Læsetid: 4 min.

Hus forbi?

7. februar 1997

HERREN HAR mange huse, men ungdommen i København har også fået tildelt nogle stykker af den rare kommune, bl.a. det i Magsstræde, der dannedes i forbindelse med ungdomsoprøret i tresserne, samt det på Jagtvej på Nørrebro, der blev bz- og punkerkulturens i firserne. Om begge huses fortsatte eksistensberettigelse er der nu sået tvivl. Overborgmesteren og et flertal i Borgerrepræsentationen vil lukke "punkernes paradis", skønt det benyttes livligt til mange aktiviteter, og man har i den forbindelse taget et næsten færdigforhandlet forslag til renovering af bordet, men brugerne af Ungdomshuset på Jagtvej havde i aftes indkaldt til demonstration i et forsøg på at få beslutningen omstødt. Huset i Magsstræde derimod har foreløbig fået et halvt år til at bevise sin eksistensberettigelse. Her er situationen den, at kommunen netop har istandsat stedet for 11 mio. kr. Af samme grund blev dets aktiviteter lukket ned for to år siden. Efter genåbningen er der imidlertid næsten ikke kommet et øje, efter et halvt år var der et stort driftsunderskud, og den daglige leder har netop modtaget en fyreseddel.
Situationen er altså den paradoksale, at man har et hus, hvor der kommer mange, og det vil man lukke. Man har et andet hus, hvor der ingen kommer, og det vil man sjovt nok føre videre.

BEGGE HUSES fødsel kan ses som udtryk for velvilje fra samfundet over for dets ungdomskulturer, men nok snarere for det, der med et udtryk, som engang var mere brugt end i dag, hedder repressiv tolerance. Man afvæbner et spirende oprør ved at omfavne det. Knuser det ved at knuselske det.
Bedagede læsere vil kunne huske, at Københavns Kommune var under et vældigt pres dengang i tresserne. Det kom især til udtryk i det hedengangne tv-ungdomsprogram Peberkværnen, hvor studieværterne Nele Rue, Jacob Ludvigsen og Jesper Klein afsluttede hver udsendelse med kraftigt og utvetydigt at opfordre til oprettelsen af et ungdomshus i en nedlagt erhvervsvirksomhed i Magsstræde. Omtrent som når Cato i det gamle Rom afsluttede alle sine taler med ordene "Iøvrigt mener jeg, at Khartago bør ødelægges!" Effektiv markedsføring af en tankegang.
Huset i Magsstræde blev et arnested for politiske møder både for hippiekulturen og feministbevægelsen, men der blev også oprettet bogcafé med digtoplæsninger, et trykkested for sub-publikationer, en velbesøgt biograf, et velfungerende spisehus og et vigtigt musik-spillested for skiftende årtiers nye grupper, solister og strømninger. Huset var et af de første steder, Dan Turèll lod sig høre som stand-up comedian. Senest har der været galleri for computerkunst, under kulturbyåret multimedia-værksted, men husets K-salon har også været mødested for velærværdige
foretagender som Danske Skønlitterære Forfattere samt danske revyforfattere og -komponisters forening.
Lidt af hvert, men altsammen såre græsrodsorienteret eller kulturelt.
Ungdomshuset på Jagtvejen, som daværende overborgmester Egon Weidekamp overraskende og til senere fortrydelse gav til bz-bevægelsen i foråret 1982, rummer også spise- og spillested, men anses for mere kontroversielt og besværligt end pendanten i Magsstræde. Naboerne har samlet underskrifter mod støjen fra huset, og politi og politikere frygter, at der her smedes planer á la dem, der gav anledning til 18. maj-urolighederne.
Det er med andre ord ikke vanskeligt at se, hvorfor huset, der bruges flittigt, ønskes lukket, mens huset, der næsten ikke bruges, ønskes bevaret. Der fejer en skrap blæst over landet. Nu skal der ryddes op, muges ud og fejes væk med den store kost. Den repressive tolerances tid er forbi. Det er ikke lykkedes at jævne Christiania med jorden (endnu da), men Tvind og rockerne fik med moppen. Den slags giver politisk blod på tanden, og nu har man altså fået kig på ungdomshusene.

TANKEN OM åbne huse til den ungdom, som ikke er til spejder og sport, er imidlertid en god og smuk tanke, som ikke bør jordes, blot fordi der er nogle problemer. Begge huse har på mange forskellige måder været kulturelle kraftcentre, og specielt er fornyelser i musiklivet udgået herfra. Man kan kritisere husene - Magsstræde i starten, Jagtvej senere - for ikke at være åbne nok, fordi snævre kredse har "sat sig" på dem, men husene har samtidig givet mening til grupper af unge, som aldrig ville finde sig til rette i de almindelige medborgerhuse. Derfor gjorde KUC - et organ under Københavns Kommune - ret i at optage forhandlinger med de selvstyrende unge i huset ved Nørrebro Runddel for at få en ordning på de misèrer, der havde været - naboklagerne, regnskabsrod, etc. - mens Borgerrepræsentationen gjorde uret i at bruge en tilfældigt opstået brand, så vidt man forstår, til at kvæle Ungdomshuset. Det forekommer ikke fair.
Hvad huset i Magsstræde angår, forholder alting sig meget mere speget, ikke mindst KUC's rolle. Her tyder alt på, at et godt hus og en god ide er smuldret mere og mere, fordi KUC ikke har magtet styringen samt været i splid med sig selv om, hvad det hele skulle bruges til. Den sædvanlige historie om det offentlige som arbejdsgiver? Huset i Magsstræde står imidlertid til at redde, hvis kommunens folk ellers kan finde den rette facon at administrere stedet på, så det snart igen fyldes af liv og aktiviteter. Lad så blot Magsstræde lægge lokaler til det mere etablerede kulturliv og Jagtvej være den af og til uartige lillebror.
Man kan nemlig også retline, desinficere og rense ud i en grad, så bysamfundet bliver fattigere, farligere og drønkedsommeligt.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu