Læsetid: 2 min.

Over hver anden landmand har skabt ny natur

En ny kampagne skal sætte mere gang i braklægning af jord til dyrkningsfri og sprøjtefri bræmmer langs søer og vandløb
22. august 2005

Hver anden landmand herhjemme har inden for det seneste år lavet ny natur på sin bedrift, og næsten lige så mange har planer om at lave noget af landbrugsjorden om til natur næste år.

Det fremgår af en undersøgelse, som analyseinstituttet GfK har lavet for Dansk Landbrug. Undersøgelsen bygger på interview med 1.500 landmænd.

"I Wilhjelm-udvalget anbefalede vi, at alle bedrifter fik lavet en naturplan, og vi regnede med, at det nok ville tage en syv-otte år. Nu viser det sig, at halvdelen af landbrugene allerede er i gang eller på vej til det. Det er utroligt glædeligt, at man så hurtigt har taget det til sig," siger viceformand Henrik Høegh, Dansk Landbrug, som kommentar til undersøgelsen.

Selv har han lagt 10-20 meter brede bræmmer landbrugsjord brak ned til en stor tørvegrav og et naturområde ved Maribo Sø på Lolland, hvor hans gård ligger.

Undersøgelsen viser, at interessen for at lave mere natur i landskabet er lidt større på Fyn og Sjælland end i Jylland.

På øerne er 58 procent i gang, mens det blandt de jyske bønder er 49 procent. Derimod er kvægbønder, svineavlere og planteproducenter nogenlunde lige interesserede i at omdanne noget af deres landbrugsjord til naturarealer.

Nogle få landmænd har sløjfet drænet på en del af deres jord og derved genetableret tidligere tiders vådområder. De fleste laver små bevoksninger, vildtstriber i brakmarker og levende hegn, men undersøgelsen viser også, at der er ved at komme gang i at få anlagt dyrknings- og sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb.

Kampagne

Dansk Landbrug indleder i den kommende uge en kampagne, der skal få endnu flere landmænd til at lave randzoner. Det skal til for at opfylde nogle af de miljømål, som landbruget har forpligtet sig til at nå ad frivillighedens vej.

"Vi er ikke nået særlig langt og vil gerne motivere landmændene til at lave noget mere," siger Henrik Høegh.

Samtidig vil Dansk Landbrug arbejde på at gøre registreringen bedre, så landbruget også får godskrevet de hektar, der udlægges.

I Vandmiljøplan III fik landbruget lovning på støtte til at lægge jord brak langs vandløb og søer, og det er de muligheder, som Dansk Landbrug gerne ser, at medlemmerne udnytter fuldt ud.

"Vi har fået at vide, at det har stor betydning for vandkvaliteten i vandløb og kystnære områder, at vi laver bræmmer. Det mindsker udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester, så der er mange gode grunde til at lave dem," siger Henrik Høegh og peger på, at der ud over de miljømæssige gevinster også er driftsmæssige gevinster, fordi de braklagte arealer gør det lettere for landmanden at vende med sine maskiner på marken uden at ødelægge afgrøder.

I Vandmiljøplan III har landbruget lovet at lave 50.000 hektar ti-meters randzoner langs vandløb og søer, hvoraf de 30.000 hektar skal være udlagt inden 2009 og resten inden 2015.

Ifølge Pesticidplan 2004-2009 skal mindst 25.000 hektar være fri for sprøjtning, og de skal være etableret inden udgangen af 2009.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu