Læsetid: 4 min.

'Horrible argumenter'

Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen, som også er leder af Kultur-værdiudvalget, er forarget over Glyptotekets argumenter for at beskytte tyvekosterne fra den dømte smugler Giacomo Medici og hans mellemmand Robert Hecht - i går erkendte Glyptotekets direktør, at museet nok har flere stjålne skatte end de hidtil afslørede
19. juli 2006

Erland Kolding Nielsen undrer sig. Som mangeårig direktør for Det Kongelige Bi-bliotek har han mærket den illegale kunsthandel på egen krop - nemlig da det viste sig, at 15-1800 af bibliotekets kostbare titler var blevet stjålet - heraf 76 solgt på det internationale kunstmarked - og at mange af dem ikke kunne føres tilbage igen. Og som medlem og siden formand for Kulturministeriets Kulturværdiudvalg har han siden 1986 været med til at overvåge beskyttelsen af Danmarks kulturarv.

Kolding Nielsen er forarget over Glyptotekets tidligere og nuværende direktørs argumenter for at beholde museets gravrov fra den nyligt dømte italienske smuglerbagmand Giacomo Medici - i den udstrækning de er erhvervet efter de etiske og juridiske grænser for lovlig og ulovlig handel, der er indført i den sidste menneskealder.

"Det er helt barokt, at tidligere direktør Flemming Johansen og nuværende direktør Flemming Friborg anfægter det italienske politis ret til at gribe ind over for udsmuglingen af italienske kunstskatte," siger Erland Kolding Nielsen. I går gentog Flemming Friborg i P1 Debat sin holdning om, at Glyptoteket skal undgå det italienske politis "mere eller mindre politiserede efterforskning" af sagen mod Giacomo Medici, som sidste år blev idømt ti års fængsel som hovedbagmand af årtiers plyndring af op mod 100.000 italienske oldtidsgrave.

"En af de største kulturforbrydelser i Europas historie," kalder Kolding Nielsen sagen om Medicis smuglernetværk, der gennem årtier forsynede museer i den vestlige verden med ulovligt udgravet kulturarv fra Italien - bl.a. en etruskisk paradevogn, som Glyptoteket udstiller i sin nye samling, "Middelhavshorisonten".

"Optrevlingen af denne sag har været fulgt længe i museumskredse," siger han.

"Jeg tvivler på, at Glyptoteket i længden kan holde til den dårlige omtale, hvis de fortsætter med at nægte at samarbejde om opklaringen."

Parallelle love

"Det er himmelråbende, at direktørerne kan betvivle italienernes ret til at håndhæve en kulturværdilovgivning, som er fuldstændig parallel til den danske.

I Danmark skal alle genstande fra før 1660 have udførselstilladelse, og alt, hvad der graves op af jorden, tilhører staten. Denne lovgivning er helt parallel til den italienske. At italienerne ligesom Danmark og andre lande har strammet lovgivningen, må man respektere," siger Erland Kolding Nielsen.

Direktørerne Friborg og Johansen har fremført over for Information, at Italiens krav på de kulturskatte, Medici stjal, er tvivlsomt, fordi nationalstaten Italien ikke fandtes i oldtiden. Men dette argument forkaster Kolding Nielsen.

"Det er et horribelt argument. Danmark har haft beskyttelseslovgivning om sine kulturskatte siden Danske Lov 1683 og EU generelt siden 1993. De love har naturligvis altid fulgt landenes skiftende grænser. Hvis Flemming Friborg ikke kender dem, skulle han tage at slå dem op. Der er intet kritisabelt i, at Italien gennemfører en lovgivning baseret på en ny stats grænser - staten er trods alt ældre end Danmark er i sin nuværende skikkelse."

Erland Kolding Nielsen er hvert år med til at gennemgå et stort antal sager om udførsel af dansk kulturarv - hvoraf en forsvindende del af ansøgere årligt får afslag på udførslen. En lignende ordning findes også for Italien, påpeger han.

Han mener, at direktørerne overser, hvilke konsekvenser deres holdninger har for Danmark: "I så fald kan udenlandske indkøbere af stjålne eller ulovligt udgravede danske kunstskatte jo blæse på, hvad Danmark mener om det. Når Flemming Friborg mener, at der ikke skal gå 'carabinieri' (italiensk politi, red.) i sagerne, kunne man stille ham et modspørgsmål: Skulle der så helst ikke gå dansk politi i sagen fra slutningen af 90'erne, hvor et stort dansk møntfund dukkede op på tyske auktioner?"

Kolding Nielsen henviser til en sag, hvor Nationalmuseet opdagede en møntskat til salg i udlandet, som sælgeren hævdede var fra Skåne.

"Selv om de kyndige ikke var i tvivl om, at der var tale om et rovgraveri fra Danmark, måtte sagen tilsidst opgives på grund af bevisets stilling, og møntskatten er i dag spredt for alle vinde. Denne sag er en klar parallel til den aktuelle mellem Italien og Danmark," siger han.

Jura og etik

Glyptoteket og det danske Justitsministerium har afvist at samarbejde med det italienske politi om efterforskningen af de danske indkøb hos Giacomo Medici med henvisning til, at sagen er juridisk forældet.

Det er dog et spørgsmål, om alle sager er det. I går erkendte museumsdirektør Flemming Friborg endda over for Information, at der formentlig er flere: Glyptoteket har nemlig købt flere ting ind hos Medicis mellemmand Robert Hecht, der i øjeblikket sidder for retten i Rom. Indkøbene er ifølge Friborg stoppet i 1972, men det er ikke muligt for pressen eller publikum at tjekke, hvilke dele af museets udstilling, der er tyvekoster: Direktøren afviser at afsløre, hvilke genstande, det drejer sig om.

Juraens formål er blot at sikre kunstskattene mod folk, der ikke vil opføre sig ordentligt, siger Erland Kolding Nielsen. "Ordentlige folk opfører sig etisk, og fra og med 1970, '86 og '93 har ingen institutionschef kunnet være i tvivl om, at det var etisk forkert at indkøbe genstande - bøger eller kunst - som ikke havde dokumentation for deres oprindelse. Også selv om det først blev decideret juridisk forkert fra det øjeblik, landene ratificerede konventionen."

I 1970 blev UNESCO-konventionen mod ulovlig handel med kulturarv nemlig vedtaget, og Kolding Nielsen påpeger, at der forud for konventionen gik en omfattende debat, som ikke kunne efterlade kulturverdenen tvivl om, at det ikke længere var acceptabelt at være aftager af andre landes plyndrede kulturarv. I 1986 fulgte den danske museumslov, og i 1993 et EU-direktiv om beskyttelsen af kulturværdier.

Alligevel insisterer Glyptoteket på at beholde udbyttet af Medicis plyndringer uden at ville afsløre, hvor stort det er.

"Den slags lukkethed ville vi på Det Kongelige Bibliotek aldrig kunne holde til," siger Erland Kolding Nielsen. "Museerne og bibliotekerne må være de første til i en rimelig udstrækning at gøre op med fortidens synder."

Tidligere artikler i serien om det store kunsttyveri kan læses på:http://tema.information.dk/detstorekunsttyveri

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu