Læsetid: 4 min.

Hvem er jantelovens ofre

Er det de store enere som Klaus Riskjær, Kurt Thorsen og Peter Brixtofte, der holdes nede af janteloven? Eller er det dem, der efterligner dem?
21. april 2007

Stjernenykker.

"Der er næppe noget, der svinger som Bjerringbro ny night. Hele hovedgaden emmer af landmænd fit for fight."

CV Jørgensen

Han stak hovedet op over hækken, og så blev han straffet. Jon skulle ikke have stillet op i Popstars på TV2. Pigerne kunne selvfølgelig langt bedre lide Jon fra Popstars end Jon Nørgaard fra Grenå. De elskede ham, købte over 100.000 eksemplarer af hans første album og hvinede, når han gik på scenen. Og det gjorde naturligvis drengene hjemmefra endnu mere determinerede: Jon skulle fandenedme nakkes.

For hjemme i Grenå mente man, at Jon Nørgaard var Jon Nørgaard. Det kunne nu engang ikke være anderledes. Hvis han troede, han skulle være hele Danmarks 'Jon fra Popstars', så ville de smide øl i hovedet på ham, slå på ham og spytte efter ham, til han krøb tilbage og ned og ind i sin gamle identitet: Jon Nørgaard fra Grenå. Det gjorde de så, og det virkede:"Jeg har mest lyst til at gå ned og hoppe i havnen," siger Jon i Solo, den nye film om nedturen, som i denne uge fik premiere. Blandt andet i Grenå.

Det er en film om janteloven, sagde filmens instruktør ved lanceringen af filmen. Den viser, hvordan den, der stikker hovedet op over hækken, får det hugget af. Det gælder ikke kun, når en ung fyr prøver at skifte efternavnet ud med titel som popstjerne. Der er blevet slået ned på meget mindre bestræbelser. En anderledes hat på et værtshus kan udløse voldelige sanktioner: "Hvad er det for en dum hat, du har på...".

En der vælger at sidde og læse en bog på et sted, hvor andre ser fodbold, kan også sagtens blive mistænkt for at spille smart. Skældsord som 'bøsserøv' eller 'svans' rammer alle prætentiøse afvigelser. Og her kommer vi slet ikke ind på, hvad der sker med en dreng, der forsøger sig med mascara eller piger i puberteten, der gerne vil spille fodbold. De bliver ramt af det insisterende raseri, som CV Jørgensen med en fin hentydning til Johannes V. Jensens svulstige pathos har kaldt "en rejselysten fråde på hævntogt fra Gedser til Skagen".

Stakkels Riskær, stakkels Brixtofte

Janteloven er blevet et problematisk fænomen: Der findes snart sagt ikke den personlige overklassefiasko som ikke undskyldes med 'janteloven'. Den har udviklet sig til en ideologi, der gør, at de stærke kan forklare alle deres nederlag med de svage: "De små holder de store nede".

"Det er umuligt at lave forretning i det her land, fordi janteloven forbyder folk at tjene penge...". Som en virksomhedsleder sagde til Berlingske Business i denne uge:

"Vores kultur gør, at vi ikke honorerer dem, der skaber resultater - og som i undersøgelsen kaldes for resultathelte. Vi har en kultur, hvor der ikke er plads til helte."

Jantelovsargumentet er blevet en offerideologi for overklassen. Både Klaus Riskær Pedersen og Peter Brixtofte hævdede efter deres seneste fængselsdomme, at 'systemet' var ude efter dem. De insinuerede begge, at fordi de var så umådeligt store og væsentlige og innovative individualister var de blevet slagtet. De var ikke blevet fældet af straffeloven, men af janteloven. Faktisk syntes det simple forhold, at den banale straffelov gjaldt for så originale iværksættere som Riskær og Brixtofte, at vidne om en umådelig smålighed i Danmark.

Janteloven rammer 'klasseforræderne'

Men lige præcis Riskær, Brixtofte og Kurt Thorsen er fine eksempler på, hvem janteloven ikke gælder. Selv om Klaus Riskær er straffet adskillige gange og har snydt kreditorer for retmæssige tilgodehavender, kan han sagtens være vært på et tv-show. Han var endda overdommer i et show på TV-Danmark; den særlige kapacitet med den store dømmekraft. Og på trods af, at Peter Brixtofte havde forvandlet borgernes skatteindbetalinger til vinkuponer på Rådhuset, blev han valgt ind i den nye Furesø Kommune. De samme mennesker, som efter Brixtoftes ekstravangante selvforkælelse skulle betale mere i skat i årevis, stemte alligevel deres gamle solkonge tilbage i byrådet.

Kurt Thorsen blev også efter sin dom vært på et tv-show. Alle dem, hvis pensionsopsparinger han med sine bedragerier havde bragt i fare, kunne så sidde og beundre ham hjemme i stuerne. Og de samme mennesker, som til enhver tid ville spytte efter naboen, hvis hun stak hovedet over hækken, kunne sidde hjemme og dyrke den store individualist: Kurt Thorsen. De samme mennesker, som pinte og plagede Jon fra popstars til han sad alene på sit værelse og ville springe i havnen, står med små flag og vinker, når dronningen kommer til byen, og siger: "Hold op, hvor har han god stil!", når de hører, at Klaus Riskærs nye kæreste kun er 26!

Janteloven er ikke de smås justits med de store. Det er den interne justits, der rammer 'klasseforræderne', 'fraflytterne' og dem, der ikke stiller sig tilfreds med det, der er godt nok for resten. Det er de små, der holder hinanden nede, mens de beundrer de rigtigt store. Dyrkelse af stjerner som Klaus Riskær, Michael Laudrup, Asger Aamund og grevinde Alexandra er ikke jantelovens modsætning, men dens fuldbyrdelse. De store forbliver store, beundrede og feterede og på forsiderne. Det er vejen væk og op over hækken, der er farlig. Det var præcis det, Kurt Thorsen oplevede, da han blev slået med en kødhammer i fængslet, fordi han 'spillede smart'. Han var nu i et nyt miljø, og her stak kan hovedet over hækken. Det var lige ved at koste ham livet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her