Læsetid: 3 min.

Hver ottende højskole er væk om 10 år

Mindst 10 højskoler vil lukke i de kommende år, spår højskoleforstandere i ny undersøgelse. Vi skulle have rykket os for længe siden, mener en af forstanderne
31. marts 2006

Sortsyn hærger højskolebevægelsen. Det fremgår klart af en undersøgelse foretaget af Information blandt højskoleforstandere. Halvdelen af skolelederne spår, at mens der i dag er 79 højskoler, så vil der om 10 år højst være 69 tilbage.

Nedturen skyldes i et vist omfang egne fejl, erkender forstanderne, men de skyder også på undervisningsminister Bertel Haarder (V), som i dag højst sandsynligt fremlægger et forslag til ny højskolelov.

På Ubberup Højskole - kendt som slankehøjskolen - går det godt ifølge forstander Lisbeth Trinskjær. Men når hun fra sin stol kigger ud over højskolelandskabet, så melder pessimismen sig.

"Selv om mange højskoler kæmper en hård kamp for at overleve, og nye skoler blomstrer op, så tror jeg, at der er færre højskoler om 10 år. Elevtilgangen er ganske enkelt for lille i forhold til antallet af skoler," siger Lisbeth Trinskjær.

Højskolernes elevtal og antallet af højskoler er faldet markant siden 1994. Og for tiden tales der i højskolekredse om, at højskolerne i Rødding, Baaring og Herning er lukningstruede. En af årsagerne til bevægelsens krise er ifølge forstanderen på den succesrige Oure Idrætshøjskole, Carsten Petersen, at skolerne næppe har kendt deres besøgelsestid.

"For 10 år siden blev man nærmest buh'et ud i højskolekredse, hvis man talte varmt for at give eleverne mere kompetencegivende undervisning. Det får vi måske bedre muligheder for nu med den nye højskolelov, men det kan være 10 år for sent. For hvordan forklarer vi unge mennesker, at de skal bruge et halvt år af deres liv på højskole, hvis de i øvrigt er under pres for hurtigt at få sig en uddannelse?"

Minus til Haarder

Generalsekretær Kim Hjerrild i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark siger om forstandernes pessimisme: "Jeg forstår godt deres forudsigelser, for de kan godt blive til virkelighed, hvis vi ikke får udviklet højskolerne mere, og fra politisk hold får nogle bedre muligheder."

Den politiske håndsrækning har det hidtil været så som så med ifølge forstanderne. Tre ud af fire vurderer således ifølge Informations undersøgelse, at undervisningsminister Haarders indsats på højskoleområdet har været dårlig eller meget dårlig: "Det er svært for mig at vurdere Haarders indsats, for jeg vil betegne den som ikke eksisterende. Det virker som om, at der ikke er nogle politiske ambitioner på feltet," siger Lisbeth Trinskjær.

Håb om kampgejst

Hjerrild mener, at højskolerne er blevet udpint de seneste 10 år, blandt andet fordi politikerne har fjernet muligheden for at gå på højskole og få dagpenge samtidig, og endvidere er Den Fri Ungdomsuddannelse blevet nedlagt.

"Højskoleforstanderne ved efterhånden, at de ikke får serveret noget fra politisk hold, så bevægelsen er nødt til selv at finde en vej frem," siger Hjerrild.

Trinskjær fra Ubberup Højskole håber meget på, at der vil komme mere fighter-ånd i højskoleverdenen.

"Der er så meget kvalitet rundt omkring på højskolerne, som vi skal blive langt bedre til at gøre opmærksom på. Vi skal både med ord og faktuel dokumentation vise, at der sker noget positivt med mennesker, som kommer på højskole. Og så håber jeg, at vi bliver bedre til at samarbejde," siger Trinskjær.

En af årsagerne til højskolernes krise er, at ungdomsårgangene for tiden er små.

"Vi har været i stand til at fastholde, at cirka otte procent af en ungdomsårgang kommer på højskole. Når nu ungdomsårgangene igen bliver større, så er der en god chance for, at elevtilgangen også vokser," mener Hjerrild.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her