Læsetid: 2 min.

Hvem er dansk?

15. november 2005

Regeringens seneste stramninger af indvandrernes livsbetingelser accentuerer endnu engang spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk.

Venstres integrationspolitiske ordfører, Irene Simonsen forlanger i en P1-diskussion med de radikales Simon Emil Amnitzbøl den 8. november , at sprog, loyalitet over for Danmark og følelsen af danskhed er de rigtige kriterier for at blive lukket ind i folden. Hun gentager gerne sine egne påstande uden at indføre ny argumentation.

Værre er det naturligvis med den uforbederlige pastor Søren Krarup fra den mørke del af kristenheden, som i Information den 8. november trækker fortidens nationalromantikere af stald for at bevise, at kun de hører til folket, "som sig regne selv dertil", jvf. Grundtvig i ugeskriftet Danskeren den 30. august 1848, godt fem måneder inde i den Første Slesvigske Krig.

Det er vel ikke rimeligt at blande dette digt ind i den totalt usammenlignelige samfundshistoriske situation af i dag. Det 14-strofers digt vrimler af nordiske guder, jætter og vætter. Det hedder Folkeligheden og hører ikke til Grundtvigs bedste.

Det er korrrekt, at Høegh-Guldberg indførte indfødsretten i 1776 (og fik Struensee halshugget forinden). Men det danske samfund vælger i endnu 75 år at være multi-lingualt (dansk, tysk, fransk). Konge, adel og opkommende borgerskab vælger at parlere på fremmedsprogene. Det irriterede Holberg. Var datidens overklasse danskere?

Krarup forlanger ordentligt dansk, før man kan få indfødsret og stemme ved folketingsvalgene. Hvilket ordentligt dansk?

I de senere år er der udviklet så mange varianter af ords betydning, verbers bøjning og udtryks sammensætninger, at det må være svært for skolebørn og elever på sprogcentrene at finde ud af, hvilket dansk pastor Krarup forlanger af dem.

Tysk folkelighedsbegreb

Søren Krarup stiller krav til Danmarks "gæster". Hvis man ikke ved, hvad gæstfrihed er, kan denne menneskelige værdi passende studeres i de kulturer, som vore "gæster" kommer fra. Bliver Søren Krarup mere dansk, fordi han ikke ved, hvad gæstfrihed er?

Hjælpeløse, sultende og torturofre skal vi naturligvis behandle som den hedenske samaritan behandlede den udplyndrede købmand. Alt andet er barbari.

Søren Krarup burde ved lejlighed studere telefonbogen. 30-40 procent af efternavnene er ikke specielt danske i deres oprindelse, men de er blevet det.

Jeg hører selv med til efterkrigstidens indvandring. Min mor giftede sig til sin indfødsret. Jeg fik min pr. lov fem år efter. Hendes sprog endte som en - omend forståelig - blanding af dansk og tysk. Er der plads til hende i hr. Krarups "danskhed"? Er der plads til mig?

Jeg er altid blevet godt behandlet i Danmark, men jeg gyser ved tanken om, hvordan det var gået mig, hvis jeg havde haft en anden hudfarve.

Jeg væmmes ved Søren Krarups og konsorters ubefæstede bragesnak, hvor menneskeforagt markedsføres som "kærlighed til fædrelandet". Det oser kraftigt af det tyske folkelighedsbegreb fra 1933 - 45.

Skal vi kalde det dansk?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her