Læsetid: 4 min.

Hvem har den største?

Et prestigekabløb er indledt om at udvikle verdens hurtigste supercomputer, og en ny aggressiv udfordrer i deltagerfeltet af selvbevidste supermagter er Kina
22. august 2005

Engang var stadig hurtigere oceandampere, stadig højere skyskrabere eller rumraketter målet for rivalisering mellem selvbevidste stormagter.

Vor tids store globale prestigekapløb ser ud til at skulle blive et slag om, hvem der kan udvikle morgendagens hurtigste supercomputer. Og nu har feltet af de traditionelle rivaler - USA, Europa og Japan - fået følge af et Kina, der er ivrig efter at finde respektaftvingende symbolske udtryk for at synliggøre sin status som ny økonomisk supermagt.

Den nye generation af supercomputere vil blive mange gange hurtigere end vore dages mest potente maskiner. De vil tidligst kunne tages brug i slutningen af årtiet, men de betragtes af de globale storspillere som en helt afgørende investering for at kunne præstere nye videnskabelige landvindinger og teknologiske gennembrud samt for at opgradere den nationale sikkerhed.

Hvor sådanne bemærkelsesværdige tal- og informationsknusere engang var en eksklusiv ejendom for militære forskningslaboratoriers atomvåbendesignere eller efterretningstjenesters kodeknækkere, er de i dag også ved at vinde indpas i hverdags- og produktionslivet.

F. eks. benytter den multinationale gigantkoncern Procter & Gamble angiveligt allerede en kraftig supercomputer til at registrere og beregne luftfluktuationer over sine Pringles-kartoffelchips for at hindre dem i at ryge ud over samlebåndet.

Med de fremskridt, der er sket i såkaldt parallel computerteknologi, efter at ny software har gjort det muligt at sammenkoble titusinder, ja sågar hundredtusinder af computerprocessorer - er det primært blevet et økonomisk spørgsmål, hvor hurtige de fremtidige supercomputere - dvs. hvor store midler, man vil afsættes til den fornødne elektricitet og afkøling af de enorme systemer af parallelforbundne maskiner, som efterhånden breder sig over tusindvis af kvadratmeter.

Europa fører over Asien

Endnu har Europa flere placeringer end Asien på listen over verdens 500 hurtigste computere med 114 supercomputere, anfører websitet www.top500.org, der løbende følger udviklingen af denne teknologi, men Kina har i løbet af få år haft held til at få 19 af sine computere optaget på den prestigefyldte liste. Endnu er ingen dog i nærheden af at kunne matche USA, der har hele 294 placeringer på listen.

Men den amerikanske topplacering og selvfølelse blev rystet, da en japansk supercomputer for tre år siden kortvarigt indtog positionen som verdens hurtigste computer.

"Der er gået national stolthed i udviklingen af supercomputere," siger Steve Wallach, supercomputerdesigner og vicedirektør i Chiaro Networks - en virksomhed, der har specialiseret sig i højhastighedscomputere, til The New York Times.

"Både Japan og Kina satser benhårdt og målrettet på at fraviste amerikanerne førstepladsen."

I de seneste uger har der da også været flere forlydender om, at japanere og kinesere investerer massivt i forskning, der kan føre til, at supercomputere bryder den såkaldte petaflop-mur.

Gigabyte og petaflop

Et 'petaflop' er et mål for computerydelse, der betegner evnen til at udføre 1.000 billioner matematiske operationer pr. sekund, og er blevet den milepæl, som alle deltagere i kapløbet stiler mod at blive den første, der når.

Verdens p.t. hurtigste computer, som sidste år blev installeret i Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, har til stadighed øget sin ydelsesevne og er nu i stand til at udføre 136 billoner operationer pr sekund, hvilket gør den 100.000 gange hurtigere end en gennemsnitlig kontor-pc.

Maskinen, der kendes som BlueGene/L er konstrueret af IBM og forventes at fordoble sin hastighed inden udgangen af 2005.

Omkostningerne ved at gennembryde petaflop-muren ventes at løbe op i omkring en mia. dollar, og med forskningsstøtte fra Pentagon forventer de amerikanske supergiganter Cray, IBM og Sun Microsystems, at dette vil kunne ske inden udgangen af dette årti.

Projektet blev iværksat i 2003 som en direkte reaktion på det chok, amerikanerne fik, da den japanske supercomputer Earth Simulator, der blev udviklet som redskab for klimaforskere, i 2002 præsterede verdens dengang højeste beregningshastighed.

Frigives til civilt brug

Earth Simulator er siden rykket ned på fjerdepladsen på top500-listen, hvor Europas bedste placering er supercomputeren på Barcelonas Polytekniske Universitet, der indtager en position som nr. fire i verden med sine 4.564 data processorer kan den foretage 40 billioner (4.000 milliarder) beregninger i sekundet.

Men de amerikanske supercomputere bliver hovedsagelig brugt til militære formål ved USA's våbenlaboratorier, og amerikanske computerforskere og teknologieksperter er i stigende grad bekymrede for, at USA skal tabe markedsandele på vigtige markeder som olie- og naturgasboringer, bildesign og i fremstillingssektoren, hvis ikke supercomputerteknologien frigives til civilt brug.

Den japanske bilindustris brancheorganisation har angiveligt haft stort udbytte af at bruge Earth Simulators talenter til at øge hastigheden i studier af bilsammenstød-simulationer, og derved gøre det potentielt hurtigere at udvikle nyere, mere sikre bilmodeller.

I Kina har koncernen Lenovo Group, som sidste år opkøbte IBM's pc-division, meddelt, at det vil deltage i de kinesiske bestræbelser på at bygge en petaflop-maskine inden 2010, som led i Beijings femårsplan for at gøre Kina blandt de førende inden for computerteknologi.

To andre kinesiske computervirksomheder, Dawning og Galactic, har tilkendegivet, at også de vil medvirke. Samtidig er der allerede overvejelser fremme om at bryde nye grænser hinsides petafloppet.

Den japanske computerproducent Fujitsu bebudede i sidste måned, at den arbejder på en tre-petaflop-computer, og chefarkitekten bag Earth Simulator udtalte i sidste uges udgave af videnskabsmagasinet Nature, at han agtede at gennemføre nogle relativt billige og innovative modifikationer af supercomputeren, der skulle give den regnekraft nok til at overskride petaflop-muren med en faktor 16!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her