Læsetid: 3 min.

Hr. og fru Singh

19. juli 2003

HISTORIEN OM hr. og fru Singh endte lykkeligt og er en solstrålehistorie om vellykket integration. EU-integration vel at mærke. EF-domstolen i Luxembourg afgjorde sagen for flere år siden og bestemte, at inderen hr. Singh naturligvis måtte følge med sin kone, briten fru Singh, hjem til Storbritannien, efter at parret havde arbejdet i Tyskland i en periode.
For tænk nu, sagde domstolen, hvis de britiske myndigheder havde sagt til hr. og fru Singh, før de rejste til Tyskland, at de ikke kunne regne med at vende tilbage til Storbritannien. Så havde de nok tænkt sig om to gange, før de gjorde brug af deres ret til – som arbejdskraft – at bevæge sig frit hen over EU’s indre grænser. Og så var dét blevet en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed. Og hvis der er noget, EF-domstolen ikke bryder sig om, er det lige præcis sådanne hindringer.

HER I LANDET besluttede Folketingets flertal adskillige år senere – uden at kende hr. og fru Singh – at stramme udlændingeloven og gøre det svært for dansk-udenlandske ægtepar at komme til at leve sammen i Danmark. Og pludselig blev den noget oversete gamle Singh-dom aktuel i Danmark. Nu kan den efter alt at dømme bruges af dansk-udenlandske ægtepar, som ellers har troet sig i klemme, fordi de ikke kunne opfylde kravene om:
*at parrets samlede tilknytning skal være stærkere til Danmark end til den udenlandske ægtefælles hjemland,
*egen bolig af rimelig størrelse,
*dokumentation af evnen til at forsørge den udenlandske ægtefælle,
*sikkerhedsstillelse på godt 50.000 kroner og
*en minimumsalder på 24 år.
Alle disse krav forsvinder som dug for solen, hvis parret har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i EU. Det fremgår af Udlændingestyrelsens retningslinjer, som Information har skrevet om de seneste dage. Det er ikke engang sikkert, at man behøver at have boet i et andet EU-land for at slippe for alle de besværlige krav, for retningslinjerne bygger ikke bare på historien om hr. og fru Singh, men også på den om hr. og fru Carpenter.

HR. CARPENTER var en britisk handelsrejsende, der levede af at sælge tjenesteydelser hen over EU’s indre grænser, mens hans filippinske kone, fru Carpenter, gik derhjemme i Storbritannien og passede hans børn fra et tidligere ægteskab. De britiske myndigheder ville smide fruen ud, fordi hr. Carpenter var så meget væk hjemmefra, men det måtte de ikke, fastslog EF-domstolen. For det ville være en hindring for hr. Carpenters udfoldelse af en »grundlæggende frihed« (som det hedder på EU’sk) – nemlig friheden for tjenesteydelser til at passere hen over de indre grænser i Unionen.
I Udlændingestyrelsens retningslinjer forklares, »at grænseoverskridende tjenesteydelser eksempelvis kan være salg af annonceplads i tidsskrifter, rådgivning mod betaling pr. telefon eller e-mail, udbud af brevkurser, salg af lotterisedler eller koncertbilletter til personer, der opholder sig i et andet EF/EØS-land«. Det bliver med andre ord spændende, om det er nok at sidde hjemme i Åbyhøj eller Valby og sælge annoncer, billetter eller gode råd til kunder i andre EU-lande – uden nogensinde fysisk at forlade Danmark – til at falde ind under de liberale EU-regler og være undtaget fra den strenge danske udlændingelov.
Reglerne får betydning for dansk-udenlandske ægtepar, som i dag bor i et andet EU-land. Men underdirektør Andreas Monberg, Udlændingestyrelsen, bekræftede forleden over for Information, at man også kan forestille sig, at eksempelvis et dansk-afrikansk ægtepar, der pt. bor i den afrikanske ægtefælles hjemland, via et job i et andet EU-land i nogle måneder kan bruge EU-reglerne til at få lov til at bo i Danmark.
Det må give stof til eftertanke. Både hos Dansk Folkeparti, hvor man lige gik og troede, at man havde hejst Dannebrog over et uindtageligt Fort Danmark effektivt værnet mod horder af familiesammenførte fra Den Tredje Verden. Og på den EU-kritiske venstrefløj, der må overveje, om vejen til et humant og åbent Danmark går via konsekvent at sætte kryds i stemmesedlens Nej-rubrik.
Regeringen kan meget bekvemt gemme sig bag EU’s liberale regler, for måske er Bertel Haarder efter måneders bombardement i sagen om tilknytningskravet – også fra gode Venstre-støtter – helt lettet over, at mange par alligevel kan få lov at bo sammen i Danmark.
Takket være hr. og fru Singh.

ni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her