Læsetid: 3 min.

Hvem skal betale for journalistikken?

Hvis den mest nyttige del af mediebilledet faktisk er ved at forsvinde, hvem skal så betale for journalistikken? Velgørenhed lyder et amerikansk forslag
20. september 2006

Gratis betyder naturligvis ikke gratis - heller ikke når det kommer til nyheder. Men de fleste af os har efterhånden vænnet sos til, at breaking news ikke er noget, man betaler for. Ikke direkte i hvert fald. Nyheder er noget, som CNN eller TV 2 leverer. Nogle vil stadig betale for baggrund, analyser og god journalistik, men spørgsmålet er naturligvis, om ikke også det er en stakket frist? Spørgsmålet bliver stadigt mere påtrængende efterhånden som generationer af avisabonnenter dør bort. Det er læren fra internettet, som nu breder sig til de danske avistrykkerier: Nyheder er gratis. Eller rettere sagt: Nyheder er annoncefinansierede.

En belgiske dommer har netop afsagt dom i en sag om Googles nyhedssite, news.google.com. Dommeren mente, at der er tale om brud på ophavsretten, når Google videreformidler avisartikler. Det ramte, som International Herald Tribune skrev i går, 'lige ned i hjertekulen på Googles forretningsmodel'. Den går som bekendt ud på at holde sig langt fra at producere noget som helst andet end formidling af andres viden. Men omvendt forstyrrer Googles forretningsmodel den økonomi, der i årtier har finansieret journalistikken.

Chefredaktøren for en af de nye gratisaviser, David Trads, har ikke svært ved at se en ny finansieringsmodel. Trads mener at annoncefinansiering er mindst lige så godt som alle andre former for finansiering:

"De andre medier har de seneste måneder haft travlt med at beklikke vores journalistiske motiver," skriver Trads på sin blog. "Argumentet har været, at fordi vi udelukkende er finansieret af de annoncer, vi får i Nyhedsavisen eller på avisen.dk, nødvendigvis må være totalt afhængige af dem og derfor vil lefle for annocørerne. Det er selvsagt noget fordrukkent sludder."

Historier ingen vil røre

Her i klummen tror vi ikke, at Trads vil lefle. Det ville ikke ligne ham. Og vi er ikke fordrukne. Det ville ikke ligne os. Men meget tyder på, at det ikke er helt så stor en velsignelse at være annoncefinansieret, som det antydes.

I begyndelsen af august kom det frem, at netop Google undlader at placere annoncer i nærheden af tragiske eller ubehagelige historier. Det anerkendte internetmagasin Salon.com bragte en artikel om en senatshøringen om pornografi, og pludselig fremstod artiklen uden annoncer. Det kan selvfølgeligt virke taktfuldt, at Google ikke sælger sæbepulver ved hjælp af børnepornografi, folkemord i Dafur eller ofrene for en Tsunami. Men konsekvensen er, at der på internettet ikke er finansiering for en journalistik, der er om ikke leflende så i det mindste pleasende.

Historien fik journalisten Chris Thompson til at spørge:

"I en æra med målrettede, kontekstuelle reklamer, hvad vil der ske med historier, som ingen annoncører vil røre?"

I USA har mediebilledet generelt været mere præget af annoncefinansiering end i Europa. Det skyldes ikke mindst tv- og radio-fronten, hvor public service har spillet en helt anden rolle end i USA. Derfor er det også fra USA, der nu kommer nye overvejelser om, hvordan man opretholder en presse, der agerer vagthund og ikke blot hyggeonkel.

Køb en historie

På forsiden af The Economist for et par uger siden, lød spørgsmålet: Who killed the newspaper? Et af svarene er en hippie fra San Francisco, Craig Newmark, der med sit communitysite craigslist.org, har stjålet store dele af rubrikannoncerne - endda uden selv at tjene penge. Grin blot, men det drejer sig om mange penge. Newmark er sig sit ansvar bevidst og har som en af de første doneret til et nyt koncept: Newassign-ment.net. Her kan den enkelte bruger sætte historier i udbud som de gerne vil have undersøgt og skrevet, og flere brugere kan gå sammen om finansieringen. Journalister kan så takke ja til en opgave - deraf navnet. Newassignment.net er blot et af flere nye tiltag, der i erkendelsen af internettets manglende evne til at opretholde den kritiske journalistik afprøver nye former for finansiering.

En anden mulighed, der nævnes, er velgørenhed. I fremtiden vil en Mærsk McKinney måske sponsorere afsløringer af dansk erhvervslivs rolle i Anden Verdenskrig frem for operahuse? Indrømmet, konceptet er ikke uproblem-atisk, man forsøget på at finde en model, der kan opretholde den kritiske presse også efter internettets gratisrevolution, er uhyre vigtig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her