Læsetid: 5 min.

Hver fjerde vælger forstår sig ikke på politik

Mens indvandrere nu skal bestå en prøve for at kunne blive danske statsborgere, stilles der ingen krav til vælgerne om basalt kendskab til det politiske system for at få lov til at stemme. Til trods for at mere end hver fjerde vælger ifølge et nyt speciale faktisk ikke forstår, hvad politik handler om
16. marts 2007

Læser man meningsmålinger, får man ofte det indtryk, at vælgernes holdninger skifter alt efter vindretningen. Mens én meningsmåling den ene uge slår fast, at et flertal af danskerne ønsker lavere skatter, kan en meningsmåling den næste uge dokumentere, at et flertal mener, de offentlige udgifter til børnepasning, ældrepleje og sygehuse skal i vejret.

Men de modstridende meningsmålinger betyder ikke nødvendigvis, at danskernes holdning skifter radikalt fra den ene uge til den anden. Det er nemlig kun knap tre fjerdedele af danskerne, som er i stand til at forholde sig til politik på en sammenhængende måde, viser et nyt speciale fra statskundskab ved Aarhus Universitet. Knap hver fjerde vælger forstår grundlæggende ikke, hvad politik drejer sig om, og tænker ikke politik i samme baner som politikere, meningsdannere og resten af befolkningen. De evner f.eks. ikke at koble et konkret spørgsmål om, hvorvidt starthjælpen til flygtninge skal øges eller ej, med et overordnet spørgsmål om, hvorvidt skellet mellem rig og fattig er for stort i Danmark.

Engagement

Dennis Christensen har som led i sit speciale i statskundskab ved Aarhus Universitet kortlagt vælgernes holdningsdannelse til poliske spørgsmål. Han har i samarbejde med analysefirmaet Epinion foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.226 repræsentativt udvalgte danskere for at finde ud af, hvad de ved om politik, hvor interesserede de er i politik, og hvordan de forholder sig til en lang række politiske spørgsmål som for eksempel strafferammen for grov vold, udlicitering, efterløn og integrationsydelsens størrelse.

Undersøgelsen viser, at det først og fremmest er den enkelte vælgers politiske interesse og viden om politik, der er udslagsgivende for, om man forstår sig på politik eller ej. Uddannelsesniveau, alder eller køn har ikke samme afgørende betydning.

"Den gode nyhed er, at de danske vælgere ikke er dumme. Knap tre ud af fire er er i stand til at afgive deres stemme på baggrund af, hvad de rent faktisk mener," siger Dennis Christensen.

At det er en god nyhed, skal ses i lyset af, at den amerikanske politolog Philip E. Converse i 1950'erne konkluderede, at ni ud af 10 amerikanske vælgere ikke var i stand til danne en sammenhængende politisk holdning, som var i overensstemmelse med den måde, den politiske elite definerede politik på, fortæller Dennis Christensen.

Hånden i bikuben

Den dårlige nyhed er så til gengæld, at godt hver fjerde vælger ikke tænker og forstår politiske spørgsmål på samme måde som politikere, kommentatorer, journalister og - resten af befolkningen. Og det er et demokratisk problem.

"Spørgsmålet er, om man kan have tiltro til vælgerne, når man ikke beder dem om at bevise, at de forstår, hvad politik drejer sig om. Nu er vi jo begyndt at bede indvandrere, der ønsker at blive danske statsborgere, om at bevise, at de forstår grundlæggende forhold ved det danske samfund, men vi stiller ikke nogen lignende krav til vælgerne," siger Dennis Christensen.

Han henviser til den politiske tænker John Stuart Mills kontroversielle forslag fra 1861 om, at de højest uddannede samfundsborgere skulle have flere stemmer ved et valg end den jævne borger.

"At foreslå noget lignende i dag er jo så politisk ukorrekt, som det overhovedet kan være. Problemstillingen er som en bikube at stikke fingrene i. Men på et teoretisk plan finder jeg det problematisk, at over 25 procent af vælgerne ikke forstår sig på politik. Det er jo rigeligt til at vælte en regering. Det svarer stort set til Socialdemokraternes samlede stemmetal ved det seneste valg - uden sammenligning i øvrigt," siger Dennis Christensen.

Men et er teori, noget andet er praksis.

"På det konkrete niveau er jeg mere skeptisk over for at stille betingelser til vælgernes viden. For hvordan hulen skal man i praksis sortere de 25 procent fra. I det øjeblik du forsøger at gøre det, bevæger du dig i retning af totalitarisme," siger han.

Et konstrueret begreb

Dennis Christensen pointerer, at det, at en fjerdedel af vælgernes holdninger ikke er i overensstemmelse med politikernes holdninger, ikke pr. definition er diskvalificerende.

"Det, at dine meninger ikke hænger sammen, er jo ikke ensbetydende med, at du ikke mener, hvad du siger. Der er heller ikke en nogen bydende nødvendig logisk sammenhæng mellem politiske holdninger. Man kan godt mene, man bør brænde regnskoven ned og være hamrende venstreorienteret på alle andre synspunkter uden at være logisk inkonsekvent," siger Dennis Christensen.

I den forstand er politik et konstrueret begreb - det er den poliske elite, der sætter dagsordenen og definerer, hvad en sammenhængende politisk meningsdannelse er.

"I gamle dage var Venstre og Socialdemokraterne i alliance mod Højre, mens de i dag er dødsfjender. Det er en konstruktion, og man kan sagtens forestille sig, at det har ændret sig om 50 år," siger Dennis Christensen og peger på fremkomsten af 'ny politik' som et eksempel. Hvor det tidligere var fordelingen af samfundets rigdomme, der definerede politikken - gammel politik - er det i dag i højere grad mere værdipolitiske emner som indvandring og miljø - ny politik - der definerer de politiske slagsmål.

Sat udenfor

At det er eliten, der bestemmer, hvad politik drejer sig om er i bund og grund ganske logisk, mener Dennis Christensen.

"Det er i praksis ganske fornuftigt, at det er politikere og meningsdannere, der fører ordet, for det er dem, der skal føre debatten og træffe beslutningerne. Holdninger kan godt dannes på græsrodsniveau, men de skal udtrykkes af eliten."

Men hvem er de så, de lavt engagerede vælgere, som kun i ringe grad forstår sig på politik? Særligt ældre og den dårligst uddannede del af befolkningen befinder sig i gruppen. Politisk deler de lavt engagerede vælgere sig i to grupper, fortæller Dennis Christensen: "Enten stemmer de på V eller S, fordi det er de partier, der er mest fremme på tv, eller også går de til 'ekstremer' og stemmer på Dansk Folkeparti eller Enhedslisten og SF."

Desuden er der flere sofavælgere blandt de lavt engagerede end blandt den del af befolkningen, der forstår sig på politik. Og netop det bekræfter Dennis Christensens frygt for, at de i forvejen lavt engagerede vælgere risikerer at blive yderligere marginaliseret og komme til at føle sig magtesløse.

"Hvis man f.eks. er voldsom modstander af økologi, men synes, at integrationsydelsen skal op og derfor vælger at stemme på SF, så får man sig sikkert en ubehagelig overraskelse efter valget. Det gør det svært for gruppen af lavt engagerede at orientere sig i det politiske landskab, og hvis den eneste måde, du kan reagere på, er ved valgene, jamen gider du så overhovedet at stemme? Når resten af befolkningen er enige med politikerne, så ender de lavt engagerede med at blive endnu mere marginaliserede. Og så kan man virkelig føle sig snydt og sat udenfor."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her