Læsetid: 4 min.

Hvem ka'? Bilka!

Bilka kan fortsætte i Horsens. Det besluttede justitsminister Lene Espersen i går. Men hendes grundlag for afgørelsen er hverken sagligt eller juridisk relevant, siger modparten
31. maj 2005

Det ville være et 'eksorbitant værdispild' at lave Bilka i Horsens om til et lovligt indkøbscenter. Og Dansk Supermarked var i god tro, da det opførte lavprisvarehuset i Horsens.

Sådan lyder de to hovedbegrundelser fra Skov- og Naturstyrelsen for at lade Bilka få lov at fortsætte uændret, selv om den oprindelige tilladelse til at anvende bygningen til et lavprisvarehus er kendt ulovlig af højesteret.

Justitsminister Lene Espersen valgte i går at følge indstillingen, som hun kaldte en "faglig, juridisk vurdering," ikke en politisk.

Men de to begrundelser er hverken fagligt forsvarlige eller juridisk relevante, siger advokat Poul Hvilsted, der oprindelig førte sagen om Bilka helt op til højesteret og vandt den med dommerstemmerne 7-0.

"Jeg havde faktisk ventet, at hun blot ville tie stille. Det kunne hun jo gøre, hvis ikke hun ville benytte sin vetoret over for Vejle Amts forslag til en retlig lovliggørelse. Men nu har hun altså valgt at fremlægge begrundelsen for sin afgørelse. Og så fanger bordet," siger Poul Hvilsted.

Justitsminister Lene Espersen, som overtog sagen, fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, der kunne rejses tvivl om miljøminister Connie Hedegaards habilitet, nævnte på et pressemøde i går, ifølge Ritzau, at der kunne blive tale om et "trecifret millionbeløb, hvis varehuset skulle rives ned eller bygges om."

I Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, erkender vicedirektør Niels Østergård, som har ansvar for sagens behandling, at ministeriet slet ikke har foretaget en selvstændig vurdering af det "eksorbitante beløb".

"Vi har ikke selv foretaget nogen bedømmelse af beløbets størrelse, men lagt til grund at Dansk Supermarked vil kunne kræve et stort beløb på grund af ombygninger, som vi ikke kender. Et trecifret millionbeløb har jo været nævnt, og det er skatteydernes penge," siger han.

Vil gerne betale selv

Den sag, Lene Espersen traf beslutning i, handler ikke om nedrivning eller ombygning. Den handler om bygningernes anvendelse.

Hvis bygningerne ikke må anvendes til lavprisvarehus, så koster det ikke andet end et par skillevægge at lave dem om til et supermarked på højst 3.000 kvadratmeter og en række butikker på hver højst 1.000 kvadratmeter. Direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, tilbød i går at betale skillevæggene selv, hvis det skulle være.

Muligheden for et stort erstatningskrav handler om Bilkas omsætning. Men andre handlende har til gengæld tabt omsætning. De Samvirkende Købmænd og Coop Danmark har opgjort deres tab af omsætning til 75 millioner kr. om året. På det grundlag vil de nu kræve erstatning.

Men det vigtigste for os er, at loven skal holdes, siger John Wagner.

"Der er ingen særlig planmæssig begrundelse for at tillade et lavprisvarehus ekstra i Horsens. Det giver hele sagens forløb og Højsterets dom og de seneste begrundelser fra ministeriet os ret i. Derfor er sagen ikke slut. Den er kun lige begyndt," siger John Wagner. Han bebuder en klage til Naturankenævnet og en ny sag ved domstolene, så snart Vejle Amts papir-tilladelse er trådt i kraft.

Ingen tvivl om veto før

Ministeriet siger selv i sit notat til ministeren, at ministeriet altid siden loven om en overgrænse på 3.000 kvadratmeter for dagligvarebutikker trådte i kraft, har nedlagt veto mod at overskride denne størrelse.

"Der kan næppe herske tvivl om, at ministeren ville have nedlagt veto, hvis det lovlige plangrundlag var søgt tilvejebragt forud for etableringen af Bilka i 1999," skriver Skov- og Naturstyrelsen. "Efter det almindelige lighedsprincip i forvaltningsretten er ministeriet som udgangspunkt forpligtet til at følge sin egen administrative praksis, dvs. forhindre en retlig lovliggørelse," tilføjer styrelsen.

Alligevel anbefaler den, med støtte fra justitsministeriet, at ministeren gør det modsatte. Det sker med henvisning til, at Dansk Supermarked var i god tro, og at en fysisk lovliggørelse vil være et "eksorbitant værdispild".

Ministeriet henviser til sager, hvor folk har opført et byggeri ulovligt og senere får lov til at lade det være.

Men den går ikke, siger Poul Hvilsted. "Her er der ikke tale om, at en borger har gjort noget forkert, opført en carport uden tilladelse, og så får lov at lade den stå, fordi det ville være spild af værdier at rive den ned. Der er tale om offentlig myndighed, Naturklagenævnet, har gjort noget ulovligt. Det er det, vi har Højesterets dom for. Borgerne burde kunne have tillid til, at offentlige myndigheder træffer lovlige afgørelser. Det er ikke tilfældet."

"Det, afgørelsen argumenterer for, er, at staten selv kan tilsidesætte loven og en årelang praksis for at beskytte sig mod et erstatningkrav. Det kan man da ikke. Det er hverken sagligt eller lovligt. I den forbindelse er det fuldstændig irrelevant, om Dansk Supermarked har handlet i god tro. Staten har pådraget sig et muligt erstatningsansvar på grund af en ulovlig afgørelse. Det er der ikke andet at gøre ved end at se at få gjort tingene lovlige igen. Og betale den erstatning, der måtte blive den pålagt."

Uklar lov

Vejle Amt har brugt ligestilling mellem kommunerne som "særlig planmæssig begrundelse" for Bilka i Horsens selv om byen i forvejen har et lavprisvarehus på ca. 8.000 kvadratmeter, mens Fredericia har fået nej af to miljøministre. Statens egen sagfører, Kammeradvokaten, betegner lovens bestemmelse som "vag og elastisk".

Miljøminister Connie Hedegaard sagde i går, at hun nu vil have bestemmelsen præciseret så hurtigt som muligt, og desuden have loven om butiksstørrelser set efter i sømmene før der, i forbindelse med de nye storkommuner, kommer flere sager af samme slags.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her