Læsetid: 7 min.

Hovedstad ifølge Ritt

Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, synes bevæbnet med både skumslukker og betonkanon i denne samtale om magt, mangfoldighed - og modkultur. Hun skylder ikke de autonome noget. Hun beskylder regeringen for bevidst at spænde ben for København. Og hun har skrottet den gamle drøm om grønne områder som byens redning
16. marts 2007

Vejen har været lang og kroget fra ministertaburetterne på Christiansborg og kommissærposten i Bruxelles til det feriested fire timers kørsel fra Oslo, hvor Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, den 1. marts fik nødmeldingen om, at flammerne slikkede i hovedstadens gader, og at hun hellere måtte tage den første flyver hjem.

Selvfølgelig vidste Ritt Bjerregaard, at hun for godt et år siden ikke overtog et borgmesterskab for en bar mark med frit slag for friske planer. Det får man en fornemmelse af allerede på rådhusets anden sal, hvor borgmesterkontoret ligger omgivet af høje mørke træpaneler, der formelig oser af fortids fede cigarer. Jo, forgængernes mange uafsluttede sager fulgte med borgmesterposten, og det er uomgængeligt også at skulle løse disse opgaver på visionær vis.

Ungdomshuset var del af arvegodset. Det samme var krateret i skolebudgettet. Og den mærkværdige klemme på kommunen, at boligprisernes amokløb har drevet mange yngre, offentligt ansatte, gennemsnitlige, socialdemokratiske kernevælgere på flugt. Folket har snart ikke længere råd til at bo i byen, som bliver overtaget af ekstremerne - mangemillionærer og besiddelsesløse. Det alene er socialt og politisk brændstof til megen bål og brand.

Kritikken er vigtig

Naturligvis må samtalen begynde ved Ungdomshuset, men om de juridiske spidsfindigheder i sagen orker vi snart ikke at høre mere.

Så hellere lige træde et skridt tilbage:

- Hvorfor havde du et punkt om modkultur i dit valgprogram?

"Det er meget vigtigt, at der er grupper, som er kritiske over for det samfund, vi lever i. Nogle fra Ungdomshuset har givet udtryk for, at samfundet er for forbrugeristisk, kapitalistisk og omklamrende. Det er en relevant kritik, som ethvert samfund har brug for, og derfor synes jeg også, at der skal være plads til dem."

- Er det myndighedernes opgave at fremme kritik af systemet?

"Her skal man skelne mellem at give plads og stille ting gratis til rådighed. Nogen har fået rodet det godt sammen i den konkrete situation. Jeg mener, at man som myndighed skal give plads til kritik, men ikke betale for den. Kommunen kan stille forskellige faciliteter til rådighed, men ikke uden modkrav. Hvis de unge er imod, at der overhovedet bliver stillet modkrav, bliver de nødt til selv at skaffe sig økonomisk råderum og fysiske rum."

- På et tidspunkt foreslog du at flytte Ungdomshuset til Christiania, som jo er under pres for at blive normaliseret. Er det ikke et signal om, at du ønsker den kritiske ungdomskultur gjort pænere?

"Der har været en god vilje fra mange sider til at finde løsninger, der ikke ødelægger Christianias særpræg. Jeg aner en glædelig udvikling hen mod en samfundsopfattelse, der ser gavnen af et sted som Christiania. Men så er der samtidig nogle ting ved sådan et eksperiment, som man må tage afstand fra - kriminaliteten, stofferne og så videre."

- Hvis du med et enkelt ord skal udtrykke din vision for København, hvad vil det så være?

"Mangfoldighed. Folk, der er vidt forskellige, skal kunne bo i byen. Problemet, som København deler med andre store byer, er, at der er en tendens til, at byen udvikler sig i ghettoer, både 'sorte' og 'hvide', hvor folk lukker sig inde sammen med nogle, der ligner dem selv. Den udvikling kan dog påvirkes, og det optager mig, hvordan man kan bryde op i disse mønstre. For eksempel: Jeg bor selv lige over for Farimagsgade Skole, som er en 'hvid' skole. Der kommer nu i bus nogle børn med anden etnisk baggrund. Det er et forældreønske at blande børnene."

Ikke bare plads til alle

- Med mangfoldighed mener du altså tæt blanding, ikke blot at der er plads til alle?

"Ja, tæt blanding."

- Vil den påtænkte opførelse af højhuse i det indre København fremme den tætte blanding af befolkningsgrupperne?

"Jeg har ikke noget imod, at der opføres højhuse med nogle meget dyre ejerlejligheder på de øverste etager. København skal også være et sted, hvor folk, der har tjent styrtende med penge, synes, det er rart at bo, og har lyst til at investere ved at købe sådan en bolig. Det er også del af en by."

- Men det fremmer vel ikke mangfoldighed i form af tæt blanding. Kan højhuse ikke ende som aflåste, isolerede miljøer?

"Her er det, jeg siger, at tankegangen let kan blive for provinsiel - 'sådan nogle højhuse, det kan man da ikke'. Der er imidlertid ikke tale om hele højhuskvarterer eller et halvt Manhattan, men enkeltstående tårne. Myndighederne kan i forbindelse med højhuset ved Tivoli for eksempel stille krav om, at det bliver indrettet, så folk kan få adgang til at komme op på toppen og se ud over byen. Jo, København kan godt have højhuse, men vi kan ikke nøjes med dem."

- Vil et højhus med lejligheder ikke blive en lille ghetto?

"Som kommune har vi det problem, at vi ifølge planloven ikke kan forlange af en bygherre, at der både skal være ejerboliger, almennyttige boliger og andelsboliger. Vi kan kun stille krav om størrelsen og dermed ikke få så stor indflydelse på, hvad det er for mennesker, der flytter ind. Det må ændres, når planloven skal revideres, så en kommune kan lave nogle frivillige aftaler med bygherrerne."

- Hvordan løser man modsætningen mellem børnefamiliernes ønske om en rolig, tryg by og de unges ønske om en urban, hektisk by?

"Det sammenstød er for eksempel åbenlyst på Vesterbro. Der er en del singler, som gerne vil have gang i gaden, og så nogle børnefamilier, som vil sove om natten og kunne have børnene rendende frit rundt. Men man må erkende, at København er en universitetsby, som er nødt til at være tiltrækkende for unge, der gerne vil bo tæt på alle tilbuddene. Presset er derfor i brokvartererne, fordi de er spændende at bo i. Så kan løsningen være at flytte til et roligere kvarter, når man får børn. For kommunen vil ikke gå rundt og lukke værtshuse, fordi det giver noget larm om natten, når fulde folk kommer og går."

Mellemindkomster

- Kan man politisk gøre noget for at imødekomme den store efterspørgsel efter bymiljøer med krinkelkroge, små skæve butikker, caféer og etnisk blanding?

"Ja, vi kan planlægge, at der skal bygges tættere, samtidig med at så meget som muligt af det eksisterende byggeri genbruges. Og hvorfor altid kun bygge op til fire etager og ikke seks-syv etager? Det vil give en større befolkningstæthed og basis for flere butikker. Men der har man været meget fokuseret på at sikre mange grønne arealer."

"Det er ikke sikkert, at det er det, folk vil have i dag. Det er nødvendigt at diskutere, om vi virkelig skal fjerne alle baghusene eller i stedet få en spændende fortætning."

- 'Glem grønne områder' lyder som et opgør med den klassiske socialdemokratiske boligdrøm?

"Vi kommer til at tage den diskussion, og den bliver sikkert ikke nem. Den vil støde mange, der var glade for, at tredje baggård kom væk. Jeg kan selv huske, hvordan det var. Men det er en helt anden tid, vi lever i nu, og nogle af de gamle huse kan sættes i stand og blive udmærkede boliger - som oven i købet kan betyde billigere lejligheder. Og det er jo Københavns hovedproblem, at der mangler boliger, som kan betales af folk med mellemindkomster. Centrum har bredt sig ud i brokvartererne og gjort boligerne dyrere, og det presser mellemindkomstgrupperne bort, dem, som vi har så hårdt brug for som velfærdssamfundets kernemedarbejdere."

- I forhold hertil var dit valgløfte 5.000 billigere boliger. Var det ikke et løfte, som på forhånd var parkeret på Christiansborg?

"Nej, da beregningerne blev lavet, passede grundpriserne. Så skete der en voldsom stigning, men statsforvaltningen ville ikke gå med til, at vi tilbød grunde til den oprindelige pris. Derfor må vi tage det næste skridt og prøve at få ændret lovgivningen."

Byen saboteres

- Har kommunerne for lidt magt?

"Kommunerne har klart for få beføjelser inden for boligpolitikken. Men der er også problemer med Københavns Kommunes ønske om trængselsafgifter på bilkørsel, og der er problemer med fixerum, som der er flertal for i kommunen, men som vi heller ikke får lov til at lave. Dertil kommer de økonomiske begrænsninger. Da vi havde det store problem med underskud på skolerne, havde vi penge til at klare problemet, men måtte ikke bruge dem."

- Så selvbestemmelsen skal generelt udvides?

"Ja, det arbejder jeg på via Kommunernes Landsforening. Men man må også se i øjnene, at der er mange andre kommuner, der slipper lidt lettere igennem end København, fordi de ikke er så synlige. Sådanne steder er der mere, som lader sig gøre."

- Har du haft sværere ved at komme igennem med dine programpunkter som overborgmester end som minister eller EU-kommissær?

"Nej, der er forhindringer, som skal overvindes alle steder. Men jeg oplever et stærkt ønske fra regeringen om at forhindre en række ting, fordi København er så synlig, og København derfor kan bruges som eksempel på, hvad socialdemokrater kan, og hvad vi gør. Der er en stor bevidsthed hos regeringen om, det kommende valg kan risikere at blive et valg om velfærdspolitikken. Så skal der ikke være alt for mange succeser rundt omkring i de store socialdemokratiske kommuner."

- Vil du kalde det en form for sabotage, som regeringen bedriver?

"Ja, det kan man godt sige."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her