Læsetid: 3 min.

Hvisken i Hvidovre

Den karismatiske Thomas Levin løfter Grob-forestillingen om den følelsessmadrede Irak-soldat. Selvlysende af angst
13. marts 2007

Der er kun én replik, der stilistisk skiller sig voldsomt ud fra alle de andre i Andreas Garfields nye stykke Hjem Kære Hjem. Og det er replikken: "Jeg føler bare, han glider igennem mig". Sagt hviskende af pigen, der er kæreste med en Irak-soldats kammerat.

Alle stykkets andre replikker er helt realistiske. Hyperrealistiske og yuppie-jordnære - om alt fra marengs, der brænder på, til toiletdøren, der mangler. Den 30-årige Garfield skriver nemlig håndfast samtidsdramatik om idag.

Alligevel ligger nøglen til stykkets succes netop i denne ene, overnaturlige replik. For det er i skildringen af denne dødningeagtige kraft, at dette stykke fascinerer. Nemlig i sin fortælling om de smadrede følelser og hypersensitive nerver hos en dansk soldat, der er blevet hjemsendt fra Irak. Soldaten, der inviteres til middag hos sin barndomskammerat - ham, der lige har købt nyt parcelhus i Hvidovre, hvor han bekymrer sig om, hvorvidt peberroden nu også skal snittes i strimler eller skæres i tern...

Slipseknude

Konflikten i Garfields stykke er forudsigelig: Opgøret mellem vennen, der har ødelagt sig selv ved at være i krig, og vennen, der ikke turde følge med, men er flygtet ind i det fredslumre forstadsliv.

Men på Kaleidoskop løfter denne Grob-forestilling sig og bliver et must denne sæson - takket være den 28-årige skuespiller Thomas Levin, der spiller Irak-soldaten så eminent, så man også som tilskuer føler, 'at han glider igennem én'.

Thomas Levin dirrer af angst. Han løsner sin slipseknude 1.000 gange, og alligevel strammer den. Han kan ikke holde sig i ro. Og han kan samtidig ikke glemme sin militæropdragelse, hvor man med den ene hånd trækker stolen ud fra bordet for damerne - og med den anden hånd rager på deres bryster.

Samtidig har Thomas Levin en evne til at se så almindelig ud, at man ikke ville kunne få øje på ham i bussen. Og dog kan han folde sig ud som så storslået anderledes, at man slet ikke kan få øje på andre end ham. Karisma hedder det vel. Og et selvlysende talent, hvis transformationsevne tilsyneladende ikke kender grænser.

Kvindehånd

Som soldat smuldrer han for øjnene af tilskuerne - og for øjnene af barndomsvennen, der bare ikke er i stand til at se det. Eller ikke vil se det.

Frank Thiel spiller ham i hvert fald så godmodigt olie-på-vandene-agtigt og troværdigt hold-mig-udenfor-jeg-er-dansker-agtigt, at han ser gennem fingre med de vildeste udbrud hos vennen. Gennemført realistisk, for sammenbrud er som bekendt lettest at tackle bagefter...

Men det er i mødet med den regnbuesmukke Christine Albeck Børge som kammeratens kæreste, at Thomas Levin bliver så lysende og gennemsigtig, at han glider gennem sjæle. Hun har en fængslende evne til at afvise ham med sine Irak-fordomme, som hun sender mod ham med kvinderetoriske skarpskud. Men samtidig afslører hendes store øjne, at hun også lader sig fascinere af hans kejtethed og hans kyniske militær-mottoer. Sådan à la: 'Hvis man ikke kan klare det, så er man det forkerte sted. Og så er man ikke til gavn for nogen'.

Ostekniv

Christine Albeck Børges kvinde ved, at denne løgn er sand. Og hun ved intuitivt, at det eneste, der kan redde ham, er nærhed. Det kræver et par kvindehænder gennem hans hår, og et par kys på hans øjenlåg. Men så let indfanger man jo ikke en løbskløben Irak-soldat...

For tilskueren bliver handlingen måske lovlig pedantisk og stagnerende. Men debutinstruktøren (og co-Grob-lederen) Per Scheel-Krüger holder tempoet oppe og nuancerne kørende inde i scenografien af Edward Pierce, der spidder samtalekøkkenets selvtilstrækkelighed, når den er ondest.

Se forestillingen - og du forærer aldrig mere nogen en ostekniv. Men hvad man så gør bagefter forestillingen? Så tænker man grangiveligt på oplevelsen af Thomas Levins åndenød. I hvert fald næste gang man ryger ind i en skråsikker diskussion om 'vores allesammens ulovlige krig'.

Hjem Kære Hjem. Tekst: Andreas Garfield. Instruktion: Per Scheel-Krüger. Scenografi: Edward Pierce. Teater Grob på Kaleidoskop, K1. 1 time 20 min. Kr. 165-110. Til 4. apr.www.grob.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her