Læsetid: 4 min.

Hulens værdier

24. december 2001

OM FÅ DAGE er julen 2001 historie. En jul, så hatten passer, blandt så mange andre i Danmark i 1.000 år.
Ved denne højtid kan vi se tilbage på et betydeligt tilbagelagt politisk opgør. En ny regering har sat sig på bukken, grebet tøjlerne og lader nu hesten trave glad. Glemslens slør er kastet over en valgkamp, i hvis forløb ting og sager blev bedyret, bøger revet itu, og annoncer indrykket som i et undrende udlands øjne hensatte Danmark til sidste geled af femte division. Hvor røven normalt befinder sig, og Jörg Haider hidtil har haft sin velfortjente enegang i europæisk politik, skønt den betændte østriger sjældent har været så bramfri i sin menneskeforagt som hans nordiske åndsfæller.
I dette selvvalgte selskab marcherer danskere med ansvar for en moralsk nedrustning af dimensioner gladelig videre mod nye triumfer. Det hele betyder ikke så meget. Herregud, vi har jo Grundtvig, som ganske vist heller ikke brød sig om det fremmede. Men vi mener det ikke så slemt, som når andre er racister. Det er vi som bekendt ikke, racister. Den glose bryder vi som ikke om at høre, så såre vi siger noget oprigtigt om andre, der tilfældigvis ikke ligner os, og som vi ikke vil familiesammenføres med, fordi de går med tørklæde og hedder noget forkert. Vi ligger bare ikke under for korrekte politiske holdninger og rigtige meninger, men siger tingene som de er. Ligeud, jævnt og ligetil. Og har man set de formummede gerningsmænd fra én muslimsk massevoldtægt i tv, har man set alle andengenerationsindvandrere, og så ved man jo, hvordan man skal skære en valgannonce, og hvad islam er for noget i forhold til pladderhumanisme og flere plejehjemspladser og hofteoperationer og erhvervslivets konkurrenceevne.
Og ved massevoldtægten, udansk som en julefrokost uden flæsk og øl og snaps, dér trækker vi grænsen. Så er det tid til forandring for hulemandens børn. Vær velkommen forandring, du glædens gæst i lave hytter hist!

DENNE JUL kan nationen forretningsmæssigt set og trods bekymring for fremtidens forbrug ydermere trøste sig med at julehandelen blot på få dage op til højtiden langt oversteg de 1,8 milliarder kroner, som den nye regering sammen med Dansk Folkeparti vil spare på u-landsbistanden. Omsætningen for december-omsætningen beregnes til små 30 milliarder. En varmende tanke at nationen således forstår at fylkes om et fælles projekt uden at tænke alt for belastende på andre og blive offer for udøvelse af utidig godhed.
Omkring et andet projekt fandt stammefolket ligeledes sammen i nyeste historie og holdt landet forsvarligt borte fra den grimme nationalforvridende euro og mere union, fy fanden! Premieren nærmer sig som bekendt på den nye europæiske valuta, hvis sigte – ifølge den af kendsgerninger sjældent distraherede leder af regeringens parlamentariske grundlag – var at støde dronningen af tronen og sætte en stopper for Danmarks 1.000 års historie.
Med tømmermandsagtig sikkerhed viser fællesvalutaen sig i omløb om en uge, når kalenderen er skiftet til 2002. Så vil danskerne i løbet af en overskuelig fremtid få den særprægede oplevelse – takket være Dansk Folkepartis, venstrefløjens og folkebevægelsernes stort set enslydende kampagner samt et flertals praktiserede visdom ved euro-afstemningen – at skulle operere med to valutaer. Udlændinge ved indrejse finder sig næppe i at skulle veksle til danske penge, som frem over, når euroen er kommet i omdrejninger, uundgåeligt bliver sekundavaluta i eget hus.
Til gengæld har Danmark ved sit folkeafstemningsflertal fraskrevet sig enhver direkte indflydelse på det valutariske beslutningsgrundlag – uden i øvrigt at kunne foretage sig noget som helst finanspolitisk selvstændigt. Ikke så besynderligt måske at udenlandske samtalepartneres kommentarer til forkølede forsøg på forklaringer af rationalet i dansk Europa-politik efterhånden indskrænker sig til det mimiske.

MEN FOLKET, det danskeste af alle, har jo talt. Intet ved siden af eller over det danske folk i egen indbildning. Og som trøst kan man jo mene, at fornuften nok til sidst vil sejre.
Denne politiske undtagelsestilstand, hvor hensigstmæssigheden er deponeret i selvbedraget, og det samarbejdende folkestyres værdier udskiftet med højreblokpolitik behøver kun vare fire år. Eller til en skønne – måske ikke så fjern dag – når de to tidehvervspræsteikkelevebrødspolitikere i Dansk Folkeparti går endeligt amok og bortfører deres discipel Tove Fergo til Skamlingsbanken som gidsel for den kristne danskhed og som sikkerhed mod at få en ny salmebog. Eller Per Stig Møller får et samspilsramt anfald i sit ministerium og stikker kontrolminister Bertel Bims én på lampen. Eller miljøministeren får et hak i tuden af en fredningsophørstruet skarv. Eller førstemand Fogh Rasmussen føler the call of the wild og under hylen mod månen trækker i ulveskindet og forsvinder mod solnedgangen i det vildeste vesten.
Man har lov til ønsketænkning på denne dag.
MEN NU SKAL det heller ikke være så surt altsammen. Nu skal vi snart have noget i skrutten. God dansk mad med fedtkant og brun sovs og dampkogte kartofler og en ordentlig skid på. Ned med sund mad i madens hus! Vi vil have skattelettelser og flæskesteg slagtet på dansk. Dansk fod på danske værdier. Bøvs og God jul i hulen! Nyd det, det kan kun blive værre.

mtz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her