Læsetid: 3 min.

Husejere bor stort set gratis

Hvis man købte hus for 10 år siden og sælger nu, så har man stort set boet gratis, viser opgørelse fra Socialministeriet. Den får eksperter til at tale om voksende ulighed mellem ejere og lejere, men kun få danske politikere vil skrue op for boligskatten
26. juni 2006

Husprisernes himmelflugt forgylder boligejere, og nogle tjener mere end 3.000 kr. om dagen skattefrit på deres mursten. Husejerne spinder så meget guld, at den økonomiske ulighed mellem ejere og lejere vokser markant, viser en opgørelse fra Socialministeriet.

Økonomer og eksperter opfordrer på den baggrund til, at ejendomsskatterne øges. Men fra midten af dansk politik - undtagen fra Det Radikale Venstre - lyder et rungende "Nej" til at pille ved skattestoppet.

Nogle svar fra Socialministeriet til Folketingets boligudvalg viser, at folk, der købte hus for omkring 10 år siden stort set har boet gratis, hvis man regner fortjenesten ved et eventuelt salg med.

I den samme periode har en lejer i en boligforening i gennemsnit betalt 60.000 kr. om året i boligudgift. Seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut siger til Jyllands-Posten:

"Indtil for få år siden var der en vis balance mellem ejere og lejere via det offentliges regulering. Men kapitalgevinsterne har ødelagt denne balance. Vi oplever nu den største gevinst nogensinde for boligejere. Det må være vanskeligt for kassedamen, der tjener godt 15.000 kroner om måneden at forstå, hvorfor en boligejer i Københavns-området kan tjene 20.000 kroner om måneden skattefrit, blot fordi han ejer sin bolig."

Professor i skatteret Ole Bjørn mener, at den voksende forskel mellem ejere og lejere ligefrem truer stabiliteten i samfundet og siger til Jyllands-Posten:

"Der sker helt ubestrideligt en alvorlig skævvridning, som er til gavn for de i forvejen rigeste, og som truer sammenhængskraften i det danske samfund. Vi ser eksorbitante gevinster på mere end 3.000 skattefri kroner om dagen. Det er helt sikkert usundt, og det kan man altså ikke tjene ved ærligt arbejde. Det er lejerne og de unge, der rammes hårdest."

Forslag til skat

Nogle økonomer og boligeksperter vil gerne bruge boligskat som en måde at mindske forskellen mellem folk med mursten og dem uden. De økonomiske vismænd har foreslået at hæve ejendomsværdiskatten. Den er i dag formelt på én pct., men på grund af skattestoppet er den udhulet til reelt kun at være 0,6 pct. Vismændene foreslår den reelle ejendomsværdiskat sat op til 1,5 pct.

Seniorforsker Skifter Andersen foreslår, at man indfører den svenske model for boligskat: Her skal en boligejer, der sælger sit hus, betale 20 pct. i skat af fortjenesten. Dog har ejeren lov til at fratrække udgifter til ombygninger og forbedringer, og det er muligt at udskyde betalingen.

Blankt nej

Selv om både vismænd og andre eksperter taler varmt for øget skat på ejerboliger, så er emnet dødt på Christiansborg.

Regeringens ansvarlige for boligpolitik, socialminister Eva Kjer Hansen (V), afviser at pille ved skattestoppet og siger til Information:

"Jeg kan umuligt blive ked af, at renten har været lav, at huspriserne er steget, og at antallet af tvangsauktioner er faldet. Jeg er mere bekymret for den dag, renten for alvor stiger, huspriserne falder, og antallet af tvangsauktioner går den forkerte vej."

Både Venstre, de konservative og Socialdemokraterne vil holde hånden over boligejerne. På midten af dansk politik er det kun Det Radikale Venstre, som er parat til at røre boligskatten. Partiet går ind for, at ejendomsværdiskatten på formelt én procent bliver gjort reel igen, og at den øgede indtægt til staten bruges til at nedsætte skatten på arbejde. Partiets skatteordfører Poul Erik Christensen siger:

"Hvis den nuværende udvikling fortsætter, så får vi et Danmark, hvor de rige får mere, og de fattige får mindre. Det er netop på boligskatten, man kan se forskel på, hvad partierne har tænkt sig at stille op med uligheden."

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener, at øget boligskat er den forkerte vej i forhold til at bekæmpe ulighed.

"Boligpriserne er først og fremmest steget på grund af den lave rente og de nye finansieringsmuligheder som f.eks. afdragsfrie lån. Så hvis vi skulle dæmpe prisstigningerne med skat, skulle den øges så meget, at kun Enhedslisten vil være med," siger Sass Larsen, og fortsætter:

"Vi vil hellere udjævne forskellen mellem ejere og lejere ved at få nedsat huslejerne i det almennyttige byggeri og så få bygget nogle flere lejeboliger. Hvis man f.eks. i hovedstaden får 15-20.000 flere lejligheder, så er markedet mættet, og dermed vil priserne falde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu