Læsetid: 7 min.

'Har du husket at vaske hænder?'

30. august 2006

Mohamed Harakow står side om side med Somalias præsident Siad Barre. Piger fra socialistpartiets pionérorganisation bidrager til festivitasen med sang, og selv Kinas ambassadør i Somalia er mødt op for at deltage i indvielsen af det nyopførte Fakultet for Statskundskab ved Somali National University.

"Vi havde noget at være stolte af," siger Mohamed Harakow og vender blikket fra fjernsynsskærmen og Mogadishu tilbage til stuen i Fredericia anno 2006. Billederne på skærmen er optaget fra Somalias nationale tv-kanal i 1985. Dengang var Mohamed Harakow medlem af det somaliske parlament, bestred en række tillidsposter i Somalias socialistparti og rejste rundt til konferencer i både Afrika, Europa, Asien og Nordamerika.

"Det er svært at acceptere, at vi havde alle de ressourcer, og at det hele er ødelagt nu," siger han og viser en stak fotos af de sønderskudte bygninger, der i dag dominerer bybilledet i Somalias hovedstad, Mogadishu.

Mohamed Harakow og hans kone Sirad Sidow levede elitens liv i Somalia. De havde begge taget lange uddannelser på Somali National University og i udlandet, Mohamed Harakow havde succes som politiker, og Sirad Sidow arbejdede som afdelingsleder på Somalias nationale lægemiddelfabrik.

Parret boede i et stort hus i Mogadishu med aircondition, bil og tjenestefolk, der sørgede for at købe ind, lave mad og tage sig af parrets tre drenge, når forældrene var på arbejde.

"Vi havde vores liv i Somalia. Men vi havde ikke noget alternativ til at flygte," siger Mohamed Harakow.

Da oprørere indtog hovedstaden Mogadishu i 1991 og væltede diktatoren Siad Barre, måtte også Mohamed Harakow og hans familie tage flugten. Efter nogle år i nabolandet Djibouti kom de til Danmark i midten af 90'erne. Siden da har de kæmpet for at stable en ny tilværelse på benene.

Indgroede fordomme

Den somaliske minoritet i Danmark bliver ofte betragtet som én grå masse, fortæller antropolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Christina Jagd, der forsker i somaliernes integration på det danske arbejdsmarked.

"Somalierne har som gruppe et ekstremt dårligt ry. Med mediernes hjælp blev der i 90'erne produceret et billede af somalierne som besværlige og meget anderledes. Det stereotype billede hænger ved, så folk på gaden den dag i dag har en opfattelse af somalierne som besværlige. Stort set alle de somaliere, jeg har talt med, oplever diskrimination til hverdag. Typisk direkte på gaden eller i bussen, hvor der bliver råbt efter dem eller spyttet på dem," siger hun.

Bag stereotypen gemmer der sig en gruppe vidt forskellige mennesker. Der er stor forskel somalierne imellem alt afhængig af, om de levede på landet eller i byen, om de har taget en videregående uddannelse eller ej, og om de har tilhørt det somaliske samfunds øverste eller nederste lag. Og de forskelle spiller ind på den enkelte somalieres oplevelse af mødet med det danske samfund, fortæller cand. mag i international udvikling og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Nauja Kleist, der forsker i, hvordan somalierne forsøger at opnå anerkendelse i det danske samfund.

"Det at besidde stor viden eller have en høj uddannelse har givet høj status i det somaliske samfund. Derfor kan det være meget frustrerende for de højtuddannede somaliere, hvis ikke de er i stand til at opnå status og anerkendelse for deres kompetencer i Danmark."

Samme konklusion drager en undersøgelse, Ugebrevet A4 foretog i februar i år. Undersøgelsen viser, at 44 procent af flygtninge og indvandrere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse mener, de udsættes for diskrimination, mens det blandt flygtninge og indvandrere uden uddannelse kun er 23 procent, der føler sig diskriminerede.

En del af samfundet

"Har du husket at vaske hænder?"

Sirad Sidow sukker. Hun har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange hun er blevet stillet det spørgsmål. Om hun har vasket hænder? Ja, selvfølgelig! Med sin baggrund som kemiingeniør og afdelingsleder på en lægemiddelfabrik i Somalia er Sirad Sidow godt klar over, at man bør vaske hænder jævnligt, når man arbejder på et sygehus. Blot fordi hun nu er begyndt forfra og er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske på Vejle Sygeplejeskole, har hun ikke glemt alt det, hun lærte i Somalia.

For Sirad Sidow og Mohamed Harakow er spørgsmålet om de rene hænder symptomatisk. At møde det danske samfund som somalier er for dem at se en konstant kamp mod sejlivede fordomme. "Men vi somaliere er som danskere. Forskellige!," siger Sirad Sidow.

Mohamed Harakow, Sirad Sidow og deres tre børn har boet i Fredericia, siden de kom til Danmark. Til at begynde med i en lejlighed i Korskærparken, hvor andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk er høj.

De kom til Danmark med en ambition om at blive en aktiv del af det danske samfund. Og med en følelse af, at de hver især havde noget at bidrage med.

"Vi ønskede at være en del af samfundet. Vi ønskede at møde på en arbejdsplads hver dag. Jeg var ikke vant til at gå hjemme i Somalia, jeg er ikke en hjemmegående husmor," siger Sirad Sidow.

Begyndte forfra begge to

Men selv om hun fik anerkendt sin uddannelse af de danske myndigheder, var det svært for Sirad Sidow at finde arbejde.

Det danske sprog voldte problemer, og et job med løntilskud som laborant førte ikke til varig beskæftigelse.

Sirad Sidow besluttede sig for at begynde forfra. Og i dag er hun næsten færdig med at uddanne sig til sygeplejerske og arbejder samtidig som vikar i hjemmeplejen i Fredericia Kommune og for tre vikarbureauer.

Mohamed Harakow har en universitetsgrad i fysik og matematik fra Somali National University og fra Albany State University i USA.

Han arbejder i dag som to-sprogslærer på Alléskolen i Fredericia og som lærer i projekt Puls på Ungdomsskolen i Kolding Kommune, et skoleprojekt for sent ankomne tosprogede børn.

"Vi har været nødt til at begynde forfra. Vi ville ikke få et godt liv, hvis ikke vi accepterede det. Det nytter ikke noget at tænke, at jeg vil have samme status, som jeg havde i Somalia. Det nytter ikke noget at tænke, at når jeg var parlamentsmedlem i Somalia, så vil jeg også være det her," siger Mohammed Harakow.

Hans fortid som politiker fornægter sig dog ikke - han har siddet i Mellemfolkeligt Samvirkes repræsentantskab og var én af drivkræfterne i stiftelsen af foreningen IFTIN, Somali Academics Association in Denmark, i 2000.

Tordenskjolds soldater

Nauja Kleist, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet har undersøgt, hvilke strategier somaliere i Danmark agerer ud fra for at få anerkendelse i det danske samfund. Og hendes konklusion er, at en lang række forskellige strategier er i spil.

"De højtuddannede somaliere reagerer meget forskelligt på, at de umiddelbart kan have svært ved at opnå samme status i Danmark, som de havde i Somalia. Mange ønsker at forlade Danmark, og rejse til Storbritannien, til London eller Birmingham for eksempel, fordi de har en forestilling om, at det er nemmere at finde arbejde der, end det er i Danmark. Andre begynder forfra på en ny, typisk mellemlang uddannelse. Og så er der mange, der engagerer sig i foreningsarbejde, fordi de her kan udnytte nogle af de kvalifikationer, de har, men som de ofte har svært ved at drage nytte af på det danske arbejdsmarked," siger Nauja Kleist.

"I kraft af den status, som viden og uddannelse har i somalisk kultur, er der i det somaliske miljø også en forventning om, at de højtuddannede påtager sig et stort ansvar. Derfor er det også ofte Tordenskjolds soldater, der trækker læsset i foreningsarbejdet."

Forbilleder

For Mohammed Harakow og Sirad Sidow har deres børns fremtid haft høj prioritet.

"Det er vigtig for os, at børnene vokser op og får et godt liv i det danske samfund," siger Sirad Sidow.

Ud over de tre sønner, parret havde med sig, da de flygtede fra Somalia, har de i dag yderligere en dreng og en pige, der begge er født på Fredericia Sygehus.

"Børnene er meget knyttede til Danmark. Da Abdul på ni år så det danske flag blive brændt af i fjernsynet under Mohammed-krisen, blev han bange og begyndte at græde," fortæller Sirad Sidow.

Parrets ældste søn, Sharmarke på 22 år, læser på et universitet i Mellemøsten og Abdulkadir på 19 blev student i juni fra Fredericia Gymnasium. Osman på 13, Abdul på ni, og Hawa på otte går alle på Alléskolen i Fredericia.

I 2000 besluttede Mohamed Harakow og Sirad Sidow sig for at flytte fra boligblokken i Korskærparken. Selvom de kun kunne være sikre på Mohamed Harakows indtægt, købte de et typehus i et villakvarter i Fredericia.

"Nu bor vi i et middelklassekvarter," siger Mohamed Harakow med en vis stolthed i stemmen.

"Vi skal være rollemodeller for vores børn og for vores landsmænd. Og oplyse om, at du kan få en chance i det her samfund, hvis du bliver ved med at prøve, prøve og prøve."

Både Mohamed og Sirad har formået at forene arbejde og studier med engagement i det somaliske samfund i Danmark, hos gamle bekendte og i foreningerne. De nyder fortsat en respekt i det somaliske miljø i kraft af deres fortid.

"De, der kender os fra Somalia kalder os stadig dottore og dotoressa, som er de italienske betegnelser for folk med akademiske uddannelser," siger Mohamed Harakow.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu