Læsetid: 3 min.

Hvem sagde propaganda?

28. juli 2005

Hjemvendt fra ferie læste jeg Janne Tellers (JT) påtale den 15. juli af Karsten Fledelius (KF). Jeg var forbavset, har læst KF i årevis, kender hans holdninger, deler opfattelsen at serberne ikke skal dæmoniseres, men ser som han også de faktiske dæmoner, nationalisterne, despoterne, krigsforbryderne.

KF's kommentar den 11. juli hedder "Srebrenica - Bosnienkrigens skamstøtte." Underrubrikken lyder: "Srebrenica-massakren for 10 år siden står i dag som den værste enkeltbegivenhed under den tre et halvt år lange blodige krig." Er der manipuleret?

Eller kunne JT ikke læse indenad, fordi hun mente at vide, hvad hun ville få? JT's påtale er skammelig, og jeg vil påtale hendes manglende vilje til at læse KF.

For ikke at blive trukket ind i JT's malstrøm ("Er det ikke på tide at KF (og andre) kaster den serbiske propaganda i havet og holder op med at medvirke til den misinformation, som danskerne har om folkemordet og krigene på Balkan?"), vil jeg fortælle om et møde med massakren i Srebrenica.

I oktober 1995 deltog jeg i en konference i Tuzla (efter massakren i Srebrenica og efter operation Storm, kroaternes uddrivelse af serberne fra Krajina). Vi blev kørt med FN-eskorte fra Adriaterhavskysten til Tuzla. Serberne var fordelt i busserne af frygt for, hvad der kunne ske med en busfuld serbere.

I bussen med skandinaver var en serbisk dommer. Han var fordrevet fra Krajina. Rejsen fra Beograd til Tuzla måtte foregå via Ungarn, og på hotellet i Kroatien blev han nærmest smuglet ind. I øvrigt havde han dårlig ryg og lå ned i bussen det meste af tiden.

Han deltog for at støtte Tuzlas arbejde for en fortsat fredelig, multietnisk sameksistens. På hjemturen blev han hentet af det hemmelige, kroatiske politi, som sagde til værelsesfællen, at ryggen krævede behandling. Han blev kørt til et fængsel, hvor han sad længe uden rettergang.

I Tuzla fik jeg kontakt med flere kvindegrupper, traf også kvinder fra Srebrenica. Aldrig har jeg været konfronteret med hvor lidt mit fredsarbejde nytter og dog i så høj grad fået bekræftet dets relevans. Kvinderne fra Srebrenica havde mistet alt. En stadig strøm af ulykke og rædsel. Til sidst kunne jeg ikke opfatte, hvad de sagde. Igen og igen den gruopvækkende historie.

Dansk propaganda

Sidst på dagen var der atter en, der fortalte. Hun remsede op: Mand, drengebørn, hus, have, arbejde, tøj... alt havde hun mistet. Ny tandlæge skulle hun sågar have.

Jeg havde følt mig magtesløs, skændigt overflødig, selvom alle kvinderne betonede betydningen af min tilstedeværelse. Men så bristede hinden. Strømmen af tab blev sat på en hverdagslig og overraskende formel, et tandlægeskift. Hele min film rulledes tilbage, og perspektivet kom.

Tilbage til Srebrenica: KF taler klart om massakrens rædsler og omfang. Men han er jo historiker. Og massakren bør også ses i historiens lys. Indfølingen med den enkelte må aldrig fortone sig i glemslen. Men der kan drages en anden lære af massakren end den om ubegribelig ondskab.

For den enkelte er følgerne stadig uoverskuelige, men der er andre svært gennemskuelige eftervirkninger: for FN, for det internationale samfund, for forsoningsmulighederne, for chancerne for at opretholde multietniske samfund i det tidligere Jugoslavien, for arbejdet mod nationalisme, for fredelig sameksistens. Og som KF nævner, blev massakren også brugt i Operation Storm i propagandistisk øjemed med amerikanske luftfotos af massegravene. De viste sig at være ægte, men ét overgreb kan aldrig legitimere et andet, hvor mange luftfotos, falske eller ægte, man end bruger i sin propaganda.

Den internationale debat har jeg fulgt med i og sporadisk taget del i og forstår ikke JT's skelnen mellem den internationale debatkultur og den misinformerende, propagandistiske danske. Efter min vurdering er der propagandister og misinformatorer i alle lejre, også de internationale. Men Karsten Fledelius er efter min allerbedste overbevisning ikke en af dem. Læs hans kommentar igen. Et par nærsynsbriller kan muligvis hjælpe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her