Læsetid: 2 min.

Hvem sagde nonsens-økonomi?

14. oktober 2005

Velfærdskommissionen må være trængt i defensiven, når professor Jørn Henrik Petersen efter to års hårdt arbejde opgiver at give en saglig begrundelse for valget af deres beregningsmodel; men blot hævder, at "kritikken af DREAM-modellen er det rene skære nonsens. Den model er det tætteste, man kommer på en modellering af økonomien" (interview i Information den 10. oktober).

Nu undskylder professoren sig med, at han ikke har læst kritikken; men som han tilføjer "jeg tror ikke, at befolkningen er interesseret i tekniske diskussionen om økonomiske modeller."

Kommissionen svigter

Dette er unægtelig en kvalificerende optakt til Velfærdskommissionens endelige anbefalinger, der alle vil være gennemregnede på DREAM-modellen. Hvorfor vil professoren ikke diskutere modellen? Hvorfor afvises enhver kritik på forhånd som "nonsens"? Det vil jeg overlade til læseren at afgøre på baggrund af en kortfattet gennemgang af nogle karakteristiske egenskaber ved DREAM-modellen.

Kommissionen har svigtet ved ikke selv at lægge kortene på bordet. For der hersker stor uenighed blandt fagøkonomer om, hvorledes de økonomiske sammenhænge ser ud i virkeligheden. Lad os derfor se nærmere på DREAM-modellen.

Størst muligt forbrug

I DREAM-modellen er det udelukkende pengeindkomst, markedskræfter og privat forbrug, der bestemmer den økonomiske udvikling. De økonomiske aktører har kun ét mål for øje: At opnå det størst mulige individuelle forbrug opgjort i penge.

Al økonomisk adfærd er styret af penge og priser. En antagelse om fuldt fleksible priser sikrer, at der er altid er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Også på arbejdsmarkedet, hvor det i modellen er utilstrækkelig lønfleksibilitet i kombination med 'generøse' velfærdsstatslige ydelser, der stiller sig hindrende for fuld beskæftigelse. Alle lønmodtagere ville finde beskæftigelse (i modellen), hvis blot de ville acceptere en markedsbestemt løn, og de sociale sikkerhedsnet blev reduceret.

DREAM-modellen antager, at dansk økonomi i princippet kan analyseres som ét stort velfungerende marked, hvor alt aktivitet er styret af udbud og efterspørgsel. Samfundsøkonomien ville befinde sig i en såkaldt 'generel ligevægt', hvis blot priser og lønninger var fuldt fleksible.

I denne modelverden udgør velfærdstaten og fagforeninger derfor fremmedlegemer, der hindrer tilpasningen til den optimale markedsligevægt, hvor der er fuld beskæftigelse og balance på statsbudgettet. Skatter og afgifter forvrider markedspriserne og mindsker derved arbejdsudbudet.

I DREAM-modellen er der frit valg mellem beskæftigelse og dagpenge. Ligesom skatter blot mindsker det private forbrug.

Liberal tankegang

Velfærdskommissionen har således valgt en beregningsmodel, hvori det på forhånd er givet, at enhver reduktion af velfærdsstatens ydelser vil øge beskæftigelsen og dermed også det samlede forbrug. Jo mindre offentlige ydelser, jo større produktion.

En liberal model giver ikke overraskende liberale anbefalinger. Den bedste velfærdspolitik bliver herved ingen politik.

DREAM-modellen er på mange punkter en genopliven af den liberale tænkning, der kulminerede i slutninger af 1800-tallet kendt under betegnelsen Manchester-liberalismen.

Jørn Henrik Petersen, der har forsket i velfærdsstatens tilblivelse i forrige århundrede, burde derfor acceptere, at DREAM-modellen er en liberal konstruktion, hvis relevans med god ret kan og bør diskuteres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her