Læsetid: 4 min.

Hulemanden på listesko

Reelt ønsker regeringen at afvikle det velfærdssamfund, vi har i dag, selvom statsministeren påstår noget andet,
3. februar 2006

Det glæder mig, at Martin Lidegaard i sin klumme den 13. januar er helt enig med mig i, at det er et stort og stærkt bekymrende problem, at ca. 900.000 mennesker er sat udenfor arbejdsmarkedet. Det problem har Enhedslisten peget på i årevis, og heldigvis er der nu flere og flere, der kan se, at dette må der gøres noget ved. Og vi håber at Martin Lidegaard og andre efterhånden vil kunne se, at det samtidig er en kæmpe ressource, som vi spilder ved at sætte disse mennesker udenfor arbejdsmarkedet.

I stedet for at snakke om at forhindre mennesker i at gå på efterløn, i stedet for at piske de unge igennem studierne og i det hele taget indskrænke velfærden på grund af myten om de nødvendige velfærdsreformer, så skal vi se på, hvordan vi får flere med på arbejdsmarkedet og ikke udstøder så mange.

Jeg og andre i Enhedslisten vil ikke sende en "megastor check" til alle danskere som Martin Lidegaard tror. Nej, jeg vil have et samfund, et arbejdsmarked, hvor mange flere kan være med og langt færre tvinges til at forlade arbejdsmarkedet. På den måde vil vi løse flere problemer på én gang.

De mennesker, der kommer i arbejde, får det bedre, for det er utrolig hårdt at være sat udenfor; de mennesker, der i dag bliver nedslidte af at skulle løbe alt for hurtigt, kan sætte tempoet ned, fordi de nu får nogle at dele arbejdet med. Og ikke mindst så får vi en langt bedre velfærd, fordi vi får flere hænder til at tage sig af vores børn, syge og ældre, vi får flere til at renovere kloakker, togskinner og folkeskoler og alle de mange andre opgaver, der bare venter på mennesker til at udføre dem.

Det vil være en stor investering i bedre velfærd, men det er en investering, som primært kræver, at vi flytter rundt på pengene i de offentlige kasser, så vi betaler folk løn for at udføre et arbejde, i stedet for at betale dagpenge og aktiveringsomkostninger.

Samtidig får vi jo mere ind i skat og moms, når de kommer i arbejde, så netto koster det stort set ikke noget på det samlede offentlige budget.

Det er klart, at mange af dem, der er sat udenfor arbejdsmarkedet, har brug for uddannelse for at klare arbejdet, f.eks. med at tage sig af de ældre, og det koster en investering til at starte med. Men samtidig sparer vi så på længere sigt på sygdom og nedslidning, når der bliver flere til at dele arbejdet, og det derfor ikke er så hårdt.

Vi har med vores finanslovsforslag for 2006 vist, at vi kan få en massiv styrkelse af velfærden og flytte rundt på 100 mia. kr. - uden at hæve skatterne for almindelige mennesker. Og så får vi en vækst som ikke tærer på fremtidens miljøressourcer, men tværtimod kan skabe et mere bæredygtigt samfund, fordi der også bliver ressourcer til f.eks. økologisk produktion.

Jeg håber, det kan lykkes at overbevise både Martin Lidegaard og mange andre om at det er den vej vi skal gå, i stedet for at hænge fast i fortidens kassetænkning.

Den borgerlige regering har jeg derimod intet håb om tager mod gode råd. De har gentagne gange afvist vores forslag med henvisning til at, det vil være en fare for samfundsøkonomien, hvis der kommer flere hjemmehjælpere.

Reelt handler det om, at regeringen har en helt anden ideologi og ønsker at afvikle det velfærdssamfund, vi har i dag. Statsministeren påstår ganske vist noget andet, men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har i Børsen i april 2004, forklaret regeringens overordnede strategi på fire linjer:

"De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent. Mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark." Det er den strategi, vi ser tydeligere og tydeligere med kommunalreformen og Thors hammer, hvor finansministeren har fået magt til at gå ind og tage penge fra hver enkelt kommune, hvis de bruger mere på velfærd, end han vil tillade.

Vi ser allerede i dag tegn på, at strategien virker. Når regeringen udsulter amterne og det offentlige sundhedsvæsen, så tegner flere og flere private sundhedsforsikringer for at være sikre på en hurtig og god behandling. Og efterhånden som de fleste borgere får råd til mere og mere privat forbrug, computere, tv, udlandsrejser osv., mens det offentlige forbrug står i stampe, og børnene sidder med forældede skolebøger, så vil flere og flere borgere finde private løsninger.

Dermed undergraves opbakningen til solidariske ordninger, og så indføres der flere og flere almisser til de fattige. Mens flertallet klarer sig selv. Så det kan godt være, at der kommer skattelettelser fra den borgerlige regering, men de vil hurtigt blive spist op af brugerbetaling og forsikringer. Og det solidariske velfærdssamfund, vi kender i dag, vil så være væk.

Selv om statsministeren på Venstres landsmøde for nogle år siden kundgjorde, at han ikke længere syntes, "at bare det er privat, så er det godt," så er den langsigtede strategi, at den offentlige økonomi skal udhules og den private styrkes. Jeg vil konkludere, at hulemanden lever, men at han har anskaffet sig et par listesko.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu