Læsetid: 3 min.

Hvem ville jeg være blevet, hvis ...

Udlandsdanskeren Peer Hultbergs fylder 70 år i dag. I den anledning gør han i ny prosabog statusopgørelse over liv og værk
8. november 2005

Med titlen Min verden markerer Peer Hultberg karakteren af sin nye prosabog som statusopgørelse over liv og værk.

Bogen er stor og verdensomfanget usædvanligt. Det er som om, de 35 stykker den består af, udspringer af lige så mange studier, uddannelser, opholdssteder og sprog, han har levet i. Så broget en eksistens har den nu 70-årige forfatter, lingvist, universitetslærer, litteraturforsker og Jung-skolede analytiske psykolog villet gøre rede for med denne samling af ældre og nye essays, kulminerende med den netop 35 sider lange selvbiografi med overskriften Bogstavelig Talt. Den viser også, hvordan han blev digter. Han. For den er holdt i tredje person med mennesket Peer Hultberg som objekt.

Det er en konsekvens af hele hans bevidst valgte attitude af kritisk objektivitet og også et forsvar for dens etik. Han er i ét og alt et professionelt menneske, analytiker helt ud i stilen, som ikke har spontanitetens spændstighed, men en anden form for syntaktisk musik end gængs i dansk impressionistisk prosa.

Man kan finde stilen tør i dens langelige kadencer og vidtdrevne hypotakse, den, der foretrækker underordning for sideordning.

Kultiveret er den, med selvfølgelige referencer til den europæiske dannelsesverden og særlige fagfelter, med et ordforråd, der omfatter også halvt forglemte udtryk, kort sagt et velbevaret og udbygget dansk hos den, der har levet mere end sit halve liv uden for landets grænser og ret sent traf det afgørende valg at blive dansk forfatter.

Chopin, som han skrev romanen Præludier om, og som måske var en grund til, at polsk blev hans særlige speciale blandt de øvrige slaviske sprog, kan også være et strukturelt forbillede for hans sprogbrug, som har sin rubato-effekt, sine tempoforskydninger, men hvis polonaiser, præludier med mere jo er til det yderste velberegnede.

Noget om

Det giver bogens første snes causerende artikler deres stemningspræg, "Om banegårde", "Om lyse nætter", som ikke er noget for ham, "Om nyttesløse ting", som er noget for ham, "Om byvandringer", "Om misbrug" af klassisk musik som lydtapet, "Om venskaber" - han har ualmindelig mange fortrolige venner og veninder, Om stamrestauranten i Zürich, Om skolekammeraten Poul Borum, Om bjergangst. Og om meget mere.

At alle bogen stykker hedder 'Om', understreger atter den kritiske distance, som gør, at man såre gerne slår følge med Peer Hultberg på hans ekskursioner i hverdagen og i kulturens pludselige afgrunde, men stadig i et skridts afstand. Subjekt-objekt-afstanden holdes.

En vandrer

Et underliggende og også frembrydende tema er identiteten hos det moderne menneske og frem for alle 'vandringsmandens' jeg- og selvfølelse. Et meget smukt essay handler om den polske lyriker Zbigniew Herbert og hans besættelse af stationsbyen Rovigo, den man altid kører forbi. Hvem ville jeg være, hvis jeg var blevet der? Det åbner for det personligt oplevede skæbnetema, udforskningen af tilfældighedernes spil, den menneskelige kabale, valgsituationernes alvor. Og for kunstnerskæbnen i særdeleshed.

Det er lagt ud i analyser af Strindberg, E.M Forster og Picasso. Hultbergs eget ståsted i den analytiske psykologi blottes direkte i artiklerne om Freud og Jung. Freuds behandling af den berømmelige patient Dora er atter en rystende historie om skammens indflydelse på menneskers liv, mindre i dagens skamløse typologi end i den beklumrede atmosfære i hine tider.

For mig at se er det mest afslørende, at den arme kvindelige klient først kommer til hægterne, da hun afbryder forbindelse med Freud og hans hysteri-fiksering. Hultberg skriver på en måde, så man bliver rodet ind i affæren. I forbindelse med Jung leverer han en tankevækkende parallel mellem Karen Blixen og hendes figur Babette, som spejler kunstnerens vilkår og atter er et selvinvolveret portræt.

Der er megen personliggjort viden at hente, om litterær kritik, om androgyni, sadomasochisme apropos O's historie, og ikke mindst om Hultbergs selvsyn i den afsluttende H's historie. Således baggrunden for de to tidlige romaner Mytologisk landskab og Desmond!, der i 1960'erne uden større forståelse i modtagelsen dumpede ned i dansk litteratur, som var helt andre steder henne.

Det bevirkede 15 års tøvende pause, indtil Requiem i 1985 brød lydmuren med sine 537 veltalende indre monologer. Der ligger noget, som ligner dogmeregler, bag konstruktionen af den og følgende romaner, forstår man af hans indgående selvfortolkninger. Her er analytisk psykologi for alle pengene, 249 kr., som bogstavelig talt vil være givet godt ud.

Peer Hultberg: Min verden - bogstavelig talt. 311 s. 249 kr. Lindhardt og Ringhof. ISBN 87-595-2530-2. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu