Læsetid: 3 min.

Hver fjerde ung får ingen uddannelse

Unge mellem 20 og 30 fanges i et tomrum, fordi de ikke kan vælge mellem alle mulighederne
13. juli 2005

Omkring en fjerdedel af danske unge får aldrig en uddannelse efter folkeskolens 9. klasse og risikerer at havne permanent uden for arbejdsmarkedet. I 25-30-årsalderen står 40 procent af de uuddannede unge helt uden for arbejdsstyrken, viser tal fra tidsskriftet Ungdomsforsk-ning, udgivet på Center for Ungdomsforskning (CEFU). De ufaglærte unge er des-uden i langt større risiko for at opleve bl.a. sygdom og psykisk nedslidning.

Ifølge tidsskriftet, der skildrer 'unge i tal og tekst', er antallet af danske unge, der ikke afslutter en kompetencegivende uddannelse, stagneret på et niveau på over en femtedel af de unge.

Noget tyder dog på, at andelen snarere er en fjerdedel, og desuden er tendensen stigende. Ifølge CEFU-tidsskriftet var 24,8 procent af de 15-29-årige i 2002 hverken i gang med eller havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endnu nyere tal fra Danmarks Stati-stik (2003-tal) viser, at så mange som 25,3 procent - mere end en fjerdedel - af den årgang, der forlod grundskolen i 1993, ti år senere hverken er under uddannelse eller har fuldført én.

Dette skal ses både i sammenhæng med mange års politiske bestræbelser på at motivere og uddanne alle unge - og i kontrast til, at tidens små ungdomsårgange principielt gør unge efterspurgte. Aktuelt lever der 950.522 15-29-årige i Danmark, det laveste antal i 40 år.

Svage individualister

Det ringe uddannelsesniveau hænger sammen med individualiseringen:

"Der er en voksende gruppe, som ikke magter at orientere sig i alle valgene og tage stilling," forklarer ungdomsforsker og professor Birgitte Simonsen på CEFU under Learning Lab Denmark.

Nutidens store præstationskrav og forventningerne om, at unge individuelt former deres liv, kan nemlig fange mange mindre ressourcestærke unge i et limbo, mener Birgitte Simonsen, der også understreger, at de unge ikke har en bevidst strategi for at fastholde ungdomslivet. Blot bliver ansvaret for meget for dem.

"Forældre i dag mener, at deres børn bare skal vælge noget, de er glade for, men nogle tænker hele tiden: 'Er det nu det rigtige?'" siger Birgitte Simonsen.

Hun bakkes op af Tine Bryld, der i sin ungdomsrådgivning i radioens Tværs hører fra langt flere 'voksne' unge over 20 end før. Fremherskende er stadig klassiske 'teenageproblemer', som ensomhed og ubeslutsomhed mht. uddannelse, der før var forbeholdt unge under 20.

En del unge voksne bor f.eks. stadig på et loftsværelse hos deres forældre og kommer aldrig ud. Mange skammer sig over, at ingenting lykkes med kæreste eller uddannelse og isolerer sig derfor endnu mere.

"De vil ikke ses, og vi vil vel heller ikke se dem," siger Tine Bryld, mens Birgitte Simonsen påpeger:

"Mange svage unge har reelt ikke haft mange muligheder for f.eks. uddannelse, men har alligevel skullet gøre en aktiv personlig indsats, hvor der før kunne være en automatik, så man f.eks. kom i lære," siger hun, der dog afviser at tale om teenageproblemer, netop fordi de kan vare hele livet:

"Der findes ingen overgangsritualer, hvor grænsen mellem barne- og voksenliv klart markeres," siger professoren.

Fordi de kan

I ungdomsforskningens fagterminologi kaldes de 'ubeslutsomme' unge hypervælgere. Ikke fordi de er særligt fremragende til at vælge, men fordi de har svært ved at beslutte sig.

En anden gruppe, 'lystfiskerne' er dem, der alene ønsker at beskæftige sig med det, de har lyst til, og så søger at finde en uddannelse, der passer dem, uanset om det er realistisk i forhold til deres evner.

Fælles for begge grupper af 'svage' unge er, at hverken forældre eller samfund træffer beslutningen for dem, eller markerer en grænse.

Birgitte Simonsen peger på samfundets grundlæggende forandringer: Større boligforhold, prævention og friere normer gør det muligt at bo hjemme med 'voksne' rettigheder, som sex og alkohol, uden voksne pligter.

"Livvstilen kan simpelt hen lade sig gøre," siger Birgitte Simonsen, der også kender eksempler på unge par, der bor hos den enes forældre. Mens de unge sidder derhjemme, går forældrene på arbejde.

Tine Bryld peger på samspillet mellem forældre og unge. "Men de er jo nødt til at gå ud og slås og kan ikke bare sidde og vente på, at der sker noget," siger Tine Bryld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu