Læsetid: 3 min.

Husvennen og havnedramatikeren

Emmet Feigenberg vil have flere skuespillere til Det Kongelige Teater Og Jokum Rohde vil læse nye dramatikere over skuldrene. Et opmuntrende tvillingevalg
9. februar 2007

Præsentationen af instruktøren Emmet Feigenberg som kongelig skuespilchef var ingen overraskelse. Det var til gengæld den improviserede skåltale, som skuespilleren Henrik Jandorf holdt på det kongelige skuespillerensembles vegne. Skuespillerne klappede længe. Så længe, at Emmet Feigenberg smilede næsten forlegent i sin turkisstribede skjorte. Men så talte han sig langsomt varm.

"At være teaterkunstner er for mig en international affære," sagde den 52-årige Feigenberg. "Jeg drømmer om Det Kgl. Teater som en europæisk kulturbastion."

Valget af Feigenberg er et trygt valg. Men også et opmuntrende valg. Han kan sine klassikere. Han kender vækstlaget. Han har instrueret skuespillere flere steder i landet, så han vil have god baggrund for at 'trække vod i talenthavet', som han udtrykte det. Og lige nu arbejder han for syvende gang med de kongelige skuespillere, nemlig på Pinters Hjemkomsten.

Feigenberg er altså husvennen, som er endt med at flytte ind. Ved udnævnelsen udtalte han sig straks om det kongelige skuespillerensemble. "Jeg ville ønske, at ensemblet var større, så vi også kan lukke nye skuespillere ind," sagde han. Og dette er nok den største udfordring ved hans nye og berygtede job: At de 50 fuldtidsskuespillerjobs ikke er blandt landets mest tiltrækkende.

I form

Feigenberg lader til at være i form til at bakse med den danske teaterverdens mest besværlige supertanker. Også når det nye skuespilhus skal åbne den 16. februar 2008.

"Han er dansker, men også europæer. Og han har russisk jødeblod i årerne," som teaterchefen stolt udtrykte det. Men Feigenberg skal ikke instruere. I hvert fald ikke de første to år.

"Jeg ved jo, hvor meget det kræver at instruere, så jeg skal ikke både prøve på at være chef og instruktør."

Manden er åbenbart realist.

Og så har han fingeren på pulsen. Han har taget Jokum Rohde med sig som husdramatiker - eller som 'havnedramatiker', som Rohde selv foretrak at kalde det. Feigenberg indser åbenbart nødvendigheden af, at skuespillet på Det Kgl. Teater kommer tættere på den dramatiske skabelses-proces. Og han ved, at skuespillere og scenografer og instruktører drømmer om dramatik, der er skrevet specielt til dem. Derudover lovede Jokum Rohde, at han også vil indgå i et samarbejde med de endnu yngre dramatikere og 'kigge dem over skuldrene'.

I lyset

Men hvordan optræder Feigenberg egentlig? Han klæder sig ulasteligt. Han opfører sig dannet. Og han stjæler ikke lyset fra nogen.

Det vigtigste er imidlertid, at han heller ikke sætter sit lys under nogen skæppe.

"Skuespilhusets lille scene med de 100 pladser skal være elitært, eksklusivt og excentrisk," sagde Feigenberg.

Han understregede ordet 'elitært', og gik videre til frejdige udtalelser om billetsalget.

"Hvis et teater alt for længe har en belægningsprocent på de 98, så skal det til at tænke sig om og overveje at tage nogle chancer," sagde han.

Kunsterne rundt om ham klappede. Også af hans bemærkninger om, at man aldrig ved, om en forestilling bliver fantastisk eller en fiasko.

Man kan heller ikke gætte sig til, om en chef bliver fantastisk eller en fiasko. Men de chefer, der senest har klaret sig bedst på posten, har været kunstnere som Ib Thorup (1990) og Klaus Hoffmeyer (1991-92 samt 1996-2004).

Emmet Feigenberg er ikke nogen epokegørende instruktør. Men han er en glimrende instruktør, der både har leget med det folkelige og det smalle. Da han for eksempel iscenesatte Trold kan tæmmes for Grønnegårdsteatret i 2004, var det en vidunderligt sanselig og barmmunter Shakespeare. Og da han instruerede Lenemarie Olsens opgør med danskernes fortielse af tyskerflygtningelejrene i Camping på Kaleidoskop i 2005, var det med mystik og et blændende skuespillerteam.

Måtte husvennen og havnedramatikeren skabe den særlige blanding af tryghed og galskab for ensemblet, så den kongelige skuespilkunst kan blomstre og satse. Med fare for forestillinger, der falder i havnen. For Feigenberg lider tydeligvis ikke af vandskræk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu