Læsetid: 2 min.

Hvem er mest konservativ?

DF kan stikke en velplaceret syl ind lige der, hvor konservative er mest splittede mellem dem, der vil i en global, multikulturelle, erhvervsvenlig og åbensindet retning, og dem, der er langt mere nationalt orienterede
27. oktober 2006

Den har luret længe, blev eksponeret voldsomt under Muhammed-krisen og er nu ved at boble op igen: Den interne konservative strid om, hvordan partiet skal lægge sig politisk og ideologisk i en tid, hvor der er klumpspil på den politiske midte.

I går åbnede partiets indfødsretsordfører, Allan Niebuhr, ballet ved at advare mod en menneskefjendsk udlændingepolitik, og tidligere har Henriette Kjær i samme boldgade kritiseret forholdene for især børnene på de danske asylcentre. Det er det ene felt, hvor konservative støder sammen med Venstre og Dansk Folkeparti. På den anden side er det den økonomiske politik. Her er der i baglandet og i den konservative folketingsgruppe voksende frustrationer over, at det nu ser aldeles tungt ud med skattelettelser i denne valgperiode, og at økonomisk ulighed er blevet er fyord.

Mange konservative, især i den del af baglandet, som tilhører erhvervslivet, har man aldrig for alvor tegnet abonnement på VK-regeringens politik på de to områder - hverken når det gælder den stramme udlændingepolitik og dertil hørende retorik, eller når det gælder den meget midtersøgende velfærdslinje - bevarelsen af en stor offentlig sektor, skattepolitisk indkomstudjævning og bekæmpelse af ulighed. Man har accepteret især Venstres argument om, at der ikke er alternativer, hvis målet er at bevare en borgerlig regering. Men jo længere tid regeringen sidder, des mere stiger frustrationerne. Spændinger, som den konservative leder Bendt Bendtsen får stadig sværere ved at lægge låg på.

Bendtsen kom til som partileder for at skabe ro i det fløjskrigshærgede parti. Den vare har han leveret til overmål, men samtidig har han skibet partiet ind i et regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti som fast støtte, hvor spændingerne ser ud til at vokse, fordi to forskellige borgerlige virkelighedsopfattelser brydes.

Når Pia Kjærsgaard beskylder de konservative - som kritiserer hende - for slet ikke at være konservative, så er det naturligvis en provokaton, men det er også en velplaceret syl, som stikkes ind lige der, hvor konservative er mest splittet mellem dem, der vil i en global, erhvervsvenlig og åbensindet retning og anerkender det multikulturelle samfund, og så dem, der er langt mere nationalt orienterede omkring Gud, konge og fædreland for at udtrykke det karrikeret.

De to strømninger har præget det konservative parti, siden Erik Ninn-Hansen havde opgør med Poul Schlüter, Hans Engell med Henning Dyremose.

I løbet af nogle år står de konservative foran et nyt generationsskifte. Opgøret kommer sandsynligvis til at stå mellem partiets to stærke kvinder: Miljøminister Connie Hedegaard og justitsminister Lene Espersen. Både blandt konservative vælgere og vælgerne som helhed står den midtsøgende Hedegaard stærkest, mens den konservative folketingsgruppe foretrækker strammeren Espersen.

Der kunne meget vel være lagt i kakkelovnen til et nyt ideologisk opgør.

bew@inforamtion.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her