Læsetid: 4 min.

Hvordan får vi Kina med?

Skal indsatsen for at afværge og global opvarmning og klimakatastrofer lykkes, må vi være et bedre eksempel
8. november 2006

Den mest afgørende del af debatten om, hvad vi kan stille op imod klimaforandringernes uhyre trussel, handler om, hvordan vi kan inddrage Kina og Indien. At debatten med udgivelsen af Stern-rapporten er kommet til at fokusere på de økonomiske følger af den globale opvarmning må hilses velkommen. Hård økonomi har altid været bedre end blød politik til at skabe dybtgående forandringer.

Diskussionen om, hvad vi i Storbritannien kan gøre for at nedbringe drivshusgas-emissioner, sættes i relief af, at vi kun er en beskeden bidragyder til udledningen af drivhusgasser - to pct. af den samlede globale mængde - mens USA tegner sig for over 20 pct., Kina er tæt på 15 og Rusland og Indien ligger på mellem fem og seks pct. Kinas udledning stiger hastigt - en uundgåelig følge af dets formidable årlige vækstrater i størrelsesordenen 10 procent og dets fortsat store afhængighed af kul som energikilde. Også Indiens udledning er i hastig vækst.

Dermed ikke være sagt, at et større britisk bidrag til emissionsreduktion, er meningsløst. Statistisk set batter det ganske vist kun lidt. Selv hvis hele den britiske økonomi blev udslettet, ville et Kina, der fastholder sin nuværende vækst på få år overtage vores andel. Men de højtudviklede økonomier har ikke desto mindre et stort ansvar.

De har nemlig optimale muligheder for at demonstrere, at de er i stand til at opretholde en høj livskvalitet, i takt med at de reducerer deres pres på planetens ressourcer. Dermed kan de sætte et eksempel til efterfølgelse for alle de lande i udviklingsverdenen, der higer efter at få andel i den rige verdens materielle goder og velstand.

God og forfærdende vækst

Vi lever i en verden, hvor vestlige mærker, på godt og ondt, udøver enorm global indflydelse. I bybilledet i kinesiske metropoler er BMW og Nikes logo allestedsnæværende. Vi har måske kun begrænset indflydelse på den kinesiske regerings beslutninger om overhovedet nogen. Men vi - og her mener jeg Vesten, generelt - har stor gennemslagskraft, når det gælder forbrugsmønstre og livsstil. Derfor er har det stor betydning, at vi gebærder os så 'grønt', som vi kan overkomme.

Tilfældigvis var jeg i Beijing i sidste weekend for at deltage i en konference om økonomi og livsstil. Man kan ikke andet end imponeres over omfanget af den enorme vækst, der kommer til syne i Kina. Kvarterer, som under mit forrige besøg for tre år siden var præget af to-tre-etages ejendomme med kun enkelte højhuse imellem, var nu fyldt med imposante glas-paladser, himmelstræbende kontortårne og luksusejerlejligheder. Hvad vi har at gøre med i Kina i disse år er ikke kun det største økonomiske boom på planeten - det er det største vækstmirakel, menneskeheden har kendt.

Kinas vækst er glædelig og forfærdende i samme grad. Hvordan kan man andet end glædes over, at millioner - ja, hundreder af millioner - af mennesker nu nyder godt af de goder, økonomisk vækst medfører, og som de alt for længe har måttet savne? Men hvordan kan man andet end forfærdes over de omkostninger, som dette pålægger det lokale miljø og de globale ressourcer? Allerede i dag er byluften i Beijing, der er omgivet af bjerge, sundhedsfarlig for indbyggerne - den grå dyne af smog giver åndedrætsbesvær og irritation i halsen - og Kinas tiltagende alvorlige miljøproblemer vækker da også bekymring på såvel officielt som kommercielt niveau, som konferencen viste.

Eksemplets magt

Den afgørende pointe her er, at Vesten ikke bør søge at overbevise lande med langt lavere levestandard om, at de må afstå fra at opnå adgang til den livsstil, vi nyder godt af.

Derimod kan vi både stræbe efter at forbedre vores egne miljøstandarder og henvise til de fejl, vi tidligere har begået. Hvad luftforurening angår, oplevede Los Angeles i 1960'erne lignende problemer som Beijings i dag. Disse er i dag afhjulpet, ligesom også Londons berygtede smog er et fænomen, der hører fortiden til. Og i forhold til det mere generelle spørgsmål om CO2-udledning, har EU i det mindste gjort en begyndelse, om end der er lang vej tilbage at gå endnu.

Vi har nedbragt antallet af rygere, og det er opmuntrende, men kostsammensætningen for den amerikanske gennemsnitsborger er langt mindre sund end den gennemsnitlige sydeuropæers. Den britiske kostsammensætning er endog ringere i dag end under krigstidens rationering. Svær overvægt er blevet et samfundsproblem, der illustrerer, at større velstand ikke automatisk medfører større velvære.

Borgerne i Kina og Indien ligger under for den vestlige kulturs forlokkelser. Enhver som i dag foreholder kineserne, at de alt for hurtigt har favnet forbrugerismen som religion, burde tænke tilbage på, hvordan briterne jublede i 1950'erne, da almindelige familier blev i stand til at købe deres første bil, en vaskemaskine og tage på udlandsrejser.

Hvordan kan vi så realistisk set hjælpe Kina og Indien til at opretholde deres vækst på mere bæredygtig vis? Moralske formaninger er futile og i reglen fornærmende - ikke mindst, når de kun udstiller vores eget hykleri.

At overføre vores 'grønne teknologier' til disse lande kan være et skridt i den rigtige retning, men sagen er, at både Kina og Indien udmærket formår at udvikle deres egne teknologier - det kan endda være, vi må købe disse fra dem om 10 års tid. Kina er allerede godt på vej til at blive verdens førende producent af solpaneler.

Der kan dog næppe herske tvivl om, at vores vigtigste løftestang er vores kulturs tiltrækningskraft. Vi har i Europa og USA skabt en livsstil, som resten af verden higer efter at få del i. Sagen er bare, at der er alvorlige skyggesider af denne livsstil, hvoraf den miljømæssige belastning er den værste, men ikke den eneste.

Vi er derfor nødt til at være ærlige om disse skyggesider og gøre noget ved dem. Vi må med andre ord blive et bedre forbillede. Belæringer vil ikke virke. Eksemplets magt kunne gøre det.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her