Læsetid: 3 min.

Hvilken kvindebevægelse?

Feminisme er blevet et flag, man går og vifter med en gang imellem, når man eksempelvis vil legitimere bomber i Afghanistan, mener Bente Hansen
20. oktober 2005

Den gamle kvindebevægelse har rullet færdigt uden at blive afløst af en ny. For kvindebevægelsen som bevægelse eksisterer ikke længere, selv om der stadig er steder, hvor man holder fanen højt. Det mener Bente Hansen, som var en af frontkvinderne i 60'ernes kønskamp. Alligevel er der ifølge Bente Hansen masser af ting, en ny feminisme kunne tage fat på. Hvis den altså ville. Der er stadig ikke lige løn. Der er ingen lighed i ansættelsen, og ansvaret for hjemmet ligger stadig hos kvinderne.

"Feminisme er blevet et mantra, og så er den diskussion slut. Den er blevet politisk korrekt, man slår kors foran sig og siger, 'at jeg er da også feminist', uden at rykke ved noget som helst. For der er ikke nogen feministisk bevægelse lige nu, selvom mange af de gamle mærkesager fra den klassiske feminisme stadig ikke er løst," siger Bente Hansen. På trods af, at kvinderne har vundet en del med fri abort og lige løn på papiret, så er der også tilbageslag, eksempelvis når det gælder vold mod og handel med kvinder. Mange kvinder mærker tilbageslaget, når de får børn og får dårligere vilkår på arbejdsmarkedet.

Så selvfølgelig er der brug for en kvindebevægelse, mener Bente Hansen. Og den er hun overbevist om kommer af sig selv.

"Selvom der ikke er nogen kvindebevægelse i øjeblikket, så er der en masse gode institutioner, som prøver at forbedre kvindernes forhold. Men en bevægelse bliver det først, når der bliver formuleret et nyt sigte, for der er en vis træthed. Man kan ikke bare sige til en ung generation, at de skal tage fat, hvor vi slap. Sådan spiller klaveret ikke, for den nye generation skal få øje på det fra deres eget synspunkt. Og så skal det nok komme," mener hun.

Dårlig undskyldning

I mellemtiden er feminismen blevet misbrugt. Til at smide bomber i Afghanistan og til at skabe en mistro mod alt det, der ikke ligner os selv.

"Alle vidste, at kvinderne havde det forfærdeligt under Taleban, men lige pludselig havde den vestlige verden med USA i spidsen brug for at gå ind og bekæmpe Bin Laden nærmest for kvindernes skyld. Og herhjemme kan man ved gud se Dansk Folkeparti og Venstre og jeg ved ikke hvem, gå til angreb mod alt, der er fremmed med begrundelsen, at det er kvindeundertrykkende. Og så spørger de, hvorfor kvindebevægelsen ikke kæmper mod undertrykkelsen. Herregud, jeg vil hellere kæm-pe mod hierarkierne mel-lem kvinder og mænd end tørklædet. Det er jo bare et symptom," siger Bente Hansen, som efterlyser en debat om hierarkiet mellem kvinder og mænd frem for en unuanceret debat om tørklædet.

- Men er feminismen blevet reaktionær?

"Nej, for der er ikke nogen bevægelse, så den kan ikke være reaktionær. Det afhænger jo kun af, hvordan folk bruger den. Enhver kan jo monopolisere ordet feminist og bruge det til hvad som helst, som når Bush tager til Afghanistan og bomber vildt omkring sig," mener Bente Hansen og peger på, at der ikke sker noget med lande som Saudi-Arabien og Iran, hvor kvindernes forhold også er slemme.

Feminismen er ofte blevet brugt som dydens vogter. For eksempel når filmmanden Jørgen Leth bliver revset for skildringer af sit sexuelle forhold til en 17-årig pige. Men Bente Hansen kan ikke hidse sig op over den debat.

"Der er masser af kvinder og mænd i 16-17-års alderen som har lyst til at gå i seng med både 20-, 60- og 70-årige henholdsvis mænd og kvinder. Det, der er det forargelige, er ikke så meget kvindesynspunktet som kolonialismen, som Jørgen Leth prøver at gøre til kunst. Han er bare ligesom så mange andre grisebasser. Og dem er der så mange af, at man kunne lave store svinefarme af dem, det er da ikke interessant," siger Bente Hansen.

Men det har heller aldrig været kvindebevægelsens ærinde at forhindre folk i at gå i seng med hinanden, mener hun.

"Det er jo noget helt andet, der kommer ind her. Det er en form for småborgerlighed at sige, at det må man ikke. Men hvad er det nu for noget. Det må folk selv bestemme. Man kan ikke ud fra et kvindebevægelsessynspunkt sige, at en 17-årig ikke må gå i seng med en 68-årig," mener hun og tilføjer:

"Det er noget møg, hvis feminismen bliver forsnævrende og småborgerlig. Men faktum er, at der stadig er mange af de samme problemer, som vi arbejdede for for 50 eller 100 år siden," siger Bente Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her