Læsetid: 8 min.

Hvem bliver Han Som Bestämmer?

Et præsidentvalg, har man kaldt kampen mellem de to kandidater til den svenske statsministerpost. For Fredrik Reinfeldt og Göran Persson, Moderaternas og Socialdemokraternas partiledere, har fuldstændigt overskygget de andre fem i valgkampen – et valg, som ifølge meningsmålingerne er fuldstændig umuligt at spå udfaldet af
16. september 2006

I Sverige er HSB ikke kun navnet på den største boligorganisation. HSB står også for: Han Som Bestämmer. Og Han, Som Bestemmer er Sveriges landsfader, socialdemokraten Göran Persson, der sidder lige så tungt på magten, som solkongen på sit slot. Og bestemt har han, landsbydrengen fra Vingåker i Södermanland, siden han i 1996 blev statsminister.

Fredrik Reinfeldt derimod, det borgerlige Moderaternas modkandidat, bestemmer knapt så meget. Endnu. Det kan dog meget vel ændre sig efter søndagens valg, hvis resultat er denne generations mest usikre. Hen over sommeren og indtil nu har der nærmest været dødt løb mellem de to største partier Socialdemokraterna og Samlingspartiet Moderaterna, og valgets resultat får vi formentlig først onsdag. De står ju så jäkla lika, som debattør og kommentator Stig Björn Ljunggren siger det. Han har skrevet den ene af hele fem biografier om Moderaternas leder, der er udkommet i 2006, så på det punkt har Reinfeldt allerede overhalet Persson.

Det er et valg, som analytikere har kaldt et præsidentvalg som i USA, udkæmpet mellem unge, afdæmpede Reinfeldt med sin bekymrede fure mellem øjenbrynene og den ældre, udfarende men tilbagelænede Persson; tung i bogstaveligeste forstand efter sine mange år på magten.

Og svenskerne vil have noget nyt. Ikke fordi man har været utilfreds med Socialdemokraterna. De har gjort det udmærket, økonomien går godt, Sverige rider på en højkonjunktur, så der er knap så meget at klage over. Nej, der skal nyt til, fordi der skal nyt til; også taget i betragtning, at Socialdemokraterna har siddet på magten i 65 ud af de sidste 74 år. Og det nye bliver et valg, der falder på det mindste af to onder, som forfatter og journalist Lena Sundström har sagt det: "Jeg vil gerne göre det forbi med Göran Persson- Men når jeg ser Fredrik Reinfeldt får jeg lyst til at råbe: kom tilbage Göran, alt er tilgivet."

Der er dog mindst lige så mange svenskere, som mener, at det er Göran, der skal forsvinde ud til sin nye herregård på landet og blive der. Den svenske befolkning er nemlig træt af alt det gamle, selv om man i det mindste ved, hvad man har. For måske det i virkeligheden ikke er så forskelligt fra det, man kan få. Systemskifte bliver det næppe uanset hvad. Både Moderaterna og Socialdemokraterna værner om den svenske velfærdsstat, og högerspöket, som Sveriges borgerlige også er blevet kaldt gennem årtier, formår heller ikke længere at skræmme nogen. Meget takket være Fredrik Reinfeldt, der tilføjede et lille henslængt kursiveret nya til Moderaterna på de lyseblå valgplakater. Valgplakater, der er akkompagneret med slogans som: "Sverige har fået et nyt politisk parti, som værner om skolen, arbejdet og omsorgen - det hedder Moderaterna."

Det nye Moderaterna vil ikke afmontere velfærdsstaten eller sænke indkomstskatten (til gavn for de højtlønnede), som har været tidligere tiders valgbudskaber, og som partileder Carl Bildt vandt på først i 1990'erne. Tværtimod. Nya Moderaterna fremstår ikke længere som et parti præget af stærk økonomisk liberalisme, men som et socialliberalt parti, som vil øge de offentlige udgifter til skoler og ældrepleje. Et parti, hvis leder iklæder sig samme røde slips som Göran Persson til tv-duellerne og lover velfærd på lige fod med sossarna. For Moderaterna er tilsyneldandende det moderne arbejderparti.

Michelinmanden

Og 41-årige Fredrik Reinfeldt har det ansigt, der skal til for at overbevise. Selv om håret har forladt hans høje tindinger en anelse for tidligt, har han ansigtet, der repræsenterer 60'er-generationen - ikke den generation, der sidder på flæsket, men den generation, som er født i 60'erne. Han taler om daginstitutioner, fordi hans unger stadig bruger dem. Kække Fredrik er den unge basketballspiller fra Stockholmske Täby, hvor han bor sammen med hustruen Filippa, der er rådmand, og som han har tre børn med. Men han er også ambitiøse Fredrik, som ifølge rygterne sov i sit jakkesæt, så han kunne tiltræde sin partilederpost med det samme, da der skulle vælges ny formand for Moderaterna. Fredrik Reinfeldt fremfører stadig gerne et par dansetrin for åben skærm, en reminiscens af de musicals, han spillede med i i gymnasiet. Men ellers dyrker han en nedtonet stil, holder sin stemme i et roligt leje og hidser sig aldrig synderligt op. En michelin-mand, skriver medierådgiveren Paul Ronge i Svenska Dagbladet.

"Han har ingen skarpe kanter, vil ikke stikke ud. Risikoen er der for, at man ikke tror på ham, når han beskriver partiets nye linje, men at det kun er en slags valgtaktik. Der er lidt vind eller forsvind over ham. En anden risiko han tager, som han skal have al hæder og ære for er, at han taler med meget små bogstaver. I en medietid, hvor du bliver nødt til at råbe for at blive hørt har han valgt at viske for at virke mere eftertænksom."

Og det eftertænksomme gik da også igen, da dagbladet Dagens Nyheter lavede en billedserie, hvor alle syv partiledere blev fotograferet med deres yndlingshobby. Fredrik sidder iklædt jakkesæt med sin sorte notesbog ved et forladt cafébord og smiler afventende, mens Vänsterpartiets Lars Ohly entusiastisk hæver næven til en fodboldkamp, Centerpartiets Maud Olofsson lytter intenst til klassisk musik og en storsmilende Göran Persson omfavner et grantræ.

Gartneren

Og sådan har Fredrik Reinfeldt med den lavmælte stemme og rationelle tilbageholdenhed også mødt den mere fremfusende og offensive Persson i valgrunderne og tv-duellerne. Det har givet ham point hos kommentatorerne, der udnævner Reinfeldt til vinderen i de fleste af sammenstødene. Selv om Persson selvfølgelig ser anderledes på den sag. Med sin selvsikre stil prøver Göran Persson at sætte sin modstander i forlegenhed, og det lykkes en gang imellem. Især når emnet bliver udenrigspolitik eller miljø, kan Persson mase Reinfeldt flad i argumentationen.

Reinfeldt virkede som en skoledreng, da udenrigspolitikken kom på agendaen, skrev Dagens Nyheter efter en af partilederrunderne. Så flad, at Persson virker usympatisk og arrogant, skriver kommentatoren Claes Arvidson i Svenska Dagbladet. Som om han sparker til en mand, der allerede ligger ned. Det er ellers noget, Persson netop understreger, at en ægte scialdemokrat aldrig ville gøre. Tværtimod, i den velfærdsstat, han, landsfaderen, står som garant for, hjælper vi hinanden.

"Göran Perssons ambitioner er for store. Han vil være præsident i et kongedømme, det er helt tydeligt, at han er blevet inspireret af Chirac og andre store ledere, men han kommer snarere til at gå over i historien som en god forvalter, en slags gartner, ikke som den store leder, han selv vil fremstå som," skriver medierådgiveren Paul Ronge om statsministeren i Svenska Dagbladet.

Og det er da også magtarrogance og selvtilstrækkelighed, svenskerne kritiserer den 57-årige Persson for. Senest med det omdiskuterede byggeri af Perssons og fruen Anitra Steens byggeri af deres torp i det naturskønne Sörmland i nærheden af Stockholm tæt på Skærgården. For bortset fra den falu-røde farve har huset ikke meget at gøre med de røde husmandssteder, der lyser op alle vegne i det svenske landskab. Huset er nemlig snarere en herregård med sine tre længer og de 190 hektar jord, der følger med; en herregård, der har kostet 12,5 millioner kroner, og som har vakt undren helt ind i Perssons eget parti.

Selv om de 10 år som statsminister gavner Persson i erfaring, er det også de 10 år, der kan stå i vejen for ham. Kritikken af regeringens håndtering af tsunami-katastrofen hænger stadig fast, ligesom kritikken af måden, han har sammensat sine regeringer og hentet ministre udefra, som ikke havde et eget bagland, og som dermed nemmere kunne styres. Hvis noget gik galt, var Persson ikke bleg for at ofre sine ministre, til gengæld belønnede han gerne en embedsmand med en post i de statslige styrelser og institutioner. Lige som hustruen Anitra Steen, der først var hans partisekretær og nu direktør for det statslige Systembolaget.

Så Persson ved, at erfaringen er lige så stor en hæmsko som en hjælp. Derfor prøver han stadig at skræmme vælgerne med högerspöket og påpeger gerne, at Moderaterna fører en utryghedspolitik. Retorisk er Persson dygtig, men Reinfeldt er lige så god, slår tabloidavisen Expressens politiske ekspert Anders Jonsson fast. Og det forspring Persson fik, da skandalen om det liberale Folkpartiets indtrængen i Socialdemokraternes interne netværk var på sit højeste, varede kun ganske kort. Alligevel gav skandalen vælgerne en helt ny side af Persson, hvor han pludselig blev en medgørlig, blid Ferdinand, der dufter til sin blomst og såret spærrer øjnene op og ikke den tyr, han normalt optræder som, skrev Dagens Nyheter.

Arbejd, arbejd

Persson og Reinfeldt er altså begge gode talere, de vil det samme Sverige. Hvad er forskellen så, ud over alder selvfølgelig? Arbejd, arbejd, som er Moderaternas mantra, kunne et bud være. Miljø, som Persson tyr til, og som han tidligere har søgt få på dagsorden med programmet det grønne folkehjem i 2002, kunne være et andet. Reinfeldt kritiserer Persson for at gemme det reelle arbejdsløshedstal bag skoleforløb og aktivering, mens Persson presser Reinfeldt på bindende klimamål. Begge dele er reelle problemer. For selv om der er højkonjunktur, er arbejdsløsheden ikke faldet det seneste år, ungdomsarbejdsløsheden er tre gange så høj som i Danmark, og miljøproblemerne bliver stadigt mere presserende og gør mange svenskere bekymrede.

Socialdemokraterne affejer Reinfeldt med, at han skifter holdning lige så ofte, som han skifter skjorte. Flip-flop-Fredrik. Reinfeldt selv undsiger kritikken med, at han er lydhør over for argumenter. Der fik du den, Persson.

Men Reinfeldt, der ser Tysklands Angela Merkel som Europas vigtigste politiker, har rent faktisk ændret holdning en hel del. I hvert fald siden han skrev bogen Det sovande folket i 1993, hvor han giver udtryk for at velfærdsstaten opdrager mennesker til at blive afhængige og uselvstændige, mens liberalismen gør mennesker selvstændige og ansvarlige. En bog, der minder en del om en vis anden liberal partileders bog fra 90'erne.

Om sig selv siger Fredrik Reinfeldt på bedste liberale vis i biografien George W. Reinfeldt. Konsten att göra en politiskt extreme makeover, at han er en self-made man, en mand, der ikke skylder nogen noget, for han ikke har haft nogen fortropper, der har gjort det nemmere for ham.

Men liberalismen har han lagt på hylden, i hvert fald for nu. For han har erkendt, at midten vinder man ikke med de store revolutioner, forandringerne må komme stille og roligt.

Men for at forandringerne kan komme stille og roligt, må man først blive Han, Som Bestämmer - og ham vil både Reinfeldt og Persson så inderligt gerne være.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu