Læsetid: 7 min.

Humanisme er større end højhuse

Politikerne vil have flotte bygninger, men snarere end højhuse er det holdninger som humanisme og tolerance, der kan gøre byen international. Eksempler: 'Dødens Triumf', den seksuelle frigørelse, A-huset, Luftkastellet, badeliv midt i byen, Christiania, sommeren - og os selv
29. september 2006

Goddag! og "tak for, at jeg måtte komme ind i Deres stue", som tv-speakeren sagde i fjernsynets barndom. Det var dengang, Danmark var Danmark - alle på samme frekvens - og verden var lille. Dengang, vi bare drømte om en lille lejlighed - eller en ny cykel eller om årets førstegulerødder (nu er der jordbær hele året). Og det var dengang, København kunne og blev markedsført worldwide af Danny Kaye som HCA og Wonderful Copenhagen og en plakat af en betjent, der fulgte en andemor og hendes ællinger over gaden.

Det virkede. Det bran-dede byen, fordi uskylden og de nære værdier var en del af Københavns charme - i dag holder det næppe. I takt med at verden har åbnet sig, kan byen ikke længere hytte sig i uskyld og harmoni. Vi ved, og de ved ude omkring, at sådan er byen ikke længere. De ved alt for meget om os til at tro på den med ællingerne, og at alt bare er wonderful. Derfor er det velkomment, ja, nødvendigt, at bystyret - kommunen med borgmestrene i spidsen - har sat sig for at finde ind til de nye værdier, der skal gøre København til fremtidens attraktive storby - "en unik, kreativ metropol", som det hedder i nutidens politikersprog, og den skal indeholde en helt ny 'metropolzone' i centrum.

Spørgsmålet er bare, om det er nok bare at tænke i den fysiske udvikling. Dels fordi alle byer fra Lemvig over Struer til Esbjerg og resten af verden for længst har luret, hvad der skal til for at trække kunder i butikken. Dels fordi det slet ikke er nok til, at København kommer i nærheden af metropolstatus.

Min påstand er lidt firkantet, at det ikke handler om højhuse, men om holdninger. At det er byens holdninger, der gør os specielle og attraktive i forhold til andre byer, vi sammenligner os med, langt mere end byens fysiske udvikling. Og at det derfor er holdninger, der også fremover skal tegne byen.

Frigav pornografien

Lad mig komme med et par eksempler på, at det er holdninger, der gennem de sidste ti-år har markeret København worldwide - og gjort den til et vartegn for fremsyn, humanisme og tolerance. Alene plakaten - den med ællingerne - kan jo siges at være holdningsbåret: At København skal være et trygt og rart sted at være, at her passer vi på hinanden, uanset hudfarve, næb eller fjer. Men noget langt mere konkret, som skabte genlyd i hele verden i mange år, var, da Danmark frigav billedpornografien i 1969 - det satte i den grad København på verdenskortet som metropol - og den seksuelle frigørelse, der fulgte med, blev en påvirkningskraft worldwide, både kunstnerisk med danske islæt som Thorsens Jesus-film og Flemming Flindts Dødens Triumf. Men også for almindelige menneskers måde at leve på, betød dette ufatteligt meget - en bølge sat i gang i København, som senere blev fulgt op i oktober 1989, hvor den første bøssevielse fandt sted på netop Københavns Rådhus. Igen et eksempel på vores frisind, og at der skal være plads til alle.

Eller tag Christiania og det i gåseøjne frie hashsalg, som indtil for to år siden fik lov til at være en del af fristaden - at have toleranceplads til et så-dant eksperiment midt i en storby kan end ikke 20 Ørestæder og 1.000 højhuse nogensinde overgå i international interesse og bevågenhed.

Igen her skabt af mennesker og københavneres evne til at tænke fremadrettet og anderledes.

Det største fyrtårn

Eller tag i mindre målestok selvgroede initiativer som Thorsen på Holmen og Luftkastellet, hvor der indtil for to år siden midt i byen var strand og badeliv for de modige - men for alle et åndehul, der gennem to år tiltrak mennesker i alle aldre og gav dem en oplevelse og en spontan glæde over byen. Steder med friere rammer end mange andre storbyer.

Den sidste sommer, de to steder endnu eksisterede, fik jeg besøg fra henholdsvis Los Angeles og Berlin. For dem var mødet med byen allerstørst der, hvor det skete sammen med mennesker. Hvor vores euforiske, skødesløse sommerliv kom kraftigst og gladest til udtryk. Hvor det spontane og sociale element var til stede. Deres største oplevelse var udestederne Luftkastellet, Bryggen og stranden ved Pappa Hotel, som de flere gange vendte tilbage til - mødet med byen, vandet og dens indbyggere. Det var unikt og noget helt specielt, ja, uvirkeligt - som de aldrig havde set i nogen anden storby.

