Læsetid: 3 min.

Hvem er venstreorienteret?

Det er selvfølgelig absurd at påstå, at 73 procent i dag er venstreorienterede - ikke mindst fordi de påståede venstreorienterede holdninger deles af alle partierne på den borgerlige fløj måske med undtagelse af de konservative. Det siger noget om denne analyseforms uformåenhed og den klassiske højre-venstre akses dalende betydning i forhold til at analysere politiske strømninger. Men det siger også noget om, hvor meget det politiske landskab har flyttet sig alene siden 2001, og hvor meget det betyder, at der ikke længere findes noget parti i Folketinget til helhjertet at artikulere klassiske borgerlige holdninger på det fordelingspolitiske plan
24. november 2006

Er det en forbigående strømning, er det 10-års pendulet, som er ved at svinge tilbage, eller skyldes det helt andre strukturelle forandringer? En række målinger af danskernes holdninger tyder i hvert fald på, at et grundlæggende skred i danskernes holdninger til indretningen af samfundet er i gang i disse år. I sommer fastslog Ugebrevet Mandag Morgen i en større analyse, at Anders Fogh Rasmusen paradoksalt nok har gjort danskerne mere venstreorienterede. Især på de fordelingspolitiske spørgsmål. Skattelettelser er ikke længere attraktive og slet ikke, hvis det koster i forhold til en ringere offentlig sektor. Økonomisk lighed er mere populært end nogensinde, og som måske det mest bemærkelsesværdige, så er det især Venstres vælgere, der er i skred mod det fordelingspolitiske venstre. I sidste uge viste en undersøgelse i Ugebrevet A4 det samme. Undersøgelserne tager begge udgangspunkt i de store valgundersøgelser, som er foretaget efter hvert valg siden 1979.

A4's måling viser, at 54 procent af vælgerne ved Anders Fogh Rasmussens tiltræden i 2001 var traditionelt venstreorienterede, og at det tal i dag er oppe på 73 procent. Vælgerne er blevet spurgt til deres holdninger til beskatning, sociale goder, lighed og erhvervslivets ret til selv at bestemme eller underlægge sig statslig kontrol.

.

MEN - MÅ MAN naturligt spørge - hvorfor har det så ikke resulteret i, at socialdemokrater, SF'ere og andre har kunnet sole sig i massiv vælgertilslutning?

Ja, det er der som antydet en naturlig forklaring på. De borgerlige partier en nemlig fulgt med mod venstre i forhold til den klassiske fordelingspolitik. Statsministeren har stået i spidsen for venstredrejningen med en midtersøgende kurs, som ikke er set magen til i dansk politisk historie - senest understreget, da partiet i sidste weekend fik nyt principprogram. Venstres officielle holdning er i dag: At overførselsindkomsterne ikke skal beskæres. De mennesker, der lever på dagpenge og kontanthjælp, har det svært nok i forvejen.

At den offentlige sektor har en god størrelse. Den må gerne vokse, hvis der er behov for det.

Skattelettelser er ikke noget mål i sig selv og skal kun gives, hvis der er økonomisk råderum til det, og det er de laveste indkomster, der i første omgang trænger til en lettelse.

Dertil kommer, at fagbevægelsen ikke er en fjende, men en ven, og at den danske arbejdsmarkedsmodel er kommet for at blive. Alle sammen holdninger som i 1979 og mange år frem blev opfattet som klassisk venstreorienterede, men som i dag er mainstream politisk holdningsgods på begge sider af midten.

DOG ER DER fortsat rester af den traditionelle højre-venstre akse tilbage i den politiske kamp, og når det lykkes at aktivere den, så flytter det betydelige vælgergrupper. Når Socialdemokraterne aktuelt i meningsmålingerne er gået markant frem, skyldes det ikke mindst, at det er lykkedes at udstille VK-regeringen, som en der vil skære ned for at lette skatterne for de rigeste. Det er en klassisk højre-venstre fordelingskamp, men den har i mange år gradvist mistet sin betydning, fordi den danske velfærdsmodel i dag er bredt accepteret i hele det politiske spektrum.

Derfor har den politiske slagmark flyttet sig over mod mere kulturelle og værdimæssige brydninger. Holdning til indvandrere og danskhed, internationalisering, til kriminalitet og straf, til elitær kontra folkelig kultur og kulturarv, til pædagogik i folkeskolen og flere andre felter. Og her er der masser af holdninger på spil, som det ikke giver mening at placere på en højre-ventre akse.

For eksempel er Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre absolutte modpoler i de fleste af disse spørgsmål, mens de to partier fordelingspolitisk ligger hinanden meget nær.

Men hvad vil det så sige at være venstreorienteret i 2006 udover at pirke lidt til Anders Fogh Rasmussen, når nogle af hans løjtnanter eller interne rebeller falder for fristelsen til at udtrykke gammelliberale standpunkter? Hvad er der tilbage, når den borgerlige fløj i deres principprogrammer har sat sig på både friheden, ligheden og fællesskabet? Hvis ikke den debat skulle foregå her i Information, hvor så? Debatsiderne står åbne.bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu