Læsetid: 5 min.

Humanister: Reformer dræber arbejdsglæden

Reformerne hærger Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Det gør de ansatte deprimerede, utrygge og stressede. Resultatet er, at de bedste hoveder søger væk, advarer tillidsfolk
19. marts 2007

Studienævn er blevet fusioneret, nye ledere er blevet ansat, et nyt optagelsessystem og et pointsystem for forskning er blevet introduceret, og forude venter en reduktion i antallet bacheloruddannelser. Listen over nye tiltag er lang på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. For lang, mener de ansatte og studerende.

Ligesom resten af den offentlige sektor er fakultetet på Amager ramt af forandringsledelse, mener studieleder på Saxo-Instituttet Bo Fritzbøger:

"De nye ledere er blevet ansat for at forandre universitetet, men alle de mange reformer stresser folk helt ekstremt. I bund og grund er det jo udtryk for en mistillid til os medarbejdere, fordi det giver indtryk af, at vi ikke gør det godt nok, derfor må vi hellere få nogen udefra til at få styr på tingene."

Isak Winkel Holm, der er tidligere studieleder på litteraturvidenskab og moderne kultur, beskriver den administrative aktivitet som hvidglødende:

"Selvfølgelig har et fakultet som det humanistiske brug for at forandre sig i takt med samfundet udenom. Paradokset er bare, at lavinen af administrative forandringer snarere fremmer bagstræberiet end nytænkningen. Selv frugtbare og væsentlige forandringer har fået en mistænkelig klang, fordi der kommer så mange reformer ovenfra, og fordi så stor en del af dem er forringelser. Problemet er, at vi skal bruge så mange mandetimer på at implementere administrative forandringer - i stedet for f.eks. at undervise, vejlede og forske."

At medarbejderne på humaniora er ved at have fået nok, går også igen i et brev til ledelsen fra de videnskabelige medarbejderes tillidsrepræsentanter, hvor de blandt andet skriver:

"Men er vi ikke ved at være derhenne, hvor mange af dem, der har noget salgbart at byde på, prøver at finde noget andet arbejde. Nogle har allerede taget deres afsked, andre overvejer at søge andet job. Der er tale om effektive og højt motiverede medarbejdere, som føler sig presset væsentligt ud over, hvad de finder foreneligt med et anstændigt serviceniveau, ikke mindst over for de studerende."

Lange ventetider

De studerende kan godt mærke, at de ansatte er pressede. Som historiestuderende Vibe Skytte forklarer, så tager det længere og længere tid, hvis man som studerende skal søge om merit, udlandsophold eller have behandlet andre sager i systemet.

"Vi kan sagtens mærke, at der er færre og færre til det samme arbejde.Samtidig har vi fået en ny ledelse, som slet ikke har tålmodighed til at vente på, at studienævnene bliver hørt eller at give informationer til folk om nye tiltag. Der har været indkaldt til utroligt mange ekstraordinære møder om nye tiltag, hvor der slet ikke var tid til at tage ordentlig stilling til, hvad det her egentlig betyder, som f.eks. det nye optag og forslaget om sammenlægning af bacheloruddannelser, som netop har været oppe. Det virker stressende, så jeg kan sagtens forstå, hvis de ansatte er på vej væk," siger Vibe Skytte, der er koordinator for de HUM-rådet.

Kommunikationsbrist

Det seneste eksempel på nye reformer kom for et par uger siden, hvor de ansatte og studerende fejlagtigt fik den opfattelse, at antallet af bacheloruddannelser på fakultetet skulle skæres ned fra 44 til 18 i forbindelse med studieoptaget i 2008.

Dekan Kirsten Refsing beklager forløbet og forklarer det med en kommunikationsbrist mellem ledelsen og fakultetets ansatte og studerende.

"Ønsket om at indskrænke antallet af studieordninger tager primært sigte på at sikre de meget små fags overlevelse og at få administrationen ned på et overkommeligt niveau. Hvis der hersker en mistillid til os som ledelse, er det sikkert knyttet sammen med det faktum, at universiteterne i disse år er udsat for mange forandringskrav. Forandring skaber let utryghed, men vi gør vores bedste for at minimere usikkerheden ved at have meget åbenhed omkring vores nye tiltag," siger Kirsten Refsing.

Hun erkender, at der er for mange nye tiltag men understreger, at de korte frister ofte skyldes krav fra ministeriet. Hvis der er ansatte, som er på vej væk, så skyldes det nok mere, at forskerne er attraktive i forhold til forskerstillinger på andre universiteter, mener Kirsten Refsing:

"Hvis folk virkelig synes, at det er forfærdeligt at være her, så vil jeg tage det meget alvorligt. Selvfølgelig vil jeg være ked af at miste gode medarbejdere, men sådan opfatter jeg slet ikke stemningen."

Attraktiv arbejdsplads?

Det er især de administrative medarbejdere, der flygter væk, forklarer Karsten Fledelius, tillidsrepræsentant på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling:

"Vi er bange for nedslidning af vores vigtigste hjælpefunktioner - de teknisk-administrativt ansatte. Det er en utrolig vigtig grænseflade til de studerende og underviserne. Hvis de forsvinder væk, så har vi et problem i forhold til at få de studerende hurtigere igennem systemet. Samtidig med, at der bliver færre til at tage sig af de direkte publikumsrelaterede aktiviteter, så bliver der flere og flere ledere."

Også på Saxo-Instituttet kender de til problemet med, at de administrativt ansatte flygter væk.

"Det er for alvor et krisetegn, for universitetet plejede faktisk at være en god arbejdsplads, hvor folk havde lyst til at blive i mange år. Sådan er det ikke længere," siger Bo Fritzbøger.

Tillidsrepræsentant for de administrativt ansatte Merete Lynnerup er enig i, at problemet er akut: "Vi har brug for bedre information i forhold til de mange nye tiltag ellers gør det, at folk føler sig trængte og utrygge, og så søger de altså væk."

For forskerne er sagen en anden. De sidder oftest i drømmejobbet, men Det Humanistiske Fakultet er ikke nødvendigvis en særlig attraktiv arbejdsplads for de klogeste hoveder længere, mener Bo Fritzbøger:

"Jeg er overrasket over, hvor få ansøgere, der er til relativt brede jobopslag. Det siger jo noget om, at humaniora ikke længere er et specielt attraktivt sted at arbejde for de unge."

Også Isak Winkel Holm er bekymret for, hvordan fremtidens humaniora kommer til at se ud: "Nogle af de bedste folk er allerede forsvundet. Samtidig ser vi, at nogle af de dygtigste studerende fravælger at blive ph.d'er, selvom vi forsøger at lokke dem. Det er simpelthen ikke attraktivt nok for dem at gøre karriere her længere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her