Måske er dette vores allerstørste fyrtårn - sommeren, os selv, og måden, som vi slapper af på, når tingene får ro og opstår af sig selv ved vores egen medvirken, nøjagtig som Christiania, og at der er en sammenhæng mellem humanisme og frisind på gadeplan og politikeres måde at tænke og lovgive på. Det er dette, der gennem årtier har gjort os interessante - en metropol ikke på fysik og storhed som en Goliat - men på at være foran på tanker og visioner.

De tre t'er

"The true test of a city's vitality is not its commerce but its art." Ordene er Albert Einsteins. I vores tid taler man om Creative Capitals: "Cities need a people climate even more than they need a business climate" - fastslår den amerikanske professor Richard Florida. Han spår, at fremtidens byer er byer med 'kreativ økonomi' - det er det, der skaber udvikling og vækst, og som tiltrækker dygtige medarbejdere, turister og investorer. For Richard Florida er kernen i den kreative økonomi de tre t'er: teknologi, talent og tolerance.

Jeg er ikke i tvivl om, at teknologien og talentet er til stede i København - men tolerancen har været sat temmelig meget på standby de sidste år.

Mit råd til bystyret - eller til flertallet - skal derfor være: Gør ikke København til en provinsby blandt metropoler med nøjagtig det samme som de andre, bare i en lidt mindre og mere ligegyldig målestok - en by i europæisk top 20, ja - men med mere tryk på 20 end på top.

Gøres provinsiel

Fejlen er, at byen de sidste år er blevet frataget sit frisind - gennem forbud, restriktioner og de frie markedskræfters opkøb af alt areal, der er til salg. Derved gør I os provinsielle i tanker og handlinger på det værst tænkelige tidspunkt, netop som globaliseringen raser, og vi kunne stå stærkere end nogensinde. København er økonomisk set lige nu inde i en meget gunstig udvikling. Der bliver bygget og bygget lejligheder som aldrig før - det er fantastisk, som byen udvider sig - og det fortsætter med masser af skattekroner på plussiden.

Med andre ord: Glem for en stund bygninger, læg regnearket nederst og visionerne øverst. Hvis I vil gøre København til en unik kreativ metropol, så fokuser på værdier, der kan genskabe vores ry - tre nøglepunkter i nævnte prioritering, som kan gøre København til noget unikt og internationalt.

nIntegration.

Sæt alle kræfter ind på, at vi bliver den by i verden, der er berømt for vores evne til at integrere og tage imod mennesker - fordi det er lykkedes. At vi borgere i København af hjertet forstår, at mangfoldighed er positivt og en uundværlig sammenhængskraft, som kun bidrager til byens styrke - kulturelt som på byens økonomiske bundlinie.

nMiljø og kollektiv trafik.

Fortsæt med at forbedre miljøet - at vi kan bade i havnen er et eksempel på, hvad en miljøindsats giver af muligheder for borgerne, og hvilke signaler det giver mod resten af verden. Gør al kollektiv trafik inden for området, der definerer byen København, gratis. Frem for skattelettelser er det et initiativ med langt større mening - som sikrer dem med mindst mest - og som sammen med roadpricing vil betyde markant mindre biltrafik og bedre miljø og længere levealder. Giv tilskud til køb af cykel, nøjagtig som man forrige år gav tilskud til køb af energirigtige køleskabe. Fysisk vil færre biler gøre det muligt at nedprioritere vejnettet og etablere nye muligheder for pladsdannelser og opholdsarealer i bl.a. metropolzonen. Forbyd tung trafik i city, og når metroringen kommer, så reducer busdriften til mindre elektriske enheder.

nFrirum og oaser.

Forstå behovet for, at der i en by skal være muligheder for selvskabt liv og kant, der differentierer fra det øvrige miljø. Sæt derfor en indsats ind for at grunde som den, Luftkastellet lå på, fremover er i kommunens varetægt og udlægges som friareal for kræfter, der kan skabe variation og mangfoldighed. Det gælder også, når nye arealer som Ørestaden, B&W-grunden og Sydhavnen disponeres. Det er en kæmpe sidegevinst for byen og et stort problem for vores status som Creative Capital, at de kreative mennesker og friarealer bliver presset ud og erstattet af parkeringspladser og boliger.

Lad institutioner som Ungdomshuset, Nokken og Christiania passe sig selv - de tilfører ufattelig meget til byens ry som metropol.

Og endelig, lad miljøer som det kunstnermiljø, der er i eksempelvis A-huset på Islands Brygge, blive permanent for unge kunstnere. Køb huset - det er en god investering og et kæmpeaktiv i en bydel, der er tæt på at være stendød i pænhed, ensartethed og mangel på fremmede og andet liv.

Dette var mine ord udsprunget af metropolzonen. Jeg håber, I som politikere vil forsvare disse tanker - I har et kæmpeansvar for, hvor vi bevæger os hen. Glem ikke, at tolerance er større end højhuse og arkitektur. For vores egen skyld og for resten af verdens øjne. Vi har råd til det - og vi skylder.

Jon Stephensen er direktør for teatret Aveny-T

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu