Læsetid: 4 min.

Hundrede års uvished i Grønlands ishav

I hundredeåret for tragedien på Danmark-ekspeditionen har Vagn Lundbye nyskrevet sin bog fra 1984 på baggrund af de ekspeditioner, der siden har været af sted
7. december 2006

Danmark-ekspeditionen skulle i årene 1906-08 blandt andet undersøge, om Robert Edwin Peary havde ret, når han hævde, at Pearyland var en ø og dermed et stykke land, USA kunne gøre krav på at have opdaget.

Tre af ekspeditionens deltagere, lederen Ludvig Mylius-Erichsen, kartografen Høegh Hagen og slædekusken Jørgen Brønlund omkom under forsøget.

Brønlunds dødsnotat, der indledes med ordene "Omkom 79' fjorden" har foruden at levere titel til Vagn Lundbyes to bøger givet anledning til mange gisninger og i nyere tid til hele ni forsøg på at finde de forsvundne.

De to tidligste var Mindeekspeditionerne i 1984 og '87, og Vagn Lundbye deltog i dem begge.

Men som han understreger i den nye udgaves forord, er førsteudgaven af Omkom 79' fjorden skrevet før, han havde været i Grønland.

At han siden har været der, gør den nye udgave vægtig på en anden måde end den første, men samtidig har den måttet tage afsked med noget af førsteudgavens fascinationskraft.

Nye læsere, der ikke har fulgt Lundbyes mere end 20 års optagethed af mysteriet, bør begynde med 1984-bogen.

Alle de medrivende hypoteser, der dengang satte fantasien i sving og gjorde ikke kun denne læser overbevist om, at mindeekspeditionen nok skulle finde Høegh Hagens optegnelser, kort og film - og måske endda Mylius' og Hagens lig - er nemlig borte i den nye udgave.

Af den gode grund, at den veritable karavane af ekspeditioner i de mellemliggende år har afkræftet dem. Men de er værd at have i erindringen, når man læser den nye udgave.

Renset

Har man således 1984-bogen bag sig, er gevinsten til gengæld, at sproget i 2006-udgaven står renere, mere klartskåret og renset for alle digressioner. Mere nøgternt, mere krystallinsk. Alene, men ikke alene af den grund, er 2006-udgaven værd at fortsætte med. Også afsnit, der i 1984-udgaven var bundet til enten kronologi eller personer, er frit komponeret ind i en mere digterisk helhed, nu de har kastet deres byrde af dokumentarisk forpligtelse.

Forsiden, der i 1984 var prydet af Brønlunds kranium, er ændret til fordel fra Achton Friis' tegning af ham.

Grønlændere blev stødt over udstillingen af kraniet, så det er både en - i disse Muhammed-tider velgørende stilfærdig - afbigt for en utilsigtet krænkelse og en gevinst for beskueren: Brønlund var en meget smuk mand.

Ligeledes er den grønlandske udgave af Brønlunds dagbog fjernet. I 1984-udgaven stod den grønlandske tekst, der jo også dengang var ulæselig for den altovervejende del af bogens læsere, som en anti-kolonialistisk reverens, side om side med den danske oversættelse.

I dag ville dét budskab næppe trænge igennem, men ville nok snarest blive opfattet som en lige så uforståelig gestus som ordene kangerluk 79-imi ajunaarneq pivoq sermersuakkut... indledningsordene på grønlandsk til Brønlunds dødsnotat.

(Omkom 79' fjorden efter forsøg hjemrejse over indlandsisen, i november maaned jeg kommer hertil i aftagende maaneskin, og kunne ikke videre af forfrosninger i fødderne, og af mørket. Aarsagen (overstreget) Andres lig findes midt i fjorden foran bræ (omtrent 2 1/2 mil) Hagen døde 15. november og Mylius omtrent 10 dage efter. Jørgen Brønlund.)

I øvrigt fik 1984-udgavens gengivelse af denne tekst på grønlandsk mig også den gang til at studse.

For en vigtig grund til hele mysteriet er, at Brønlund nok skrev sin dagbog på grønlandsk, men ikke desto mindre affattede sit sidste notat på dansk, som han ikke beherskede som sit modersmål.

Angiveligt betød netop dette, at Johan Peter Koch, der i 1907 ledte undsætningsekspeditionen, opgav at lede efter de to andre, da man havde fundet Brønlunds lig. Han forstod ikke angivelserne af, hvor de var at finde, forklarede han.

Hvis Brønlunds afskedsord i virkeligheden var skrevet på grønlandsk, havde det vel været en smal sag at lade grønlænderen Tobias Gabrielsen, som deltog i undsætningsekspeditionen oversætte?

Afklaring

Vigtigere er det imidlertid, at der, i stedet for den inciterende optimisme, der gjorde 1984-bogen så spændende at læse, er trådt en afklaring og en dybere forståelse af betingelserne i Nordøstgrønland.

"Overhovedet tror jeg i dag ikke, at det er muligt tilnærmelsesvis at løse den gåde, som er knyttet til de tre mænds dødsfald, uden at have stået i det utroligt smukke og langtfra ufarlige landskab uden for indlandsisen i det nordøstlige hjørne af Grønland, og tænkt helt anderledes, end vi er vant til at gøre i Danmark. Det vil sige at tage deres tragiske skæbne på sig og forestille sig, hvorledes de har haft det," skriver Vagn Lundbye.

Samtidig får man i den nye bog en redegørelse for de ekspeditioner, der har været i Nordøstgrønland siden de to minde-ekspeditioner.

Hypoteserne

Noget, der ligeledes står klarere i den nye udgave end i den gamle, er hypoteserne om, hvad der kan være sket.

Johan Peter Koch fastholdt hele sit liv, at han ikke havde forsøgt at nå frem til Mylius' og Hagens sidste lejrplads, men tvivlen om, hvorvidt han - som samtiden mistænkte ham for - skjulte noget, vokser faktisk, når man læser den nye udgave.

Vagn Lundbye fortæller, at daværende grønlandsminister Tom Hoyem fortroligt hviskede til ham ved afsendelsen af den anden mindeekspedition, at 'man' jo godt ved, at folk æder hinanden i den slags situationer.

Og formentlig er det sådanne mistanker, der har svirret - bestyrket af det tavshedsløfte, Koch afkrævede hele besætningen på Danmark, og som åbenbart forblev ubrydeligt.

Havde Koch set noget, som var bedre ufortalt?

Selv foreslår Vagn Lundbye, at Mylius skød Hagen, da denne var døden nær af koldbrand.

Det kan naturligvis tænkes, men eftersom nu hele ni ekspeditioner - den seneste i 2005 - resultatløst har gennemkørt det område, der overhovedet kan komme på tale, var det muligvis på tide at erkende, at gåden aldrig bliver løst. Måske var det derfor nok så godt, om man lod gravfreden sænke sig over de omkomne i Nordøstgrønlands isøde. Men varden med Høegh Hagens' kort, optegnelser og film må jo stå deroppe et sted...

*Vagn Lundbye: Omkom 79' fjorden. Hundredeåret for tragedien på Danmarkekspeditionen 1906-08. Ill. 178 s, kr. 280,-. Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her