lægger sig fuldstændigt op af missionærernes korstog.

"Han er en enmandshær. Han har ikke nogen til at sørge for, at de her geder bliver givet til dem med det største behov - og til nogen, der kan finde ud af at passe dem. Så rent teknisk er det her også dybt problematisk. Han leger med noget uden at vide, hvad det er, han laver," siger Rasmus Helveg Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu