Læsetid: 6 min.

Hvem elsker egentlig hvem i Hamlet?

Kaspar Rostrups fortolkning på Gladsaxe Ny Teater er mærkeligt kærlighedsløs. Men takket være en overrumplende Ofelia og en bevægende Polonius bliver denne 'Hamlet' interessant
9. januar 2007

Hamlet plejer at elske Ofelia. Han plejer også at elske sin mor. Men det gør han altså ikke i Kaspar Rostrups opsætning på Gladsaxe Ny Teater. Hvis han gør det, kan man i hvert fald ikke se det.

For Thure Lindhardt udspiller kun sit pålagte hævntogt. Flot, ungt og spurtende, jovist. Listigt og med lukkede hofter. En kronprins Hamlet med længere hår end på Kronborg for to år siden, men uden det dødningeagtige fra Lars Romann Engels instrukton. Thure Lindhardts 32-årige Rostrup-Hamlet er indædt, men også så jordnær, at han ligner hvem som helst i toget til Helsingør. Aura'en fra genfærdets søn bag Kronborgs bastioner er ikke lige til at få øje på i Glasdsaxe-betonen.

Men Ofelia elsker Hamlet. Hun elsker også sin far, Polonius, og Polonius elsker sin datter. Og disse to figurer skaber faktisk den mest intense oplevelse i denne Hamlet. Så det er ikke mindst for deres skyld, at man nu igen skal tage teatertoget til Buddinge Station. Sært nok.

Sorg og sov

Den debuterende, 26-årige Malin Brolin-Tani er en smuk og intens Ofelia. Hun har et umiskendeligt strejf af moderne kvinde 2007 over sig, dynamisk og selvbevidst og intuitiv. Hendes Ofelia er konstant på vej mod Hamlet. Hele tiden vipper hendes fødder og røber, hvor meget hun elsker, og hele tiden formår hun at spille på den nødvendige balance mellem kådhed, højtidelighed og oprør. Hvert eneste af hendes ord kan høres aldeles uanstrengt; (hvilket man ikke kan sige om resten af ensemblet, der ikke kan udtale 'sorg', så det lyder som andet end 'sov'...).

Selv når Malin Brolin-Tani er tavs, er hun helt præcis. Da Hamlet lægger hovedet i hendes skød, mens de sammen overværer gøglernes skue-spil, kæmper hendes hånd for at blive på eget knæ og ikke glide videre ned over hans ansigt. Man kan næsten høre hendes hjerte dunke. Og alligevel slipper hendes vanvidsscene uden om den truende, teaterromantiske kliché. I stedet vandrer hun imødekommende rundt og klipper sit lange, rødbrune hår af i totter - som om hun vælger at skære i sig selv, når hun nu alligevel er død indeni af sin uigengældte kærlighed til Hamlet. En cutting-tolkning, der både giver mening og gåsehud.

Men også den 71-årige Søren Rode tager pusten fra tilskuerne. Han spiller hofmarskallen Polonius med sådant overskud og ironisk distance og dog en medlevende indføling, at han aldeles overtager magten på scenen. Høj, tynd og med et fast greb om stokken ser han både publikum og ondskaben i øjnene. På et tidspunkt takker Peter Gantzlers konge ham så underdanigt, som om kongen var tjeneren og ikke omvendt: Sådan en autoritet har Søren Rode. Hans diktion er krystalklar, og hans timing spiller på erfaringens dristighed. Som den eneste på scenen tør han lege med pauser mellem Shakespeares beske replikker; de fleste af de andre spillere venter bare på stikord og styrter hovedkuls ud i næste replik, og derved forsvinder replikkernes pointer altså. Men tak ske. Selv efter Polonius' død er der håb for forestillingen, for her dukker Rode op igen, nu i den beske rolle som graveren med hjerneskallen. Og også dét kan han: Det groteske, det harske, det rå. Som kun få.

Ret og træt

Det er den nu 66-årige Kaspar Rostrups fortjeneste, at Gladsaxe Teater er genopstået med tilnavnet NY. Han har skabt de administrative og økonomiske rammer, så teatret er blevet til et egnsteater for de næste tre år - med 4 mio. kr. i årligt driftstilskud fra Gladsaxe Kommune og med en total produktionsstøtte på 3,5 mio. kr. fra kommunen og generøse fonde, alt sammen uafhængigt af Københavns Teater.

Det er eminent gået. Men måske derfor har han ikke har haft tid nok til at zoome ind. For hvor er fingeraftrykkene fra den fænomenale instruktion, han ellers er så berømt for? Det totale billede i forestillingen er på plads, jo. Men de enkelte figurer vakler som skakbrikker, der har mistet hovederne. For hvem er hvem, og hvem har egentlig magten?

Værst er det med Kong Claudius. Han aner ikke, hvad han skal stille op med sig selv, når han er kommet ind på scenen - udover altså at holde sig til sin ret til at sige sine replikker i rækkefølge. Og da netop diktionen ikke just er Peter Gantzlers stærke side, så bliver hans Claudius den mest uanseelige kongemorder: Intet magtbegær, ingen liderlighed, ingen hævntrang, intet forsvarsinstinkt. Bare en træt mand i cowboybukser. Et par slatne cowboybukser om et par ludende hofter... Sært nok.

Mor og mord

Der er i det hele taget for mange jeans i denne Hamlet. Kostumedesigneren Gøje Rostrup har valgt at lave en slags 70'er-retro ved at anbringe skuespillerne i jeans. Resultatet er imidlertid en anonymisering, der kun giver skuespillerne mulighed for at træde visuelt i karakter i overkroppene. Farvel, spændende associationer! De fleste er endda i pullover, gys. I denne indpakning kommer de til kort på Claus Rostrups nøgne kæmpescene, postmoderne i sin trappesorthed uden en eneste rekvisit. Varme er der ikke, nej, men der er heller ikke slotsstorhed og magtpral. Der er ingenting. Tomheden får øjnene til at blinke. Så saml dog ind til en skammel til den stakkels konge, tænker man. Eller skær dronningens seng op til bænke, hvis instruktionen ikke kan fremtrylle mere liderlighed til de lagner, end hvad der blev præsteret på premiereaftenen! Her sad Helle Merete Sørensens dronning Gertrud med spredte ben og tomme øjne, som om hun umuligt kunne komme i tanker om en eneste liderlig detalje fra sidste nat med Peter Gantzlers Kong Claudius. Og Gantzler tog hende i hånden med en trøstende gestus, som var de gamle skolekammerater. Mystisk og aldeles sanseforladt.

Er der nedlagt hormonforbud i Gladsaxe eller hvad? Hamlets passion var også aldeles ukødelig og abstrakt. Men hvis ikke Hamlet er drevet af væmmelse over at se sin onkel kaste sig frådende over moderen, endnu inden faderen er kold, hvad er så afsættet for historien? Her må freudianere i hvert fald stå af. Først da Helle Merete Sørensen stod med giftdrikken i hånden, insisterede hun på dét blik, der skulle forsone hende med et forkert ægteskab, et medvidermord og et barneforræderi. Havde det ikke været for dette blik, havde der faktisk slet ikke været nogen slutning!

Brav og trav

Men Gladsaxe Ny Folkekors 100 statister gør en brav indsats. De ikke alene støtter tea-trets sammenhold og billetsalg. De traver også ind og ud med fakler og hjelme i tavs koreografi af alvor. Alt er så fint. De bringer bare ingen kærlighed og nærhed med sig; kun kulde og krig til lyden af Fuzzys effektive fanfarer og spøgelsesagtige stormsus og åndegys. Og de bliver en påmindelse om, at en hvilken som helst hær består af mennesker som os selv.

Jamen, hvad har Kaspar Rostrup så villet sige med netop denne tolkning af Hamlet, 36 år efter han skabte sin første Hamlet til Aalborg Teater?

Måske at Hamlet kan læses ind i vor tids følelseskulde og vor tids accept af magthavernes voldsligegyldighed. Måske at Shakespeares prins kan spejle vores tids ideal om at forfølge egne mål uanset konsekvenserne - og at sætte følelser til side til fordel for prioriteret fornuft, uanset hvilken destruktion dette valg fører med sig.

Hvis dette er Rostrups tanke, så opleves forestillingen i rette ånd. Så lykkes forestillingen over al forventning. Men altså med den bivirkning, at Hamlet-figuren virker så tidstrendy og bekendt, at han på scenen formindskes til noget ordinært. Sært nok.

Den vidunderlige effekt er så bare, at øjnene nægter at slippe den overrumplende Ofelia. Fordi hun tør elske.

* Hamlet i Gladsaxe

'Hamlet' af William Shakespeare (1600). Oversættelse (rytmeforrykket): Lembcke, Krabbe og ensemblet. Bearbejdning og iscenesættelse: Kaspar Rostrup. Graverscenetilføjelse (smilende ironi mere end snertende satire): Flemming Jensen. Musik: Fuzzy. Scenografi: Claus Rostrup. Lys: Jesper Kongshaug. Kostumer: Gøje Rostrup. Stagefight (med smittende adrenalin og dirrende fremstød): Klaus Messerschmidt Hjuler. Kor: Gladsaxe Ny Folkekor. Gladsaxe Ny Teater til 11. feb.

www.gladsaxenyteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu