Mexicos magtfulde justitsminister, Rafael Maceco de la Concha, måtte for få uger siden træde tilbage. Det skete efter store demonstrationer i Mexico City til støtte for byens populære borgmester, López Obrador, som justitsministeren efter manges mening havde forsøgt at forhindre i at stille op til præsidentvalget i 2006.
Meningsmålinger havde vist, at López Obrador førte i kapløbet om at blive Mexicos næste præsident. Mange mente derfor, at den konservative justitsminister stod bag, da Kongressen fratog borgmesteren hans parlamentariske immunitet på grund af påstået foragt for retten. Han skulle have ignoreret en kendelse om at stoppe et vejbyggeri.
I Mexico hvor magtmisbrug hører til dagens (u)orden, synes borgmesterens forbrydelse at være til at overse - ikke mindst set i lyset af de anklager menneskerettighedsorganisationer retter mod justitsminister Macedo de la Concha, brigadegeneral og tidligere chef for den militære anklagemyndighed.
Selv om præsident Fox blev mødt med store forhåbninger, da han i 2000 brød det hidtil enerådende parti PRI's magt, var menneskerettighedsorganisationer kritiske over for hans valg af justitsminister. De har både før og efter Fox' tiltræden anklaget militæret for at stå bag flest krænkelser af menneskerettighederne, og med udnævnelsen af Maceda de la Concha til justitsminister har militæret stort set stadig kunnet regne med beskyttelse. Militærfolk der er indblandet i tortur, 'forsvindinger' og henrettelser uden lov og dom, stilles for militære domstole, som i de fleste tilfælde beskytter sine egne.
Stor var overraskelsen, da præsident Fox meddelte, at justitsministeren havde valgt at trække sig tilbage. Fox gav ingen begrundelse, men sagde, at han ikke ønskede at forhindre nogen i at deltage i det kommende præsidentvalg.
I sin tiltrædelsestale i 2000 sagde Fox bl.a.: "Mexico vil ikke længere være et dårligt eksempel på menneskerettighedsområdet. Vi vil beskytte menneskerettighederne- og finde en kultur, som afviser al vold og straffer de skyldige."
Det kommende præsidentvalg i 2006 må være en passende anledning til at se på, hvordan det er gået med præsidentens løfter. Også tidligere præsidenter har sagt, at de prioriterede menneskerettighederne. I 1990'erne oprettedes den Nationale Menneskerettighedskommission og en række delstatslige menneskerettighedskommissioner - uden tvivl efter internationalt pres og som optakt til det kommende medlemskab af det nordamerikanske fællesmarked NAFTA. Menneskerettighedskommissionernes chefer kaldes ombudsmænd. De er dog langtfra uafhængige, og deres beføjelser og tekniske ekspertise er begrænset. De kan udarbejde rapporter og udstede anbefalinger - som dog ikke er bindende og ofte ignoreres af de myndigheder, de er møntet på. Kvaliteten af kommissionernes arbejde afhænger af den enkelte ombudsmands engagement. Og hvis ombudsmanden er for ihærdig, risikerer han samme skæbne som andre menneskerettighedsforkæmpere. Ombudsmanden i Chiapas blev suspenderet i 2004. Han havde forinden modtaget dødstrusler og mente sig overvåget af politiet. Ombudsmanden i Mexico City nyder stor respekt. Hans familie går ikke ud uden bodyguards.
Stadig mange overgreb
Der er sket enkelte fremskridt på menneskerettighedsområdet, men desværre alt for få, siger iagttagere. Vilkårlige arrestationer og tortur er stadig udbredt. Myndighedspersoner, politi- og militærfolk og de såkaldte caciques (lokale uformelle ledere) kan fortsat regne med straffrihed, hvis de på ureglementeret vis skaffer sig af med ubekvemme kritikere.
At tortur er udbredt i Mexicos fængsler, erkendes åbent. Alligevel dømmes mange på baggrund af tilståelser afgivet under tortur. Advokater og andre menneskerettighedsforkæmpere modtager jævnligt dødstrusler. En kendt forsvarsadvokat Digna Ochoa blev skudt ned i 2001. I juli 2004 fastslog en særlig undersøgelsesdommer, at hun havde begået selvmord - en konklusion mange tvivler stærkt på.
Staten Chihuahua er blevet berygtet for nogle bestialske kvindemord. Flere hundrede kvinder er forsvundet eller fundet myrdet. De pårørende tror, at myndighederne dækker over indflydelsesrige kriminelle. I stedet for at anholde de skyldige, har politiet i nogle tilfælde arresteret og tortureret pårørende til de myrdede kvinder.
Indianerne er marginaliserede og sårbare. Under påskud af at bekæmpe guerrillaer begår militæret overgreb mod den indianske befolkning - ikke kun i Chiapas som er blevet kendt for zapatist-oprøret og den legendariske subcommandante Marcos. Amnesty International udsendte i 2004 i en rapport om voldtægt af indianske kvinder begået af soldater i Guerrero. I Oaxaca er mange indianere i Loxicha-regionen døde som følge af den politiske vold.
Det forekommer stadig, at man lader politiske modstandere 'forsvinde'. Det var især udbredt under den 'beskidte krig' i 60'erne og 70'erne. Organisationen Eureka med Rosario Ibarra i spidsen har foranstaltet utallige demonstrationer for at få at vide, hvad der er blevet af de 'forsvundne'. Rosario er mor til Jesús Piedra, der 'forsvandt' i 1976 og som blev et symbol på de 'forsvundne'.
Mange inden for administrationen ønsker afgjort forandringer. Der nedsættes diverse undersøgelsesdomstole til f.eks. at undersøge, hvem der står bag kvindemordene i Chihuahua eller hvad der blev af de mange 'forsvundne'. Men resultaterne af undersøgelserne er sparsomme. Der har været en del opmærksomhed om den særlige anklager, som skal undersøge sagerne om de 'forsvundne'. Han mener at have identificeret den person, som kidnappede Jesús Piedra, men en dommer nægtede at udstede en arrestordre med henvisning til, at sagen var forældet. I november 2003 afgjorde Højesteret imidlertid, at sager om 'forsvindinger' ikke forældes, før den forsvundne er fundet.
. Interessen for menneskerettighedsspørgsmål i Kongressen er meget begrænset. Det bliver interessant at se, om den upopulære justitsministers afgang vil betyde noget.
