Læsetid: 3 min.

Hovsa ...

5. februar 2000

EU bør klart trække de diplomatiske sanktioner tilbage og give Østrig en undskyldning
Lene Espersen, konservativ politisk ordfører,
til Jyllands-Posten i går.
Skabsnazisten JÖRG Haiders Frihedsparti var dårligt trådt ind i den østrigske regering, før et kor af danske politikere krævede handling: Et stop for de sanktioner mod Østrig, som 14 EU-ledere havde lanceret for netop at modvirke Frihedspartiets regeringsdeltagelse.
Jyllands-Posten mente sågar, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen bør træde tilbage, hvis truslerne mod Østrig viser sig at være et 'socialdemokratisk komplot' - uagtet at de 14 regeringschefers advarsel sådan set også blev støttet af blandt andre Frankrigs borgerlige præsident Chirac.
Jo, logikken har det skam fint i kongeriget Danmark.
Når debatten overhovedet kommer op, er det imidlertid ikke uden grund. En af dem er den dårlige timing af de 14 stats- og regeringschefers bebudelse af sanktioner, der jo blev fremsat inden, de havde set så meget som skyggen af et østrigsk regeringsprogram. Netop dét gør dem ekstra sårbare over for den kritik, der nu kommer, efter at Frihedspartiet har iklædt sig fåreklæder og er gået ind på et regeringsprogram, der er enestående ved sin eksplicitte garanti for demokratiske principper og dets løfte om at foretage det opgør med Østrigs blakkede nazifortid, som har været påtrængende i årevis.
Man kan glæde sig over ordene og så i øvrigt vente på, at de følges op af handling i et politisk alpelandskab, hvor Jörg Haider ikke selv er kommet med i regeringen - med de muligheder det nu giver for den opportunistiske ultranationalist.
Østrigerne ved nu, at de øvrige EU-lederes øjne hviler på dem, og de ved også, at de er rede til at skride ind, hvis Østrig afviger fra en kurs, der er uforenlig med de basale principper om respekten for demokrati og menneskerettigheder. Det er et afgørende positivt signal at udsende, også over for kommende EU-lande.

Men forløbet rejser uundgåeligt et helt principielt spørgsmål, om det skal være op til EU-systemet at diktere, hvilke partier - uagtet regeringsgrundlag - der må sidde i en regering. Svaret er nej, og det turde forløbet i Østrig være et bevis på.
Med landets plettede fortid og Haiders utilslørede nazisympatier var der ganske vist al mulig grund til at reagere på Haider-partiets indlemmelse i en regering, men de 14 EU-ledere reagerede for voldsomt for tidligt.
Det lignede mest af alt en hovsa-reaktion fra en politisk elite, der for sent har forstået, hvad der er på færde i Europa - og som fejlagtigt troede, at de kunne sanktionere sig til en anden virkelighed.
Risikoen er, at der opstår en endnu dybere kløft mellem dem, der ser EU som en historisk mulighed for at sikre fredelig sameksistens i Europa og de, der ser unionen som endnu et 'system', der truer nationalstaten og borgernes ret til frit at vælge deres ledere. Alene navnene på de nationalistiske højrepartier siger en hel del om, hvem de appellerer til: Frihedspartiet, Dansk Folkeparti, Front National ...
Deres vækstgrundlag er en verden, hvor systemer som EU, APEC, NAFTA og WTO står som noget uoverskueligt og truende. Den store politiske udfordring er at gøre det altsammen til forståelige projekter, der kan overbevise borgerne om, at systemerne er til for dem - og ikke omvendt.
At der i øjeblikket er en stor afstand mellem den globaliserede elite og borgerne fremgår ikke alene af det europæiske højres fremmarch, men også af de folkelige protester, der eksempelvis opstod imod 'globaliseringen' under WTO-mødet i december i Seattle.
Den virkelige udfordring er at ændre denne situation, og at få skabt en sammenhæng mellem borgere og systemer. Sker det ikke, truer en fortsat polarisering af de politiske systemer, der i forvejen er blevet rystet af stribevis af skandaler og kan give yderligere vind i højrenationalisternes sejl.
Det er et langt og sejt træk. De 14 EU-ledere har - hvor klodset starten end har været - opbygget et godt fundament at starte på: En union, der tager begreber som demokrati og menneskerettigheder så alvorligt, at de er rede til at reagere på trusler mod dem. Men mere velovervejelse er påkrævet - ellers kan det give bagslag.-jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu